10
okt
Seneste opdatering: 10/10-15 kl. 1742
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Jan Høegh er 92 år gammel. Talen er fra i sommer, men først uploadet nu.

»Sveriges politik er en trussel mod hele Europa«

Mikael Jalving interviewer “Johan Andersson” fra Granskning Sverige. Læsere her har kunnet høre ham og hans podradio mange gange. Han er specialist i at stille sådanne spørgsmål til magthaverne, at de knalder røret på ham dog som regel efter at have udleveret deres egen tåbelighed først. Julia Caesar interviewes her af Granskning Sverige. Hun knalder ikke røret på.

Jeg har knap nok tændt båndoptageren, før Johan Andersson er i fuld gang med at kritisere sit eget land og sammenligner med nuværende og tidligere forbryderstater. Det er i særlig grad de svenske myndigheder, det politiske etablissement og medierne, der må stå for skud. Stemmen kalder sig Johan Andersson, men han ønsker ikke at blive fotograferet eller biograferet. Desuden er navnet så almindeligt i Sverige, at det i praksis fungerer som pseudonym. Johan Andersson hedder Johan Andersson – eller måske gør han ikke. Men han har i halvandet år produceret et radioprogram med titlen ”Granskning Sverige” (Undersøgelse af Sverige, red.), hvor han har interviewet journalister, retssystemet, nuværende og forhenværende politikere om nogle af de mest ømtålelige emner i den svenske offentlighed, herunder indvandring, feminisme og folkelighed.

»Alle, der ytrer sig forkert om kontroversielle emner må påregne et vist trusselsbillede. Truslen vokser med indflydelsen. Det måtte bloggeren ”Julia Caesar” sande for nylig, da hendes blogs var nogle af de mest læste politiske blogs i Sverige til trods for, at de blev offentliggjort på en dansk hjemmeside (Snaphanen.dk, red.). Uden nogensinde før at have interesseret sig for indholdet af hendes årelange samfundskritik var hele to formiddagsblade på sporet af hendes virkelige identitet. Til sidst kom den ene avis den anden i forkøbet og offentliggjorde den med billede og det hele. På den måde ønsker mainstreammedierne at lukke munden på hende. Hun var blevet for farlig.« [..]  »Sveriges politik er en trussel mod hele Europa«

Putin’s Great Crime:

He Defends His Allies and Attacks His Enemies

Edward N. Luttwak skriver om Putin og den mærkelige Obama, der er venlig over for sine fjender og fjendtlig over for sine venner. Han har ikke sat én rigtig fod i Mellemøsten siden han blev præsident. Det kan næppe blive værre, med mindre Hillary Clinton bliver præsident. Nu står Obama og NATO og kan egentlig ikke finde en grund til at bebrejde Putins indsats i Syrien, men de gør det alligevel. Det er et sørgeligt syn: Putin’s Great Crime: He Defends His Allies and Attacks His Enemies

So, yes, Ladies and Gentlemen, the aforementioned accused, Vladimir Vladimirovich Putin is guilty of a very great crime: He defends his allies and attacks his enemies—conduct particularly reprehensible in the eyes of the Obama Administration, which does the exact opposite. Obama’s America dislikes Japan’s staunchly pro-American Prime Minister Abe (deemed “insufficiently apologetic”), it spurns the calls for action of Britain’s Cameron and Hollande of France, and has missed no opportunity to denigrate Benjamin Netanyahu, even as it eagerly embraces the bleak dictators of Cuba and of course Hassan Fereydoun a.k.a. Rouhani, president of the “death to America” Islamic republic of Iran and de facto chief nuclear negotiator—for the second time. The first time, from Oct. 6, 2003 to Aug. 15, 2005, when Rouhani was the official negotiator, under the equally mellifluous President Mohammad Khatami, he boasted that he had used the talks “to buy time to advance Iran’s nuclear program”—but that is not something that would dissuade an American administration that is intensely suspicious, but only of its allies.

Putin is different. He has two aims in Syria, both utterly realistic: Keep his Tartus base that makes Russia a Mediterranean Great Power (look at the competition) at very low cost, and demonstrate that it really pays to serve Russia. The Americans abruptly dropped Hosni Mubarak like a rotten apple after decades of obedient service because his police shot at some demonstrators: Russia still supports Assad vigorously no matter what. The message resonates with potentates across the region, none of whom happens to be democratically elected (with the exception of Turkey’s Recep Tayyip Erdogan who is doing his best to undo his country’s democracy). Side with the Americans and you will be promptly abandoned if troublemakers force the police to shoot. Side with Putin’s Russia and you will be supported no matter what. So it little matters what happens to Assad in the end: Putin has already won the credibility competition, which earns him and Russia real gains.

