21
mar
Seneste opdatering: 22/3-15 kl. 0320
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Isis is dedicated to a contemporary holocaust. It has pledged itself to the murder of Shias, Jews, Christians, Copts, Yazidis and anyone it can, however fancifully, accuse of being a spy. It has wiped out the civilian populations of whole regions and towns. Isis could very credibly abandon the label of Caliphate and call itself the Fourth Reich.

Like the Nazis, Isis fanatics are anti-semitic, with a belief in their own racial superiority. They are anti-democratic: the Islamic State is a totalitarian state, absolute in its authority. There is even the same self-regarding love of symbolism, presentation and propaganda; terror is spread to millions through films and videos created to professional standards of which Goebbels would have been proud.

Just as the Third Reich did, Isis categorises its enemies as worthy of particular means of execution from decapitation to crucifixion and death by fire. Whereas the Nazis pretended to be the guardians of civilisation in so far as they stole art works to preserve them and kept Jewish musicians alive to entertain them, Isis destroys everything that arises from the human impulse to beauty. Mail on Sunday

Vi ængstelige belejrede

Af Ernesto Galli della Loggia,  Lederartikel i Corriere della Sera fredag 20. marts.

Å destabilisere hele det statlige og politiske systemet i araberverdenen, å ta dette store geopolitiske området i sin besittelse og utøve en makt inspirert av den radikale islamismen, for siden å gå løs på Vesten, som allerede er på defensiven, skremt av attentatene begått av terrorceller rekruttert i muslimske miljøer på innsiden av de vestlige samfunnene – lar man forestillingsevnen løpe løpsk hvis man ser denne tegningen av jihad-galaksen som sist onsdag gjorde sitt Gud vet hvilket blodige foretagende i Tunis? Betyr det virkelig at man ser spøkelser? Det gjenstår å se.

Hvem ville ha sagt i januar 1933 at den overopphissede fyren som akkurat var blitt utnevnt til rikskansler i Tyskland, faktisk ville klare å virkeliggjøre sine utryddelsesfantasier og sette verden i brann? Det skulle gå mindre enn sju år før den annen verdenskrig brøt løs.

Fra Tunis kommer det klar beskjed: Vår verdensdel nærmer seg en avgjørende prøve: Syria, Libya, Tunisia, altså Middelhavets sørlige bredd, EUs maritime yttergrense. Hvordan er det mulig ikke å se at det er unionen, altså oss selv, som er gjenstand for den islamistiske utfordringen, snarere enn USA? Historiens uforutsette akselerasjon tvinger altså Europa til noe verdensdelen hittil alltid har nektet: å være en reell politisk enhet. Det vil si med en virkelig utenrikspolitikk, med en virkelig hær. Og med ordentlige politiske ledere: de eneste som kan ta modige valg i kritiske øyeblikk, og dessuten bygge den nødvendige konsensus rundt disse valgene.

Det er ingen tid å miste. For å motstå den radikale islamismens grufulle besluttsomhet og gjennomtrengende evne, må politikken først og fremst forberede seg på maktbruk. Man kan kalle det hva man vil for ikke å forstyrre vår leksikalske bluferdighet – internasjonal politisk operasjon, fredsoppdrag (sic!) eller annet – det viktige er at man har en felles forståelse av substansen. Det er også nødvendig at Europa bestemmer seg for – og får amerikanerne til å gjøre det samme – å si klart og tydelig til Saudi-Arabia, Qatar og andre monarkier i Gulfen at dobbeltspillet deres ikke kan fortsette stort lenger, at de ikke med den ene hånden kan gjøre lukrative forretninger med Vesten, og med den andre finansiere dem som med kaldt blod dreper vestlige borgere. Det finnes dessuten en anti-jihadistisk islam, og vi må både med større besluttsomhet hjelpe den med ikke å bli terrorismens gissel (slik tilfellet er med Tunisia), og venne oss til å be den om den gode hjelpen den kan gi oss.

