Hvilken fabelagtig monolog. Man tror, det er en stor forfatter, man hører, men vi har ingen kunstnere, der lyder sådan, ingen kunstnere, der forener en dyb samtidsforståelse med sprogkunst. Og slet ingen politikere, naturligvis. De ville forhåbenlig skamme sig over deres niveau, hvis de hørte dette.

Nok er jøderne kanariefuglen i guldminen, men dette er først og fremmest en monolog henvendt til kristne europæere. Vi bruger 43 minutter på så meget pjat. Brug nu 43 på noget alvor, der rækker ind i dine børn og børnebørns voksenliv, som man måske kun udholder, fordi det er formuleret som en monolog af Beckett eller Shakespeare.”Hvis I stikker os, bløder vi da ikke? Hvis I kilder os, ler vi da ikke? Hvis I forgifter os, dør vi da ikke?” Var denne tale blot blevet holdt i Nationalforsamlingen i januar, havde der været håb endnu.

Haim Dynovisz is a French-speaking rabbi who now lives in Israel. He recorded the following video back in January, a few days after the Charlie Hebdo massacre in Paris. In it he advises the people of the West, especially Western Jews, to stop being lulled to sleep by the lies of their political leaders. He maintains that the nature of Islam and Muslims is radically misunderstood in the West, whose leaders believe that Muslims think and reason the same way they do. Rabbi Dynovisz has a dire message for the rabbis and Jewish communities of France: “Leave before it’s too late.” “We Are on the Brink of a Great Catastrophe”

“Pas på! De tossede men’sker er efter dig!”

Af Torben S. Hansen

Film- og tv-manden Poul Nesgaard fortæller i DSB-bladet “Ud & Se”, at han som barn var optaget af verdens undergang, og at “vi” nu er nødt til at “omstrukturere hvordan vi lever”.

– Hvad mener han med det, og hvem er egentlig “vi”? Hvordan bliver hans eget liv omstruktureret?

Han fortsætter:

“Enten kommer der så mange krige og så mange flygtninge, at det bliver uhåndterbart …”

– Er det måske håndterbart i dag? Fru Jensen bliver slået ned af Mustafa og Abdullah en mørk aften på parkeringspladsen. Andre fredelige folk bliver stukket med kniv i s-toget til Køge. Har Nesgaard hørt om denne sport?

“ … eller også forsøger vi politisk at finde den her mærkelige retfærdighedsbalance.”

 

– Hvad er det for en balance? Kan der skabes balance for fru Jensen og dem, der blev knivstukket på Ny Ellebjerg station eller beskudt i et værtshus på Amager? Og mener Nesgaard, at demokratiet er inde i billedet, når der igen står “vi”?

“Vi risikerer, at forskellen mellem rig og fattig globalt set bliver så voldsom, at det hele eksploderer… “

– Hvor kommer fattigdom fra? Hvor kommer rigdom fra? Aktuelt foregår en folkevandring af enorme dimensioner fra Afrika og den arabiske verden til Europa, som i forvejen har millioner af ikke-integrerbare tilvandrere, der ikke kan gøre nytte og i stedet klumper sig sammen i visse kvarterer i Marseille og Paris, og i Rosengården, Gellerup og andre selvvalgte ghettoer, som forsyner det betalende samfund med kriminalitet. Frankrigs regering har sendt 7.000 soldater på gaden på grund af kulturberigende aktiviteter. Det ligner en eksplosion – omend en langsom af slagsen.

Nesgaard fortsætter:

“Man kan have alle mulige forestillinger … “

– “Man” betyder måske noget andet end “vi”, så Nesgaard selv ikke regnes med.

“ … forestillinger om, at vi skal skabe et lille paradis …”

– der var et “vi” igen!

“ … paradis, hvor ingen kommer, men sådan er virkligheden ikke. Flygtningene er der, og det er uansvarligt bare at lukke øjnene … ”

– Hvorfra ved Nesgaard, at de er flygtninge? De er indvandrere, der smider identitetspapirerne væk. Når italienske og andre myndigheder spørger om nationalitet, siger de eksempelvis “fra Iraq”, men et par dage senere kommer en korrektion: “nej, vi er fra Syrien”. Eller den ene dag kommer manden fra Nigeria, men næste dag fra Mali. Hvorfor skal de anbringes i Danmark og andre vestlige lande, hvor den oprindelige befolkning arbejder og opfører sig fredeligt og pænt?

“ … lukke øjnene og sige at nu bygger vi en kæmpe mur, for der er ingen mur, der kan holde til det.”

– Hvor ved Nesgaard det fra? Ved han, at Japan næsten ingen indvandrere har. Af profet-tilbedere er der højst 150. Det skyldes en politik, der siger “Japan for japanere!”

Hvorfor mener hærskaren af kunstnere og mediefolk sig fritaget for at søge viden om faktiske forhold? Hvorfor ignorerer de erfaringer, fakta og analyser? Er det fordi, de lever i og af og med fiktion og fantasi og måske – som Nesgaard – er religiøst opdraget?

Danmarks Radio bragte engang en lille sang:

“Pas på, pas på, de er på vej! De tossede men’sker er efter dig!”