1
apr
Seneste opdatering: 1/4-15 kl. 1647
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Indspilning i fuld skærm 01-04-2015 162003

Av Hans Rustad
Dansker gidder ikke bry seg med norsk debatt, slik de heller ikke bryr seg meget om hva der sker i Norge. Når Carsten Jensen for n’te gang kommer til Norge med journalist Michael Jeppesen fra DR 2 på slep, er nordmenn kulisse.

Nordmenn tror de forstår Danmark når de lytter til Jensen og Jensen tror han forstår Norge. Det ligger noe tragisk i en forfatter som forlater sitt folk og kommer til elite som er like troløs som ham, og sammen skal de dele sannheten.

Måske er det smigeren som gør at Jensen ikke synes det er noget merkelig. Jensen er svak for smiger. Jensen tror at det er autentiske nordmenn han taler med. Det streifer ham ikke at han lever i en illusjon både i Danmark og Norge.

Han bemerker når han kommer ut av studio i NRK at der ikke var noen kritiske spørsmål. Nei, hvorfor ikke? Han er bestillingsvare. Han kommer for å si det den norske liten gjerne vil høre: Terroren er danskenes egen skyld, slik karikaturstriden var det.

Hvis han var litt mindre selvopptatt ville han måske spurt seg selv hvorfor det mon kun er ham som den norske kulturelite inviterer. Ikke en Lars Hedegaard, eller en Mikael Jalving. Eller en Kai Sørlander. Eller en Sørine Gottfredesen. De er ikke-eksisterende for den norske elite. De har ofret så lite tid og oppmerksomhet på Danmark at de i dag ikke vet stort mer enn navnet på landets statsminister. Det de ellers måtte vite har de fra Sophie Gråbøl og Borgen.

Indspilning i fuld skærm 01-04-2015 161730

Når Jensen er i Norge gjør han runden mellom avisene, NRK og en eller annen litterær tilstelning. Jensen anlegger en meget alvorlig, bekymret tone: Danmark har søkt konfrontasjonen i så mange år. Nå har de fått den.

En av de infantile oppfinnelsene til 68’erne var troen på at forfattere var gode politiske veivisere. De var kloke – menn – nesten alltid menn. Men forfattere har sjelden greie på politikk. Carsten Jensen har det ikke. Han fremfører sitt budskap med alvor og suffianse, men det er vrøvl. Danmark har været i front, fordi det etter systemskiftet i 2001 lovet aldri mer å stå for samarbejdspolitikk som den som ble drevet under okkupasjonen. Danmark ble et lite Israel i nord. Når islamismen erklærer krig må det bli konfrontasjon hvis man vil forsvare demokratiet. Det er selvsagt utålelig for venstrefløyen som kun leser ondskap inn i en slik fasthet. Der Danmark kolliderer med den muslimske verden, enten det er hjemme eller ute, gjør Jensen seg til forsvarer av deres selvfølelse. – Hvis folk i den tredje verden møter en danske er det som regel et F16-fly som slipper bomber i hodet på dem. Det har vi holdt på med lenge. Sier Jensen.

Det er ham der har valgt side.

Det er ikke noe nytt at forfattere blir overløpere. Det var de overfor kommunismen og det var de overfor fascismen. Nå er de det overfor islamismen.

I en situasjon der en filminstruktør og en dansk jøde er drept, er det et drøyt stykke å legge skylden på Danmark. Jensen gør det aggressivt: Han synes Helle Thorning Schmidts ord om å gjenoppta hverdagen er tåpelig, for danskene har ingen hverdag å forsvare. De skulle skamme seg over den.

Hva slags hverdag er det han ser for seg? En dansk islamist som rekonverterte til demokratiet sitter i eksil på Grønland. Han turde ikke oppholde seg i Danmark. Der anslo han at 3.000 islamister var på utkikk efter ham. Er det en slik hverdag Jensen vil ha? Vil han gi dem enda større frihet? Tror han ikke det er noe valg?