Det dreier seg slett ikke om å eksportere demokratiet, det dreier seg simpelthen om å forsvare det. Og med det vår frihet. Idet vi minner oss på at kampen for friheten alltid og uunngåelig er en kulturkamp, en kamp om verdier og identitet. Friheten oppstår ikke fra ingenting, den er en frukt av historien – en bestemt historie, ikke alle. De islamistiske slakterne, som for anledningen har titulert seg “monoteismens løver”, postet i går et foto på nettet av en landsmann av oss som de hadde drept, og skrøt av at de hadde “knust” en “italiensk korsfarer”. Dette er ord som er så fulle av kulturell betydning av vi ikke kan unngå å gi et svar av samme type, om det så bare var inne i oss.

Vi er naturligvis ikke korsfarere, ei heller drømmer vi om å være det. Men hvis våre fiender betrakter oss som det, bare fordi vi bor i denne delen av verden og har skapt denne sivilisasjonen vår, vel, så burde vi kanskje være modige nok til å innrømme at denne betegnelsen uansett er rettet mot oss. At den maner frem et kors som det er umulig å holde på avstand, all den tid det er av samme vesen som vår egen historie, som det vi er, som det vi tror på. Akkurat som det til sjuende og sist er takket være korset at vi i Vesten “åndelig sett er semitter”, og at våre bånd til jødedommen derfor forblir ubrytelige, til tross for de mest dramatiske omstendigheter.

Nå som vi for det meste er religiøst usikre, og i betydelige antall ikke-troende, er det virkelig vanskelig, ærlig talt også latterlig, å kalle oss “korsfarere”. Men hvis noen vil drepe oss på grunn av korset, så hjelper det ikke å late som ingenting. Da er det best om våre fiender vet at korset på den måten ganske enkelt blir et frihetssymbol. Også deres, selv om det ikke kan fortone seg som annet enn uforståelig.

Resaerch/oversættelse: Document.no-Snaphanen

 

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Peter Zichau

    På uriasposten blev Friedrich Nietzsche, i en tråd
    fornyelig, bragt på banen. Det var vældig interessante tanker der blev luftet
    og det slog mig, at det måske i virkeligheden er idéer der står i vejen for
    hele vores nuværende handlingslammelse i forhold til islam. Hvad er
    kristendom, jødedom, socialisme, konservatisme, højre eller venstre i
    virkeligheden, andet end idéer bygget oven på eksistentialisme og praktisk
    overlevelse. Den vestlige civilisation har taget alle disse idéer til sig og
    lidt store tab, uden endnu at gå til grunde. Det er altså et umådeligt stærkt
    fundament, som har kunne holde til alle disse forandringer og alligevel har
    kunne skabe demokratier og videnskabelige kvantespring. Så måske det var en ”idé”,
    at se lidt på hvad det egentligt handler om.

    Et eller andet, i vores oprindelige identitet, har opfostret
    den sunde fornuft. Den har vi så, over tid, garneret med kristendommens
    humanistiske budskaber om næsten og alskens politiske sidespring, alt efter tid
    og sted – men intet har endnu kunne overvinde det udgangspunkt. Vi har altså måtte leve på nogle præmisser,
    der har fremelsket den identitet. Gør hvad du vil og tro på hvad du vil, men
    forbryd dig ikke mod den vedtagne orden. Med andre ord sund fornuft, for
    overlevelsens skyld.

    Hvad var det lige Muhammeds tro følgesvende så som deres
    værste fjende? Peganerne. Disse fornuftsvæsner, som ikke kunne overvindes
    medmindre man lavede en religiøs overbygning, der tillod plads til jøder og
    kristne, bare de underkastede sig – hvilket de jo havde vist sig i stand til.
    Den vedtagne orden, de tidlige europæiske stammer havde kæmpet sig frem til
    gennem endeløse konflikter, må komme os til gode nu. Det er vist lidt de samme
    tanker Generation Identitaire i Frankrig bygger på. Vi må smide alt det
    ideologiske og religiøse vraggods til side, og finde tilbage til den sunde
    fornuft.