Putin by contrast may understand nothing else but he does understand strategy, and the balance of power. That is why he played no games with Netanyahu, and simply conceded Israel’s right to bomb in Syria—no small thing in the circumstances, given that Russian personnel and aircraft will be on the ground when that happens, within a total geography that is very small indeed at 500 miles per hour.

Such primitive notions are no doubt incomprehensible to Obama and his officials, as well as to their intellectual milieu, for which empire can only be an embarrassment, power cannot be purposeful, peace is obtained by good will and not by assured security, war is purposeless destruction (and all warriors are merely future PTSD cases), and diplomacy should be a multilateral pursuit, having to do with Global Warming if at all possible. These are all useful stances for rank-and-file Obama officials as they prepare their future with Bill and Melinda, Bill and Chelsea, and the rest of the PC foundation universe with its light lifting and ceaseless conferencing travel to yammy destinations, but to conduct the foreign policy of the United States they are hopelessly off-target. Putin and Netanyahu, by contrast, are determined to hit their targets hard.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:






Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Niels Henriksen

    Morten Uhrskov Jensen: Det uafvendelige svenske sammenbrud

    http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mortenjensen/ECE8100120/Det-uafv endelige-svenske-sammenbrud/

    08.10.2015 kl. 22:31

    Kun ganske få år skiller fra et tilsyneladende velfungerende Sverige til et land i kaos,

    sammenbrud og anarki.

    I det mindste må man lade den svenske elite, at den nu virkeliggør i
    en fart, hvad der ellers kunne have taget årtier: Nedsænkningen af
    Sverige i et fuldstændig uoverskueligt kaos af kulturelle, etniske og
    religiøse konflikter, der vil være uløselige, det hele garneret med en
    afvikling af den svenske velfærdsstat, der med garanti vil sørge for, at
    konflikterne vil mangedobles, da der ikke længere er noget i truget,
    hvorpå hestene som bekendt bides.

    I en årrække ankom mange, alt for mange, asylsøgere til Sverige.
    Tallet lå ofte mellem 10.000 og 20.000 om året. Derpå er indtrådt en
    raketagtig stigning, nemlig 30.000 i 2011, 44.000 i 2012, 54.000 i 2013
    og 81.000 i 2014. Vanvittige tal, hvor man ikke engang kan regne
    synderligt med anerkendelsesprocenterne, idet de svenske myndigheder
    ikke lykkes videre godt med at udvise de afviste.

    Samtidig er det mur- og nagelfast, at den ikke-vestlige indvandring

    Sverige som gennemsnit betragtet er en økonomisk ulykke for Sverige,
    som den i øvrigt er det for alle europæiske lande, der har modtaget
    store grupper af ikke-vestlige fra Mellemøsten, Afrika og lande som
    Tyrkiet, Pakistan og Afghanistan. I Sverige er ca. 85 procent af etniske
    svenskere i den arbejdsdygtige alder i arbejde, mens det kun gælder for
    52 procent af ikke-vestlige indvandrere. Billedet har været uændret de
    seneste 15 år. Vokser den sidstnævnte befolkningsandel mere og mere,
    er det den stensikre vej til ruin for den svenske velfærdsstat, som

    allerede er grundigt udhulet.

    • Ja, en ukontrolleret demolering af 40 års multikultur, hvor svenske politikere har sat selve landet som indsats. Vi ved, den ramler, men vi kender ikke rækkefølgen. Det er bare at læne sig tilbage og se tingene an det næste halve års tid

