16
apr
Seneste opdatering: 16/4-15 kl. 1648
6 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Poul Højlund

Åbenbart er det vanskeligt for mange danske at erkende, at vi ikke er fjendeløse. Næsten halvdelen af befolkningen lægger skylden for el Husseins udåd i København på dårlig integration og morderens egen psyke. Det er med andre ord vores egen skyld, at el Hussein valgte terrormord som udtryksmiddel, eller – igen vores egen skyld – vi fik ikke diagnosticeret hans psykiske lidelser korrekt i tide.

Hvem er i øvrigt el Hussein? Hvis genkendelsen ikke er umiddelbar, skyldes det Politikens og DR’s ulidelige omklamring, hvor el Hussein er blevet gjort til Omar, – ham, vi ikke legede nok med i skolen, og som helt uforskyldt blev mobbet så langt ud, at han endte sin kriminelle løbebane med den morderiske udåd.

Den tanke, at el Hussein af ren og skær overbevisning valgte at være vores fjende, er tæt på utænkelig for halvdelen af befolkningen, ifølge en undersøgelse bragt i JP den 23/3. I stedet klistrer man ham ind i psykosociale omstændigheder med den bagvedliggende tanke at havde vi blot integreret bedre, leget mere, brugt flere pædagogtimer, givet større kontanthjælp, brugt flere mentortimer, talt pænere, undladt at tegne karikaturer, taget flere flygtninge, undladt at invadere Irak og Afghanistan, – at havde vi blot gjort alt dette eller undladt at gøre så meget andet, så var el Hussein ikke blevet en fjende.

Den utroligt forhenværende Bonnichsen gør meget ud af, at el Hussein ikke er en del af en terrorgruppe, men – Gud ske lov, må man forstå – blot en lonely wolf, der handler på egen hånd ud fra sit eget forskruede verdensbillede. Men Bonnichsen ved ikke, hvad han taler om. Omar el Hussein valgte at følge Islamisk Stats opfordring til de rettroende. Abu Muhammad Al-Adnani, som er den officielle talsmand, udsendte den 14. september 2014 et kald til alle rettroende muslimer i de vestlige lande om at forvandle sig til netop lonely wolfes og dræbe vantro vesterlændinge uden at skelne mellem civile eller militære.

”Hvis du kan dræbe en vantro amerikaner eller europæer – især de ondskabsfulde og beskidte franske – eller en australier eller canadier, eller nogen anden vantro fra de vantro [lande], der fører krig, herunder borgerne i de lande, der har indgået en koalition mod den islamiske stat, så stol på Allah, og dræb ham [den vantro] på enhver måde, det kan være. Smadr hovedet med en sten eller slagt ham med en kniv, eller kør ham ned med din bil, eller smid ham ned fra et højt sted, eller kvæl ham, eller forgift ham.”

Det var det, el Hussein valgte at gøre, – blot med mere avancerede våben end anbefalet af IS. Hans mål var også mere omhyggeligt udvalgte og mere traditionelle for den islamistiske terror: karikaturtegnere og jøder. Men det ændrer ikke ved det faktum, at el Hussein skriver sig ind i den række af isolerede angreb, der er sket i fx England, Frankrig, Belgien og USA.

Men el Hussein er med Politikens og DR’s indsats forvandlet til slet og ret Omar, den dårligt integrerede og derfor radikaliserede vrede unge mand. Nu hedder det endda radikaliseret uden religiøst fortegn, – præsident Obama har forbudt sin stab at bruge ordene terrorist og islam i samme sætning. Statsministeren er helt på linje, og Lars Løkke fabler om en verdensreligion, der er blevet kidnappet og voldført.

Og fordi terror naturligvis intet har med islam at gøre, har en hel kongerække af hjemlige debattører udnævnt det til decideret dårlig smag at bringe noget, der kan krænke danske muslimers følelser. Vi har ifølge den logik selv bedt om mordene i København – og formentlig også om det jødehad, der breder sig som en pest her og i det øvrige Europa.

