Two surveys last year of Europeans show that many, especially Greeks, Italians and others in the continent’s south, hold negative views of immigrants and are concerned about new arrivals from outside the EU.

European leaders are now trying to address the humanitarian crisis, but if sentiment captured in last year’s German Marshall survey still holds true, they face public opinion obstacles. Across 10 EU countries, six-in-ten Europeans (60%) disapprove of their government’s handling of immigration, including around three-quarters in Spain (77%), Greece (75%) and the UK (73%). PEW: Refugees stream into Europe, where they are not welcomed with open arms

Det er ikke svært at se, at europæiske politikere er ved at male sig op i et hjørne. Indvandringspresset vil bare stige. Det forventes at nå en halv million i 2015, det vil nå fem millioner, og det vil nå ti millioner, og det tidspunkt vil komme, hvor enhver kan se, det er en egentlig invasion og skaderne vil være uoprettelige. Så langt øjet rækker, vil det ikke mindske. Presset fra befolkningerne vil stige og stige, destabiliseringen og voldeligheden i Europa vil øge hurtigere og hurtigere, politikerne må vide, de lever på lånt tid.

Asger Aamund er en praktisk mand, hvis rofessionelle liv afhænger af, om han skaber eller løser problemer. Han viser i dag i Rædslernes hav, hvor let politikerne kunne løse problemerne, hvis de ville. Men de vil det ikke endnu, ikke nok. De er kort sagt ikke deres løn værd. Ledede de en privat virksomhed, havde bestyrelsen fyret dem for mange år siden. Vælgere er en mere taknemmelig bestyrelse, at have.

Hvad de fleste europæere kan gøre, er at bojkotte det demokrati, som disse politikere sjakrer med. Befolkningerne har aldrig fået lov at tage stilling til alle de konventioner, politikerne har bagbundet og handlingslammet sig selv med. Hvis Europa falder i kaos, bliver folket trukket med, men politikerne også. De vil ikke undslippe deres ansvar. De vil ikke engang kunne henvise til, at “befolkningerne stemte for det, men nu har ombestemt sig.” Ansvaret er deres alene og det bliver tungere og tungere, for hvem vil “stå sammen med dem”, næste gang det kræver liv og næste igen og når det begynder at kræve mange liv?