15
apr
Seneste opdatering: 16/4-15 kl. 0050
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

af Henrik M. Jensen

Oddervej130415

I anledning af de konservatives plakatkampagne “STOP NAZI ISLAM ISME” var den konservative folketingskandidat Naser Khader 15.4. inviteret indenfor hos P1 Morgen.

Interviewet udviklede sig ganske interessant. Ikke fordi Mette Walsted Westergaards spørgsmål viste, at hun ikke har pejling på den farlige cocktail af religion og politik, for det er jo normen hos DR-journalister.
Det interessante var den måde, hun stillede spørgsmålene på: Pågående og afsnuppet; i et højt toneleje og med hyppige afbrydelser – som en forhørsofficer i Stasi.

Og det, som lytterne blev vidner til, var ikke så meget et interview som et forhør, hvis formål tydeligt var at udstille den formastelige og påvise, at han og hans parti har forbrudt sig mod “den gode tone” – dvs. den af DR definerede politiske korrekthed.

Det skal siges, at Khader tog det pænt og med en engels tålmod svarede den aggressive Walsted Westergaard trods afbrydelserne og det skingre tonelejre og på trods af det næsten umulige i at skulle forklare en DR-journalist politisk-religiøse sammenhænge.

I skærende kontrast til dette forhør stod indslaget senere på morgenen i anledning af, at det svenske og orwellske ny-ord “hen” er blevet officielt og optaget i ordbogen. Den i Stockholm bosidddende Drude Dahlerup blev interviewet, og her optrådte P1-journalisten som kælen mikrofonholder for den myndige fru Drude. Og hen kunne fortælle, at hen skam også selv i feministisk sammenhæng har brugt det famøse ord.

“Hen” er in, men “nazi” er out som skældsord – for alle andre end kommunister og kulturradikale!

Hærværk ved Krudttønden

“Snart vil Danmark blive ramt af terrorangreb, der vil få 14. februar til at ligne drengestreger”

Ifølge Østerbro Avis er blomster og breve relateret til terrorangrebet mod Krudttønden 14. februar, hvor en deltager i Lars Vilks Komiteen ‘s møde om kunst og ytringsfrihed blev skudt og dræbt, blevet fjernet fra en blomsterkumme foran kulturhuset. På en plakatstander er der desuden opsat et stykke A4 papir med teksten:

“Snart vil Danmark blive ramt af terrorangreb der vil få det der skete den 14. februar til at ligne drengestreger – glæd jer 🙂 “.

Hærværket og opklæbningen af den truende tekst er sket natten til tirsdag 7. april.

Lidt derfra – ud for Østerbrogade 130 – var der opsat to sedler med samme tekst. Østerbro Avis skriver, at politiet leder efter spor fra gerningsmanden, og at PET er orienteret om episoderne. Østerbro Avis via Den Fri

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

5 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Iq
Iq
8 years ago

At høre på Mette W. W. Er så ulideligt, at jeg er stået af for længe siden. Hun har en stemmeføring, som om hun optræder i et teaterstykke og ikke et public service program. Så er der jo et alternativ Radio 24/7 . Der er
Det af og til ligeså rædselsfuldt. De lufter deres egne holdnnger, kan ikke tale et korrekt dansk. Osv. Osv.
Jeg tyr til klassisk P 2 . Så slipper man også, at høre mere om muslimer.
Godt for nerverne.

Niels Henriksen
Niels Henriksen
8 years ago

I Sverige er det åbenbart 1. april hele året rundt efterhånden 😉 Eller mener islam-tossen mon virkelig dette seriøst? Heldigvis er der tilsyneladende langt om længe ved at opstå en sund skepsis i den menige svenske befolkning, efter at “kulturberigelsen” i Sverige gennem de senere år for alvor er begyndt at vise sit sande ansigt, sit enorme omfang og sine meget alvorlige konsekvenser for trygheden, sikkerheden, sammenhængskraften og stabiliteten i det engang så fredelige velfungerende og relativt homogene svenske samfund – på trods af årtiers massiv politisk korrekt multi-kulti propaganda i alle de svensker medier fra PK-journalister og frelste meningsdannere… Read more »

Nilsv
Nilsv
8 years ago

Som sagt bliver det nu en svær afgørelse, om man skal stemme på Dansk Folkeparti eller på Wibroe, Duckert & Partners. I sidste uge var de konservatives niche værdipolitisk at være mere milde i mælet end Dansk Folkeparti, men nu røg den grund til at stemme på dem også. Komplet irrationelt at gå ud med så plumpt et udtryk.

Peter Zichau
Peter Zichau
8 years ago
Reply to  snaphanen

Utroligt så uvidende, mange fra det literære og kunstneriske segment egentligt er. Hvis man endeligt skal fakta-belyse islam, er det faktisk meget værre end nazisme. Så kan det da godt være der er mange muslimer, som ikke aner hvad deres egen tro egentligt går ud på. Men var det så ikke snart på tide de fandt ud af det?!

5
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x