Femten grader og blÊst skrÊmmer ikke kÞbenhavnerne. Der var tykt af mennesker pÄ enhver fortovscafé i centrum og pÄ brokvartererne. Var var godt omkring fredag, fÞrste gang pÄ cykel efter hospitalsturene. Det er det nÊrmeste jeg kan forestille mig invaliditet, ikke at kunne cykle, og det er slut nu. Bil tÊller ikke, det er snyd, og jeg har desuden rendyret at fotografere fra cyklen. Dette har jeg taget bagud mens jeg kÞrer forbi, nÊrmest som en baghÄndssmash i tennis. Det meget tatoverede par talte svensk. (© Snaphanen.dk, klik for helskÊrm.)
TÊnkte selv pÄ det. Det er da lidt mÊrkeligt, at bruge sin opsparing eller hvem ved mÄske velfÊrdsydelser pÄ at fÄ kemiske farvestoffer ind i legemet.
“Vil du med hjem og se mine illustrationer?”
NĂŠh tak. Jeg tror, jeg har set rigeligt!
Jeg er en ‘herre’ efterhĂ„nden, men mine tatoveringer har jag pĂ„ indersiden!
De morer sig sikkert, men hvorfor ĂždelĂŠgger de huden med den slags forfĂŠrdig tattoo.