Så meget for Grundloven og ytringsfriheden, og så lidt om de danske muslimers ansvar for at standse galskaben. Danske muslimers ansvar? Ja, hvis hver eneste danske muslim overalt og altid, før, nu og i al fremtid tog et klokkeklart opgør med de angiveligt få, der bliver krænkede og/eller hader jøder, så slap vi nok hurtigt fri af problemerne.

Men nej, siger de, der kloger sig i Politiken. I stedet er det ytringsfriheden, der ikke er fulgt med tiden. Den har ikke tilpasset sig det moderne Danmark med de følsomme minoriteter, der så let som ingenting kan blive så fornærmede, at de bliver dødsens farlige. Så derfor anmodes vi nu om ikke at bruge ytringsfriheden. Eller rettere: bare vi nøjes med at bruge den med største hensyn, så skal alt nok blive godt igen.

Og da islam intet har med den københavnske terror at gøre, så gælder det nu for alvor om ikke at påkalde sig den muslimske vrede, for så kommer der bare mere terror. At følge den logik er at gøre vold på tyngdeloven.

Den ægyptiske præsident el-Sisi har ingen problemer med at kalde trolden ved navn, når han på alAzhar universitetet i Cairo taler foran den islamiske verdens mest lærde autoriteter.

“Den tænkning – jeg siger ikke religion, men tænkning — dette korpus af tekster og ideer, som vi gennem årene har helliggjorte til et punkt, hvor det er blevet næsten umuligt at tage afstand fra dem, gør hele verden til en fjende. Den [tænkning] fjendtliggør den ganske verden!”

“Er det muligt at 1,6 milliarder mennesker [muslimer] skulle ønske at dræbe resten af verdens indbyggere – det er 7 milliarder – for at de selv kan leve? Umuligt! … Jeg siger og gentager igen, at vi har brug for en religiøs revolution ….”

I den virkelige verden er terror og Islam snævert forbundet. Det er dybt tragisk, og det er skrækkeligt for de angiveligt mange og velintegrerede danske muslimer. Men det er fakta, og det nytter ikke at benægte det. Terroren springer af den Islam, man kalder radikaliseret – uden at det overbevisende klart er lykkedes at trække den præcise teologiske skillelinje mellem almindelig islam og den radikaliserede udgave.

Med opfordringen fra IS behøver terrorister in spe ikke at organisere sig eller udtænke spektakulære aktioner. Enhver rettroende kan skaffe sig direkte adgang til paradis og de meget omtalte 70 jomfruer blot ved at dræbe tilfældige vantro. Og der er nok at tage af i de vestlige lande. Vi er alle vantro, endog og heldigvis også de fleste af vore muslimske medborgere.

Vi er ikke fjendeløse, og vi har ikke selv skabt vore fjender. Vores fjender lever midt i blandt os. Ikke nok så mange ekstra pædagogtimer og gadeterapeuter kan bortviske billedet af blomsterne på el Husseins dødssted i Svanegade eller de tusinde unge mænd ved hans bisættelse. Hvem har lyst til at gætte på, hvornår eller hvor den næste melder sig som lonely wolf og følger parolen fra IS om drab med alle forhåndenværende midler på tilfældige vesterlændinge?

Vore politikere og vore muslimske medborgere har et enormt ansvar. De må hver for sig og sammen forlange nøjagtigt det samme, som den ægyptiske præsident gjorde på al Azhar-universitetet, nemlig en revolution af Islam. Vi må kunne trække en præcis og uomtvistelig teologisk skillelinje mellem Islam og islamisme.

Trækkes denne linje ikke, vinder den fjende, som alle vantro er fælles om.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Nilsv

    Nu hedder det sig, at det var skandaløst, at Omar El-Hussein blev placeret sammen med en islamist i fængslet, underforstået at det var nok derfor, han blev “radikaliseret”. En fejl i bordplanen udløste et terrorattentat, skal vi forstå. Man glemmer dog at Omar selv var dårligt selskab, så man kunne jo ikke bare sætte ham sammen med en ufordærvet og moderat medkriminel.