Carsten Jensen har mistet gangsynet. Han minner meg om forfatterne i mellomkrigstiden som svermet for fascismen. Det er en tøff karakteristikk, men de som velger å gå i rette med demokratiet når dette rammes av den sorte terror, må finne seg i å få sitt pass påskrevet. Hvis man slynger slike anklager mot Danmark tre dager etter terroren og påberoper seg moralen, må man finne seg i å få svar.

Jensen inviteres opp til fjellapene i nord. De liker å høre han hudflette sitt fødeland. Jensen tror han finner et kvalitetspublikum, som forstår hva han sier. Nei, de gjør ikke det. De forstår ikke Danmark, slik de heller ikke forstår sitt eget land. De vil nyte egotrippen det er å høre noen drive kritikken så langt. Tenk, selv etter terror på egen jord greier den danske forfatter å være kritisk. Det er jo fantastisk. Over evne!

Sitter man ikke igjen med en bitter smak i munnen? Var det godt sagt? Var dette virkelig modig, eller var det noe helt annet?  DR 2: Michael Jeppesen møder Carsten Jensen, 27 minutter

Indspilning i fuld skærm 01-04-2015 162143

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • machiavelli

    Han er ganske enkelt dum, længere er den ikke.

    • Peter Zichau

      Hvis man render rundt i flere timer med folk som Bornedal, Gustav eller Carsten Jensen, kan man ikke være helt normal.
      Men hvad – vi betaler ham jo for det…
      Tillykke med fødselsdagen DR…

      • Niels Henriksen

        Ja, DR 90 år – same procedure as last year 😉

  • snaphanen

    “dum” på en særlig måde. Da jeg så det, havde jeg lyst til at skrive om den fuldstændige, fjogede nullitet, Michael Jeppesen, men så kom Rustad mig i forkøbet. Jensen siger én rigtig ting om Jeppesen: “Du har en evne for at skabe akkavede situationer.”

    Det er mig en komplet gåde, hvad DR og Radio 24 7 ser i ham. Hvis man skal omgås alle mulige personer og personligheder, skal man have sympatisk væsen, en menneskelig og saglig ballast, som Jeppsen er blottet for. Tænk på genrens store, Karl Bjarnhof, Christian Kryger og senest i tid en Christian Stentoft, mennesker med virkeligt format. Inde i Jeppesen er der ingenting.

    Hvis han så bare var en tomhjernet person med en særlig evne til at omgås alle fra gadeludere til dronninger, men den evne har han, som Jensen bemærker, heller ikke.

    Hvis ikke jeg en uge inden havde bragt en artikel om Jensens besøg i Norge, havde jeg aldrig set dette program. Det hele er tåkrummende.

    • Niels Henriksen

      Dum på en begavet måde? 🙂

      Det er vel sådan set DR i en nøddeskal efterhånden …

    • Morten – – –

      Carsten Jensen er intelligent, og opfattes derfor netop ofte som ‘begavet’. Men intelligens er en neutral ressource, der gør den kloge klogere og den dumme dummere. Begavelse – eller klogskab – beror på endnu en ressource, der måske kunne kaldes ‘ånd’ og i hvert fald indeholder egenskaben ‘intuition’. Og dén ressource er der knaphed på i tilfældet Carsten Jensen.
      – – –

  • Lazze

    Michael Jeppesen er faktisk ganske smart. Han betragter sine omgivelser, vurderer mulighederne for optimal udnyttelse og starter så sit indbringende game. Nu er han blevet mediernes, det flade publikums, den ophøjede elite´s og politikernes darling, fordi han har taget den usynlige klovnedragt på og lader sig fremstille som den lidt naive, men dog søde og spørgende drengejournalist, som alle kun kan elske. Hans egen fortid er dog noget mere blakket og ikke i nærheden af den uskyldighed, han ønsker at blive opfattet som. Michael Jeppesen havde tilbage i tiden et indbringende job i Schweiz, hvor han i et “vekselererfirma” via telefonopkald tjente sine penge på, at overtale danske privat investorer til at placere voldsomme beløb i diverse “sikre” børs- og valuta spekulationer. Mange, mange naive fjolser tabte deres penge på Jeppesens gode råd, firmaet han var i lukkede ned og Jeppesen tog flyet hjem til Danmark og gik så i gang med sin nye karriere. Og han gør det jo godt!