Sverige er jämlikt, det er så jämlikt, så det halve ku’ være løgn. Sandheden er, at de der har råd, beskytter sig mod den samfundudvikling, de har afstedkommet og hyldet.  Det svenske fællesskab er en illusion. Jo, jo, vi er svenskere, men hvis jeg skal risikere noget for dig, så kan du glemme det. Enhver er sig selv nærmest, og de rigeste, er nærmere sig selv end nogen andre.

Fællesskabet – øh, solidariteten med jøderne, f.eks., kom de i tanker om efter Stalingrad. Svenskerne er – er jeg ked af at sige – dybest set et foragteligt folk. Intet under, de hader sig selv og vil dø.  Der er gudskelov mange glimrende  undtagelser, og udlændinge skal måske indskrænke sig til at foragte eliten, 20 000 personer  ifølge Anders Isaksson.

Den er også slem. Du har aldrig mødt en virkelig skiderik, før du har mødt den svenske overklasse. Oluf Palme var en af dem. Svenskerne vil overleve uden dem. De kan fælde træer, bygge huse, fiske, jage vildt og samle bær og svampe. Moder stat er ikke strengt nødvendig. Det er en ren indbildning, at de skal bo i 10 etagers højhuse i millionprogrammerne. Der er plads nok, som Reinfeldt sagde.

Hvad skal man overhovedet med et gated community, synes  hans pointe  at være. Enhver kan flytte ud i vildnisset med sin Älgstudsare og fiskestang. Så kan araberne, kvinderne og de tvivlsomt seksuelle bo i byerne. Svenske kvinder vil få masser af eksotisk sex, og de vil fortsætte med at stemme på S, M, MP og V, og de vil gøre deres for at udrydde denne verdens fire procent blonde i ‘mångfaldens’ navn, og det er de rigtig flinke til, bortset fra overklassens døtre, naturligvis. “Jeg vil savne de svenske blondiner, når de er forsvundet,” sagde Mark Steyn. Også jeg.

Den magttro Expressens artikel viser et mindre indhegnet foto af en kvinde foran en svømmepøl, og ‘glemmer’ at nævne Linhams samfund bag gærder og porte, Viktoria Park fra 2009. Här bor de redan bakom stängsel. – Dalgångsgaten, Mölndal, gøteborgere der er flygtet fra mutikulturen, men som ikke har mod og samvittighed nok, til at sige det ligeud.

Svenskerne lader sig udrydde med anstand.  50 procent stemmer stadig på M og SAP,  15.5 procent stemmer på V og MP, det er 75 procent. Man kan spørge sig selv, hvad de overhovedet skal med et demokrati. Hvorfor ikke gå over til en mindre besværlig styreform, der ikke kræver så elaboreret et teater? Helst skal naboen selvklart udryddes, men så tar’ vi det også allesammen pænt og anstændigt, ligesom de intellektuelle slaver på Expressen.

Kan man vække svenske, angiveligt informerede vælgere, der efter fire årtier kan mobilisere 17 procents modstand mod bortgivelsen af deres land. (Regner man kun oprindelige svenskere, er det måske 25 procent.)Det er ikke tænkeligt. Tingene vil gå deres ubønhørlige gang. Spørgsmålt er, om man kan vække danske vælgere efter 14 års kvalificeret debat. Vi ved det ikke endnu, men det kommende valg er et skæbnevalg. Om 15 år er det for sent at fortryde, så er vi blevet Sverige hvor det er for sent demografisk allerede i dag.