    Og så var indrapporteringen til PET ikke effektiv lyder kritikken. Det kom ikke frem til PET, at Omar El-Hussein blev from og fablede om at rejse til Syrien. Altså præcis som 100 andre unge mænd i samme fængsel, så det var måske lige så smart at indberette hele fængslet – eller fængselsvæsnet – til PET.

  • Lenn

    God artikel! Etablissementet har igen opfundet et passende ord, nemlig ‘radikalisering’, som om det er noget, der kommer flyvende ude fra rummet og sætter sig på din hjerne! Det er en slags sygdom. Det kan man jo godt kalde i-slam, en sygdom, for den er da noget af det mest perverterede og perverterende, denne klode har set!

    At man fortsat bruger i-slam-lefleren over dem alle, nemlig Bonnichsen, det er simpelthen til at blive hysterisk irriteret over! Manden er jo gal! Når man lader de ‘radikaliserende’ kræfter, som man så kunne kalde dem, altså imamerne, gå rundt og yde ‘rådgivning’ til muslimske indsatte, så kan man godt glemme at undgå radikalisering, for det er en implicit del af selve i-slam at være radikal. Og Bonnichsen tager jo fejl, når han mener, at Omar El hussein ikke ‘var en del af en terrorgruppe’, for jo, han var skam en del af den største terrorgruppe på kloden og i hele historien: den globale muslimske terrorbevægelse. Den strækker sig lige fra dem, der rekrutterer i vestlige fængsler, fx imamer, til Boko Haram, al-Qaeda, Hamas, Hezbollah, ISIS osv., og der er givet bud på, hvor mange af disse stympere, der er radikale nok til at begå terror. En af kilderne siger ca. 375 millioner muslimer støtter en eller anden form for jihad https://sites.google.com/site/islamicthreatsimplified/home/how-many-mu slims-are-there-how-many-are-jihadis

    mens ‘kun’ 75.000.000 er aktive jihadister!! Daniel Pipes har lignende tal, og de er endda næsten 10 år gamle! http://www.danielpipes.org/comments/65537 – så man kan konkludere, at det er godt nok en farlig ‘virus’, den radikaliserende!! Uha!

    Hvis Bonnichsen skulle falde over denne side, så vil jeg anbefale ham at læse denne artikel, http://www.faithfreedom.org/infidel-lives-matter/ hvori anføres, at man vurderer, at MUSLIMER – ikke katolikker, hinduer, jøder eller kristne, nej, muslimer, Bonnichsen – har myrdet TO MILLIONER mennesker siden 9/11! Læs tallet igen! 2.000.000! Der må godt nok være mange ‘lonely wolves’ out there for at nå dette, hva’ Bonnichsen??

  • Nicke99

    “Vi er ikke fjendeløse, og vi har ikke selv skabt vore fjender. Vores fjender lever midt i blandt os.”

    Ja, och de gör det på grund av att gränserna har öppnats av de som 1968 skanderade i talkörer om att “krossa borgarstaten”.

  • Ole Burde

    Set fra ‘de gode’s synspunkt er selve brugen af ordet Fjende en utilgivelig synd . Når ordet er blevet brugt , har modstanderen set fra deres synspunkt DIskvalificeret sig selv , helt i stil med en fodboldspiller som bruger hænderne . Disse spilleregler er blevet indpræntet i deres psyke (tilsyneladende i børnehave stadiet) så tidligt og så dybt , at kun en dybt traumatisk oplevelse på det helt personlige plan kan bryde gennem dresuren og selv ikke DET er helt sikkert , ……Har folk ,der som mig selv ikke har været i børnehave ,en bedre chance for at løsrive sig fra pseudoreligionen ?

  • Olav 3

    Sagt på en annen måte,- vi har glemt hvorfor menneskene i utgangspunktet organiserte seg i samfunn..
    Om vi havnet på en fremmed strand, i et større antall, var beskyttelse mot eventuelle fiender det første som måtte organiseres.
    Først deretter kan man knytte kontakt med omverdnen, og begynne å skape videre livsgrunnlag.
    At man har hørt og sunget “We shall overcome”, “Blowing in the wind” etc., forandrer ikke disse realiteter..

  • Niels Henriksen

    Tak til Poul Højlund for et fremragende indlæg 😉