Tænkte jeg, da jeg gik gennem den næsten mennnesketomme park, men jeg ved ikke, om navnet er det rigtige indfald? Var Lady Greensleeves en prostitueret, der havde kunder under åben himmmel, så hun fik græsgrønnne ærmer? Det var så grønt, at jeg måtte fotografere det, selvom der egentlig ikke var noget motiv, og jeg har ikke lavet hanky- panky med farverne. Det grønne blænder næsten de vintermørke øjne. Mærkeligt nok har græsset og alle de grønne træer og planter samme grønne maj-farve, selv træstammerne er grønne, og jeg ville fastholde den, for om fjorten dage er den falmet.

Vinden hvislede i træerne, så jeg tænkte på scenen i Maryon Park i Antonioni’s Blow Up, hvor Vanessa Redgrave myr….eller hvad hun nu gør. En film fra de ellers pinagtige 60′ ere, som holder endnu, fordi den ser tiden ironisk udefra gennem en fortabt fotografs øjne, der føres rundt i et “swinging London”, der er som et spejkabinet.  Og den næste tanke var da også: “Er der så også et mord”?, men der var kun en levende pige, der legede med sin hund. Kun hun og jeg i hele parken, endnu ingen børnehaver eller pensionister, og ingen der skød genvej på vej til arbejde i centrum. Man er ikke herre over sine associationer. Ude på Sjælland var der også gult og blåt forleden: (©Snaphanen, klik f. helskærm)