Interview min 44:37. Hvad  Lars Hedegaard siger om vor tids politikere, er værd at lægge mærke til. Vi har ikke haft politiske mordforsøg i Danmark siden det på Estrup i 1885. Men nu har vi pludselig de to på Kurt Westergaard og Lars Hedegaard i 2009 og 2013. Samt naturligvis cirka 10 muslimske terrorforsøg, hvoraf et lykkedes i år, men flere vil. Er de stolte, politikerne?

Tror de, at de med deres egne personer vil gå fri af bølgen af deres selvskabte politiske vold, og hvis de gør, hvorfor skulle de gå fri, når de rammer så mange andre?

I disse måneder arbejder svenske politikere på helt at afskaffe den svenske befolkning. Fyrre års arbejde gøres nu færdigt. 30 procent af befolkningen er indvandrere og efterkommere, 40 og 50 procent ligger ikke fjernt. Befolkningen tager det indtil videre pænt, men det er en befolkning med 2 mio. lovlige våben. Hvem siger, de vil blive ved med at tage det pænt, at blive afskaffet?

Hvordan kan nomenklaturaen tro, de kan foretage en historisk, revolutionær handling uden at blive mødt af den samme vold, de udsætter den svenske befolkning for? De kan formentlig kun tro det, fordi de er fredskadede, de ved ikke gennem århundreder, hvad konflikt er. Den konflikt, de nu påfører landet, kan ændre skakspillet helt. Hidtil har modstanden været demokratisk gennem SD, men ved deres fremturen risikerer de føre den ud over det demokratiske forum til: Vold.

Der var ingen som helst ræson i at myrde Olof Palme og Anna Lindh, men et mord på dagens politiske ledere ville vække mindre forundring end dem på Lindh og Palme. Svenskerne ville ikke være overraskede eller chockerede. Det vil ikke komme bag på dem, som da Palme blev myrdet i 1986. Det er ledere, som på enhver måde har vist, de er befolkningens fjender. De skal forberede sig på, at kigge sig over skulderen resten af deres tid. Jo værre konsekvenser for befolkningen, desto værre for dem.

Interview with German Police union chief