16
maj
Seneste opdatering: 18/5-15 kl. 0048
10 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det var Churchill, der sagde: “Hver gang der kommer en ny bog, læser jeg en gammel.” Specielt idag, hvor der udkommer alt for mange, i al fald skønlitterære. Enhver morder og rocker skriver en bog, så man må tro, der snart er flere bøger end læsere i verden. Hver gang jeg er flyttet, har jeg filtreret min bogsamling ind. Dårlige bøger ryger ud med hård hånd, ofte er de desværre gaver. Jeg bilder mig selv ind, jeg aldrig har købt en dårlig bog. Det kan næppe passe, men det er en dejlig indbildning.

Hvis livet ikke er langt nok til dårlige bøger, vil man opdage at man snart bor på for lille en plads til en stor, ukritisk bogsamling. Hvis man har fået en grundig litterær uddannelse, og er blevet rigtig reaktionær og fordomsfuld, kan man efterhånden lugte dårlige bøger på så lang afstand som en Labrador. De kommer ikke inden for døren længere, og således er man afskåret fra at deltage i en standende debat, som den om hvorvidt yngre kvindelige forfattere er for narcicistiske og deres “intimsfære” for uinteressant. Spørgsmålet opstå ikke, fordi man er nødt til at bruge af sit korte liv på at læse dem, for at mene noget om dem.

Harold Blooms Western Canon er en god liste over udødelige bøger, selvom den er for angelsaksisk. Listen er så lang, at ingen behøvede læse en dårlig bog, hvis de ikke ville. eller var blevet groft svigtet af forældre og skole.

Alle Franz Kafkas hovedværker er med, og nr. 1022 er Processen, som var den, jeg ville tale om. Jeg læste den inden jeg var voksen nok, og det anbefaler jeg enhver 12-15 årig. Gå direkte fra børnebøgerne til rigtige bøger. Spring Bjarne Reuter over, selvom jeg ved det er min ønsketænkning. På den måde, har jeg kunnet leve med Processen hele livet, og læse den hvert 10 år, årringene bliver bare flere.

Da jeg langt om længe var blevet voksen, eller så voksen som man nu engang bliver, læste jeg den som 35 årig. Ved den læsning opdagede jeg, hvor morsom den er, og hvordan “onanistisk sex” (Welles’ udtryk) sprutter ud af alle sprækker i den. Jeg sagde også til min daværende finske kone: “Det er jo et færdigt filmmanuskript, hvorfor har ingen filmatiseret den?” Jeg vidste ikke da, at Orson Welles havde gjort det i 1962 med Anthony Perkins, Romy Schneider og Jeanne Moreau, og den er god, nogle siger hans bedste.

I videoen taler han selv om den på University of Southern California i 1981, og det er Welles hen imod slutningen af sit liv på højden af sit vid og sin erfaring. Det er satans underholdende, ikke mindst den indledende anekdote om, hvordan han fandt den tomme banegård Gare d’Orsay, der i dag er et fantastisk kunstmuseum, som location til filmen. Nogle af spørgsmålene er selvsagt studentikose, men Welles får det bedste ud af dem.

 For godt til TV. Se det!

 

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Armadillo

    Jeg har ejet vel omkring seks banankasser med bøger, i dag kan de være i to banankasser.
    George Orwells 1984 er vel den, foruden gamle bibelen, jeg har læst flest gange.

  • Skåning

    Under sina sista levnadsår så ställde Orson Welles upp som röst på flera plattor av det wagnerianskt pompösa Heavy Metal-bandet Manowar, som jag fortfarande har en slags fjortisförtjusning till. Tro det eller ej.

    https://www.youtube.com/watch?v=t46CjiwdYRk

    …från 2:30. När det gäller min absoluta favoritförfattare, den gravt underskattade Frank Herbert, så var han inte lika glad i metal, utan stämde Iron Maiden för att ha gjort en låt på hans tema. 🙂

    Khafka är inte lättläst. Förvandlingen tyckte jag på något sätt var sjukt underhållande, men processen var att jämföra med Bröderna Karamazov i tröghetsgrad. Men jag uppskattade den ändå och borde kanske, som du, läsa om den till och från.

    • snaphanen

      det skulle ikke undre mig 🙂 må høre den

  • FelixKrull

    *Harold Blooms Western Canon er en god liste over udødelige bøger,*

    No offence, men har du rent faktisk kigget paa den liste? Noten i bunden siger det hele:

    My life goal is to *one day* read all of these. Because I am not sane.

    To be fair, my original life goal was to *read all the books in the literature/language/sociology/cultural studies library on campus* (minus the periodicals section), which consists of five floors, the each size of a city block, with stacks that accomidate one student at a time (or two dance majors.)

    Med andre ord: Harold har ikke laest de her boger, det er en liste over hvad en foersteaars litteraturstuderende TROR er obligatorisk literatur.

    • snaphanen

      Skrev jeg, at han havde læst dem alle? Vi kan nok regne med, han har en vis ide om dem, siden han har sat dem der trods det, at han har sagt om den

      “Bloom has said that he made the list off the top of his head at his editor’s request, and that he does not stand by it”

      • FelixKrull

        Godt ord igen. Jeg er bare altid mistroisk overfor den slags lister over ‘boeger-alle-dannede-mennesker-burde-laese’. Jeg vil aede min gamle hat paa at du selv har oplevet mindst een hipster-type, der har prist Kafka i lyriske toner, men som gaaet paa klingen, viser sig at ‘glemt’ hvad Processen naermere handler om, eller kun er i stand til at referere filmen.

        Literatursnobber er ligesom vinsnobber. En blindtest lukker munden paa dem. Jeg havde engang en ildsprudlende entusiast af en dansklaerer, en af de eneste rigtig dygtige laerere, jeg har haft. Min beundring koelnedes dog noget, da det kom for en dag, at den angiveligt begejstrede Joyce-fan insisterede paa, at Ulysses var skrevet som stream-of-consciousness, en forvekslingsfejl med Finnegan’s Wake, som besynderligt nok ogsaa optraadte i Litteraturhaandbogen.

        Mit bibliotek har det ligesom dit: det bliver mindre med aarene, men det er som regel de ‘fine’ boeger der ryger ud.

        • snaphanen

          jo, det har jeg skam, Felix Krull (og den har jeg grint mig igennem) men det er som regel Ulysses de taler om eller en af Kierkegaards sværere – eller Marx. 🙂
          Jeg tilstår gerne, jeg hverke har læst Marx eller Ulysses, og Kierkegard læste jeg da jeg endnu var for ung, og jeg har desværre ikke fået genlæst det.

          Om med hensyn til nye, unge bøger, heldigvis kan man tage fejl, og heldivis er der gode nulvende forfattere, der er bare ikke nær så mange, som der er bøger.

        • FelixKrull

          Well, naar sandheden skal frem, er jeg aldrig selv naaet igennem Ulysses, det er een af de boeger, der roeg ud et par aar tilbage. Efter trejde skibbrudne forsoeg, gik det op for mig at Ulysses ikke er ’svaer’, blot meget, meget, meget kedelig.

        • Nicke99

          Inte jag heller. Prova istället Eyvind Johnsons Strändernas Svall, som också baseras på Odysséen. Den bör ersätta Strindbergs alla verk som representant för Sverige på listan och är en av få böcker jag alltid kan tänka mig att läsa om igen. Jag tycker också mycket om Karen Blixen.

  • machiavelli

    Ja må jeg anbefale Humanismens elendighed. årets bog!