Uwe medgiver selv, det er grænseoverskridende, men budskabet ser ud til at gå hjem. Jeg var ikke til stede. Jeg blev ringet op, men kunne sige med god samvittighed og vat i munden: Jeg er hos tandlægen. Efter at have arbejdet med kunstnere i 30 år, er jeg ellers klædt på til lidt af hvert. Kunstneren Max Uwe Jensen, der er kendt for at bruge kropsvæsker, når han udtrykker sig, har gjort det igen. I dag sked han på gulvet i Statens Kunstfond.
Låg på Arnstberg og Sandelin
Der findes mellem 20 0g 30 indvandringskritiske bøger på svensk. Nogle stammer fra tiden inden internettet slog igennem for alvor, da det var den eneste måde at nå offentligheden på, da svenske aviser ikke optog den slags stof. Svenske biblioteker har behandlet næsten alle på samme måde, og gør det stadig i dag. Danskere forstår ikke den svenske optagethed af “racisme”, men der findes en omfattende, statsstøttet racismeforskning i Sverige, og det er den der præger alle de besynderlige svenske historier, som danskere griner af med jævne mellemrum. Det er en del af den nye religion. Intet land er blevet afkristnet så hurtigt som Sverige, – endnu i 60 og 70’erne var det dybt religiøst, – men selvfølgelig finder det hjemløse, religiøse behov nye veje. Alle er stadig syndere, men på en ny måde: De er racister.
Under hösten 2014 gick Ljungbybon Kjell Nilsson till biblioteket för att låna om en bok som han tidigare läst – en rapportbok som kritiserar Sveriges invandringspolitik – men boken fanns inte längre tillgänglig för utlåning. – “Jag skickade ett mejl till biblioteket med en inköpsförfrågan om del två av boken ”Invandring och mörkläggning” och fick till svar att man inte tänkte köpa in den med motiveringen att den inte överensstämmer med bibliotekets värdegrund. Jag tänkte då istället läsa om del ett av boken men när jag kom till biblioteket så hade de plockat bort den från hyllan!”
– När inköpsförslaget på del två kom in så kollade vi upp bokens omdöme på bibliotekstjänst – en tjänst som vi brukar använda när vi ska fatta beslut över vilka böcker vi ska köpa in eftersom vi inte kan köpa in allt. Vi tolkade omdömet som att del två hade en rörig framställning och ett rasistiskt innehåll. Bok om invandring försvann
Nå ja, det er jo ikke første gang nogen skider på det hele. Det gjorde Klaus Kastholm i sin tid på Ekstrabladet. Det bliver hans eftermæle. Og så
er der jo sigøjnerne i Sverige.
Racisme diskussionen er ligeså syg, som ideen om injurier. Det er en pseudodiskussion, som aldrig kan være objektiv. Om folk er idioter, vanvittige, sindssyge, røvhuller, fjolser, uredelige, tosser, spassere, klaphatte, klovne, totalidioter, platugler, knaldperler, svindlere, psykopater, pampere, narrøve, klodsmajorer, satans yngel, rotter, perkere, bonderøve, landevejsrøvere eller kjøwenhauvnere kan altsammen være subjektivt rigtigt vedrørende enhver. Afskaf alle de forbandede indskrænkninger af vores ytringsfrihed og lad os sige tingene lige ud. Æreskrænkelser, racisme, blasfemi og injurier hører en tid til hvor ære gav mening. Enhver der føler ytringer rammer dem, benytter sig af sin egen indre tolkning til at komme frem til,… Read more »
I Sverige kommer man stadig langt med at kalde nogen “racist”. Det er et stykke tid siden i Danmark, og jeg mener ikke mindst, det er racismeforskningens skyld. Stat og medier står bag den, og den er uhyre effektiv – så længe det varer
Sålænge der findes racismeparagraffer, så må man vel angribe dem der kalder en racist med en injuriesag(?)
Løgn burde jo også være forbudt, men når Cameron, Obama, Hollande, Merkel og Løkke Rasmussen alle kan sige at islam er en fredelig religion, så kan vi andre vel også lyve lige så tosset vi vil.
Kunstnere er vovser, der logrer, giver pote, henter pinden og røven går til gengæld for statshapser. Åbenbart er ikke alle stuerene. Det er nu op til kulturministeren – hvem det så er lige p.t. – at tage hjem til kunstneren og beskide hans stuegulv. Problemet med grænseoverskidende kunst af denne karakter er, at nogen skal fjerne møget, så resultatet er egentlig bare, at et andet menneske bliver fornedret af en arrogant skvatrøv.
Ha ha Uwe er en sand ‘skidespræller’, der formår att løfte en tung arv efter Jens Jørgen Thorsen…
Ja, Thorsen. Uwe og jeg var jo oppe og besøge hans enke og se hans hus ved Ørkeljunga http://snaphanen.dk/2012/08/28/solvpapirhytten/
Jeg har mødt Thorsen efter en af hans ‘happenings’ på DTH (DTU idag).
Det var vel efter en såkaldt Pinsejoint omkring 1970 og jeg må sige at selvom jeg næsten er ‘Dadaist’ , var det en grænseoverskridende oplevelse.
Uwe løfter arven efter Thorsen med bravur, på sin egen måde.
Thorsen var vel den første danske kunstner, der fornærmede Muhammed og var lige ved at få tæsk for det. Du husker
http://www.trykkefrihed.dk/blog/1491/kunstmuseum-indlemmer-ituskaret-muhammed-maleri-i-samlingen.htm
Man forstår, at Hitlers ‘Mein Kampf’ godt kan accepteres indenfor Ljungby biblioteks värdegrund, mens Arnstberg og Sandelins ‘Invandring och mörkläggning’ ikke kan. Det er yderst interessant.
Den historie bekræfter jo bare Arnstberg og Sandelins teser…
Men det kan de de røde hunde ikke selv se. De lukkede jo for blodtilførelsen i 1970..!
Det Marxistiska manifestet verkar inte heller vara något problem för biblioteket.
Må jeg anbefale toilettet. Men Måske havde toiletpapir i lommen??
Ja, det ville ha’ været en god happening Kurt..!