19
maj
Seneste opdatering: 21/5-15 kl. 2355
6 kommentarer - Tryk for at kommentere!

19. 5 00519. 5 008

Tænkte jeg, da jeg gik gennem den næsten mennnesketomme park, men jeg ved ikke, om navnet er det rigtige indfald? Var Lady Greensleeves en prostitueret, der havde kunder under åben himmmel, så hun fik græsgrønnne ærmer? Det var så grønt, at jeg måtte fotografere det, selvom der egentlig ikke var noget motiv, og jeg har ikke lavet hanky- panky med farverne. Det grønne blænder næsten de vintermørke øjne. Mærkeligt nok har græsset og alle de grønne træer og planter samme grønne maj-farve, selv træstammerne er grønne, og jeg ville fastholde den, for om fjorten dage er den falmet.

Vinden hvislede i træerne, så jeg tænkte på scenen i Maryon Park i Antonioni’s Blow Up, hvor Vanessa Redgrave myr….eller hvad hun nu gør. En film fra de ellers pinagtige 60′ ere, som holder endnu, fordi den ser tiden ironisk udefra gennem en fortabt fotografs øjne, der føres rundt i et “swinging London”, der er som et spejkabinet.  Og den næste tanke var da også: “Er der så også et mord”?, men der var kun en levende pige, der legede med sin hund. Kun hun og jeg i hele parken, endnu ingen børnehaver eller pensionister, og ingen der skød genvej på vej til arbejde i centrum. Man er ikke herre over sine associationer. Ude på Sjælland var der også gult og blåt forleden: (©Snaphanen, klik f. helskærm)

17.5 020 17.5 029

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Lenn

    For no’en fine billeder!! Utroligt! Det er helt sandt, at forårsgrønt er noget særligt. Billederne af rapsmarkerne er meget smukke i kompositionen med den stålblå storm-himmel bag, og de stærkt gule blomster foran.

    • Armadillo

      Rapsmarker er smukke, men er faktisk ikke så godt et sted for andet end bier.
      Hverken hjorte eller harer kan klare sig i store rapsområder, da rapsen er ganske giftig uden at bliver behandlet.
      Hvis folk vidste at raps blev ‘cracket’ under tryk og i høj temperatur, for at få bort giften, havde man nok ikke spist så meget rapsmargerine, et produkt hvor alle vitaminer er tilsat efter processen.

  • Armadillo

    Der findes intet der går mod at i maj måned vandre i bøgeskoven i Dyrehaven, lyset, farven og en skovbund uden undervegetation, noget alle hjortedyr sørger for, det kaldes ikke uden grund for en ‘løvsal’.

  • Ole Burde

    Naar jeg ser noget der er SAA groent , gribes jeg ofte af en naesten instinktiv laengsel efter Danmark….Men saa kommer der somregel et af mine boerneboern i vejen og spolerer hele depressionen for mig !

    • snaphanen

      jeg forstår dig, det er en skøn årstid (og jeg har ikke pillet ved den grønne farve)

  • Rune Hansen

    Den Korte Avis glemte at give dig æren for billedet.
    http://denkorteavis.dk/2015/lige-nu-har-alt-gront-samme-lysende-farve- gront/