27
mar
Seneste opdatering: 28/3-15 kl. 0345
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

20150327_180738

I kvarteret St. Kongensgade og Bredgade er der dukket en masse gallerier op de senere år. Det meste er fiduskunst, men det trækker et stort publikum. Selvom kunsten aspirerer til evigheden, vil de fleste gallerier være forsvundet om få år. Hvad markedet tilbyder derefter, ved vi ikke.

Man skal nok se praktisk og så vidt muligt usentimetalt på kunsten, ligesom Lars Vilks gør. Jeg har en bekendt, som har gjort det til en livsstil at gå til fernisseringer og æde og drikke gratis. Om han mest er fedtet eller fattig, ved jeg ikke. Der er flamboyante kvinder, der er outreret klædt, måske er han også liderlig. Det er menneskeligt altsammen. Jeg går ikke til fernisseringer mere.

Men hele scenen omkring kunsten, får en til at tænke på kunstens egentlige væsen. Den er et marked, og alle vil gerne være på byens torv. Det er torvet i Padua og Vicenza, der er skønt at være. Der er vin og svampe fra oplandet, der er spidsernes døtre.

Selv er lige lige kommet på Facebook, hårdt nødet af min norske teknikker, det er vor tids torv. Jeg tænker på ophængningsfrokosterne på Den Frie Udstilling. Øl og smørrebrød. Man kunne se værkerne og man kunne høre diskussionerne mellem den tids kunstnere, Palle Nielsen, Ejler Bille, Richardt Mortensen, Lis Nogel, Anders Kirkegaard, Bjørn Nørgaard, Kirsten Lockenwitz og talrige andre, jeg har glemt undtagen for de ansigter, jeg ser for mig.

Liberalister som Rune Selsing, hagler ned på moderne kunst. Han har ikke forstået, at den er vigtig. og at han må udholde al den kunst, som følger af hans egne markedsmekanismer.  Af alle dem, der vil have en kæp i øret og “et slag fisse.”Det er de fleste, det er markedet.

Det meste er noget lort, historiens dommer er ikke engang pålidelig. Hvem overlever? Salvador Dali, en teknisk brilliant fusentast, der i sine erindringer praler med sin fornøjelse med at pine børn og dyr. En gudbenådet teknisk maler og et svin.

Imellem det skjuler sig dem, der bringer verden videre. Men der er selvfølgelig at for megen kunst i dag. Den drukner i sig selv, kun sultne, tørstige og fordrukne vil have med den at gøre. Den er en del af industrien. Book of love, mobilfoto. fernissering i Store Kongensgade.

“Danskerne er ved at finde ud af, at vi har fjender”

Jalvings videoblog: “Danskerne er ved at finde ud af, at vi har fjender.”Danskerne er efter terrorangrebet i København ved at komme ud af “Hollywood-samfundet” mener Mikael Jalving.

Det var ligegodt Satans. Jeg har lige været sammen med en person, der absolut ikke var dum, men som var medlem af ateistisk samfund og mente, det er vigtigt at adskille kirke og stat og fjerne kristendomsundervisning i skolen. I et Europa. hvor vi slog Gud ihjel for hundrede år siden og reformerede kristenndommen for 500 år siden. Snak om at slå åbne døre ind.

Jeg har gået i “den sorte skole” og haft en teolog, Jørgen Stegelmann, som skolebestyrer. Jeg har undervist på hans skole. Vi sang morgensang hvert år i syv år, og havde den grundigste kristendomsundervisning, man kan tænke sig. Ingen blev religiøs af det.

Vi levede i en sækulariseret storby hos sækulariserede forældre. Hvad det gjorde var, at vi lærte at forstå, hvad vi var gjort af.  Hvorfor vores sprog var, som det var, og hvorfor vores vurderinger var, som de stadig er. Jeg går i kirke flere gange om året, for at nyde de historiske bygninger, nyde evangeliernes menneskelige og litterære værdi, for ar synge salmerne og for at være ét med fyrre generationer før mig.

Hvad der er galt med den person jeg mødte er, at han har gået i for dum, historieløs en skole. Han forstår ikke tusind års kristendom, og hvad værre er, han forstår ikke sig selv og sin samtid. Skolelærerne gør det heller ikke, de tror, de er af fantastisk betydning. Det er meget sjældent. De betyder mest ved den lærdom, de ikke formidler. Det har de været rigtig gode til.

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

5 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Søren Ferling
Søren Ferling
8 years ago

Selsing er mere konservativ end liberalist – faktisk en ret fornuftig mand – iøvrigt også fruen 😉

Peter Buch
Peter Buch
9 years ago

Steen

Jeg har lige været sammen med en person, der absolut ikke var dum, men som var medlem af ateistisk samfund…

Dine formuleringer er ofte sådanne at alt håb vel ikke er helt ude for menneskeheden. Men- dette er en vurdering af formen, ikke indholdet. Ser vi på indholdet ser det stadig overvejende ganske sort ud, set herfra.

Niels Henriksen
Niels Henriksen
9 years ago

Apropos “kunst” – dagens gode grin:

Se hvordan et maleri af den “kendte” svenske kunstner IKE Andrews bliver
modtaget af en flok kunstelskere i Holland 😉

https://www.youtube.com/watch?v=4BlLX03OJRU

Var der nogen, der sagde “Kejserens nye Klæder”?

Lenn
Lenn
9 years ago

Du har nogle pointer i dit indlæg bl.a. om det med at have gået i en skole, hvor kristendommen var en naturlig del af både undervisning og morgenritual. Jesus Kristus opstod fra de døde – i Israel, og ja, Luther reformerede kristendommen, idet han oversatte Bibelen til tysk og dermed gjorde den til hvermands eje. En stor del af europæerne af i dag har afskrevet kristendommen, og moralsk forfald, stor egoisme, den forsvindende næstekærlighed, pengekærlighed osv. er trådt i stedet for. Man er blevet ligeglad med Gud, man kender ikke De 10 Bud, og man anser de få rigtige kristne,… Read more »

5
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x