21
jul
Seneste opdatering: 21/7-15 kl. 0840
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Last week residents of the Italian town of Quinto di Treviso, near Treviso, protested angrily about the resettling of immigrants in their neighborhoods and residences. After two days of protests, the town’s mayor ordered the unwanted migrants moved elsewhere.

On Thursday there were ugly scenes, when mattresses intended to be used by the refugees were burned outside the complex and workers from a cooperative tasked with providing the migrants with food were denied access. Many local residents are angry that the authorities were allowing empty apartments in the complex to be used by the refugees. Veneto Governor Luca Zaia alleged the migrants’ presence was part of a process of “Africanization” of the region. “They Cannot Stay in Italy Because There is no Work”

Lone Nørgaard: Journalist på stram line

Lone Nørgaard om Weekendavisens beskrivelse af Mosbjerg Folkefest 2015. Leny Malacinski havde fået adgang og rapporterede inde fra den eksotiske, zoologiske have. Indlægget blev ikke optaget i avisen, men er sakset fra Facebook.

lone nørgaardDet er altid såre interessant at deltage i arrangementer, som af the establishment (herunder journaliststanden) bliver opfattet som ikke-mainstream, og det der er værre – og som derfor efterfølgende med stor sandsynlighed kan regne med en eller anden form for nedgøring eller latterliggørelse i medierne. Senest har Leny Malacinski begået reportagen ‘Intet land skal dø frivilligt’ (Weekendavisen d.10.7.15) fra den nationalkonservative folkefest på Mosbjerg ved Skanderborg d. 4. juli.

Da jeg har haft et blødt punkt for Malancinski siden hendes ironiske opgør med (dele af) feminismen ‘Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt’, regnede jeg med, at nu kom undtagelsen fra reglen: En artikel, selvfølgelig kritisk, men til gengæld støvsuget for de små besserwissen-nålestik skåret over læsten: Hold kæft, hvor er de bare til grin, de tosser, der bruger kostbar (fri)tid på – i dette tilfælde – at sætte sig ind i islam, islamisering og masseindvandringens konsekvenser for demografien og nationalstaterne.

Forventningens glæde er som bekendt den største. Jovist, Malancinskis reportage er absolut velskrevet. Og sjov. Og sylespids. Og samtidig oser den af arrogante og nedladende karakteristikker af dels oplægsholderne, dels deltagerne. Et enkelt eksempel: ‘Danmark er under angreb, og de mennesker, der er mødt op i dag, betragter sig selv som landets første forsvarslinie [læs: ha-ha – totalt til grin]. Iført praktisk fodtøj [læs: utrendy] er de i gang med opstille deres medbragte klapstole [læs: de mangler kun klaphatten] på græsset. Der er ryglæn [læs: gamle og u-fittede]og en holder til dåseøllen i armlænet [læs: øllen SKAL hele tiden være inden for rækkevidde] Ifølge dem selv har de forstået faren [læs: snotindskrænkede, fordomsfulde og forhudsforsnævrede] (…) Et par ældre mænd med sideskilning og strømper i sandalerne [læs: usexede, kiksede] klapper ved et bænkebord (…)’

Malancinski lyver ikke, men djævlen ligger i den sproglige selektion og de alt andet end smigrende konnotationer. Og selvfølgelig kan vores udsendte reporter ikke dy sig for at trække N-kortet. Intet nyt under solen.

Malacinski skal naturligvis have lov til at skarpvinkle sin reportage alt det, hun lige lyster, herunder i form af de nøje udvalgte citater – ud af snesevis af andre mulige og måske mere relevante udpluk. Jeg kunne i hvert fald sagtens have skrevet en kritisk reportage, der på helt anden saglig vis ville have oplyst læserne om argumenterne for påstanden om den katastrofe, som Danmark og en række af de europæiske befolkninger står over for. Og om den bekymring et stigende antal såkaldt almindelige mennesker nærer for fremtiden. Med den alvor som sagen fortjener. Og hvor de helstegte pattegrise havde spillet en knapt så fremtrædende rolle i den fortællende journalistik.

Når Malacinski trods alt ikke er på helt slap line, så skyldes det hendes korrekte citatbrug, der bl.a. får formidlet flere af Paul Westons synspunkter: ‘Vores store problem er moderat islam, ikke fundamentalistisk islam. Det handler om ren og skær demografi.’

Summa summarum: Malacinski skal være hjerteligt velkommen til at udnævne deltagerne til usexede, utrendy, pattegrisfrådsende, mjøddrikkende dummernikker i campinghabit og strømper-i-sandalerne, men kritisk, informativ og saglig journalistik har det ikke ret meget at gøre med. Måske kunne hun med fordel bede om at få et lille kursus af sin kollega Poul Pilgaard Johnsen, der i samme avis rapporterer fra Tidehvervs sommermøde på Rønshoved Højskole under overskriften ‘Kristen uden kødsovs’? (10.7.15) En bestemt – og med rette – kritisk reportage, men med en ganske anden respekt for det substantielle.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Pantherinae

    Siden Omar angreb Danmark har jeg siddet foroverbøjet over skærmen og læst om islam og politik. Og det er gået op for mig, at jeg lever i et net af løgne, som er så fintmasket, at det er muligt at sidde så fast i dets uudtalte præmisser, at man kan gå igennem hele livet uden at opdage dem. Det er der stadigvæk en majoritet som gør. Lone er en af dem der ser, og skærer igennem løgnene, hvilket der heldigvis er flere og flere der gør. Jeg vil henlede Lone og snaphanens opmærksomhed på Berlingske kultursider for få dage siden til artiklen:

    http://www.b.dk/kultur/jeg-har-haft-en-raekke-aha-oplevelser

    Her er en person der bruger meget tid på at nedgøre mennesker der uforbeholdent har taget afstand til hans meninger ved at postulere, at der er noget galt med deres “tone”. Det går selvfølgelig udover Marstals selverkendelse og forstand, at det er indholdet i hans udsagn, der afføder en reaktion, og når han konstant oplever den samme negativitet, så er det en konsekvens af de udsagn han fører til torvs, som har den effekt på hans læsere. Så hvis han oplever at blive “mobbet” så peger det direkte tilbage til det indhold han bringer frem, og i sidste instans mere er et udtryk for hvor provokerende, irriterende, vanvittige hans meninger virker på hans læser, end hvor “mobbende” hans reagerende læser er af natur.

    Her er altså en person der tager patent på sproget, og allerede inden indholdet bringes frem tager forbehold for afvisning, da han altid er blevet mobbet som barn og som voksen og også efter denne artikel, hvilket ikke giver anledning til selvransagelse og overvejelser vedrørende hans meninger, men alene pålægges læseren der har “mobbende” holdninger der er alt det der står i modsætning til hans egne.

    • snaphanen

      @Pantherinae: Det er godt at læse bøger. Samme Lone Nørgaard har en list over must-read bøger for begyndere og journalister, hun deler ud til værdigt trængende. Jeg skal skaffe den til dig

      • Pantherinae

        Lyder godt o)