    Og her kommer Nietzsche ind i billedet. Han talte jo for den
    stærke. Den der kunne lede fårene og gjorde det, ikke fordi han ville noget,
    men fordi han kunne. Den stærke mand er fornuften. Islamisme og socialisme er
    underkastelse ført til ende. Sheeps mentality. Hvad kan man bruge det til?
    Intet. Rovdyret slår ikke ihjel for at ændre verden men for at overleve – og fordi
    det kan og skal. Vi kunne ændre verden hvis vi skulle. Men vi gider ikke engang
    overleve i øjeblikket og det skal vi. Det må nu være basis for al vores politik.
    Ikke flere sovsede debatter og meningstilkendegivelser. Det er en luksus man må
    tillade senere.

    We must now cease all forms of joking around..!

    • Lenn

      Nietzsche, som du nævner, er ganske sikkert blandt de ‘dårer’, som der står om i Bibelen, at Gud ‘ler ad dem’. Nietzsche var antikristelig, og Mohammad var en falsk ‘profet’ i djævelens tjeneste, én af dem som Jesus advarer om i Ny Testamente, hvor han siger, at mange falske profeter vil fremstå og føre folk vild. Jeg synes personligt ikke, at mennesket som skabning viser den mindste smule tegn på ’sund fornuft’, hvilket nok også kun vanskeligt lader sig definere, eftersom ingen kan pege på dette og hint og sige: “Sådan ser ’sund fornuft’ ud”. Husk på, at Hitler opstod i denne såkaldt ‘vestlige civilisation’ for kun få årtier siden, og ingen så det komme. Sådan er vi ved at blive overrumplet igen, nu af islam, og nu er det både jøder og kristne, der skal forsøges udryddet.

      Jeg ved bare, at Bibelen, som er skrevet over en periode på vel ca. 4.000 år og af mange, mange personer, ikke fejler noget sted, og at der er en rød tråd igennem det hele. Tænk på, at det i GL. Testamente er forudsagt, at jøderne skal drives i landflygtighed til mange nationer, men Gud vil samle dem igen og give dem deres pagtsland igen. De blev fordrevet i år 70, og Jerusalem blev lagt i ruiner. Næsten 2.000 år senere, i 1948, fik jøderne deres gamle land Israel tilbage. Det er uden sidestykke i historien. Alle andre folkeslag ville være gået til grunde i så mange århundreder i landflygtighed, men jøderne havde holdt sammen og havde holdt sig til sine egne. Dermed bevarede de både de ældgamle skikke og en genetisk unik arvemasse. At Israel blev et land igen, ganske som forudsagt i Bibelen for flere tusinde år siden, burde tale alvor og dunder til både hedninger og ateister, for hvordan kan det bortforklares? http://www.bibleprobe.com/greatsign.htm – her står mange Bibelvers, som netop taler om oprettelsen af landet Israel igen.

      Vi kan ikke ændre verden, om vi ville nok så meget. Den går mod sin slutning og godt det samme, for den er da ikke noget at samle på længere. Der findes en åndelig, satansk realitet, som fx manifesterer sig i islam og islams ‘frugter’ (Jesus sagde om de falske profeter: “Af deres frugter skal I kende dem”), og som det hedensk-materialistiske Europa, som har vendt Gud ryggen, intet kan stille op imod. Kun Gud kan, men vil Han, når mennesker bevidst har fravalgt Ham? Luther mente, at ‘tyrken’ var Guds straf over en kristenhed, som ikke er tro mod sin egen tro, ligesom han mente, at Europa var “fuld af fordrukne og ryggesløse personer, og der var virkeligt langt mellem de ægte kristne”, citat fra denne udmærkede og højaktuelle artikel i JP fra 2006: http://jyllands-posten.dk/debat/ECE5000130/Kronik%3A+Islam+og+den+luth erske+tradition+for+modstand/ Læs også dette om de sidste tider: http://www.ordetogisrael.dk/artikler.php?action=laesartikel&id=81

      • Peter Zichau

        Jamen Lenn
        Hvis du mener at en gud har gjort alt det gode og mennesket har gjort alt det dumme, så siger min sunde fornuft mig, at vi ikke kommer meget videre med det.