  • HermannSchultz

    Jag hörde häromdagen att man upptäckt en ny färg i regnbågsspektrat. Den är inte synlig för blotta ögat, men den existerar likväl. Man måste använda avancerade instrument för att se den.
    Vilken är då färgen?
    Den är grönaktigt skimrande i svart. Denna svåråtkomliga färg vill jag tillägna det hbtq-certifierade regnbågslandet Sverige. Vad än regnbågslandet säger och gör finns hela tiden det svart-gröna skenet osynligt närvarande. Det svart-gröna är socialdemokraternas och de grönas regering. Socialdemokraterna är såklart de svarta. Med en historia av rasbiologisk forskning, tvångssteriliseringar långt in på 70-talet och allehanda experiment på psyksjuka patienter på Vipeholmssjukhuset i Lund (också ganska nära i tiden), registreringar av politiska motståndare där man aldrig öppnade arkiven för drygt tio år sedan och nuvarande politik som avser att undanhålla en stor del av befolkningen deras rätt att vara en del av den sk demokratin. Socialdemokratin i Sverige skiftar på många sätt i svart och dessutom blir rött och grönt svart när man blandar färgerna.
    “Jeg tilbyde dem regulært, journalistisk sprængstof, men hver gang fejes
    jeg til side med standardspørgsmålet: Hvad er din dagsorden? De er
    sjældent interesseret i at høre mit svar. Jeg er biased, de mener selv at være objektive.”
    Citatet ovan kommer från artikeln av Jalving i JP och uttalas av Granskning Sveriges Johan Andersson och belyser väl den svartgrönskimrande osynliga färgen i Sverige idag. Den tränger igenom allt och som framgår i artikeln vågar man i Sverige inte längre vara offentlig om man inte delar “värdegrunden”.

    Denna i allt genomsyrande avgrunden “värdegrunden” skimrar i svart och grönt och innebär att om man inte delar denna riskerar man att bli uthängd, förföljd, hotad, hatad, arbetslös och persona non grata i landet. Fråga den tidigare mediastjärnan och den begåvade författaren Marcus Birro.
    Osynligt svartgrön är färgen i Sverige idag.

  • Niels Henriksen

    Fremragende kronik i JP 😉

    I virkeligheden handler det om kultur

    http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE8099971/I-virkeligheden-hand ler-det-om-kultur/

    Kronik 09.10.2015 kl. 06:00

    David Munk Bogballe, direktør doktorand ved Freies Universität Berlin

    En af de mest fascinerende videnskabelige teorier er Charles Darwins
    evolutionsteori; teorien om hvordan mutation, variation og arvelighed i
    kombination med vekslende miljøer kan forklare arternes udvikling. De
    gener med tilhørende egenskaber, der i et givent miljø giver et enkelt
    individ eller den gruppe, individet tilhører, den største sandsynlighed for
    at ernære og efterfølgende forplante sig, vil over tid blive de dominerende.

    De bedst tilpassede overlever og sikrer arten ved at give deres gener videre.

    Ud over noget urimeligt at bruge denne teori som det definitive argument
    for ateisme har Richard Dawkins forsøgt sig med at overføre den til at gælde
    for idéer, traditioner og praksisser i forhold til kultur. [!!!]

    Analogien holder næppe hele vejen, men tanken om, at de idéer, traditioner
    og praksisser, der har spredt sig som de definerende inden for en kultur, er
    bestemmende for dennes evne til at klare sig, er ganske illustrativ.

    Tolket som et begreb, der dækker en samlet samfundsindretning, er kulturens
    rolle at skabe de betingelser, under hvilke mennesker lever.

    Hvis det er rigtigt, kan vi vurdere forskellige kulturer ud fra de livsbetingelser,
    de byder de mennesker, der er underlagt dem.

    Vender vi os mod de millioner af flygtninge og migranter, der i disse tider er
    genstand for en stor del af vor politiske og medmenneskelige opmærksomhed,
    fortæller deres skæbner en lignende historie: historien om idéers, traditioners
    og praksissers ultimative fiasko.

    Den er god nok: Europæisk kultur er Mellemøstens, Afrikas og de muslimske
    dele af Asiens totalt overlegen [!!!!!], når det drejer sig om at levere den tryghed,
    frihed og levestandard, der sikrer, at mennesker kan trives.

    Migranterne og flygtningene forlader kulturer, hvis resultat er sammenbrudte stater,
    borgerkrig, religiøse og etniske spændinger, økonomier i ruiner, fødevarekriser,
    dårlige sanitære forhold, dårlig infrastruktur, sygdom, tortur, fattigdom, analfabetisme,
    dårlig retssikkerhed og undertrykkelse.

    I stedet søger de mod Europa, hvor en vindende kombination af arbejdsetik,
    sekularisme, videnskab, retsstat, kreativitet og frihed hvilende på et fundament
    af kristendom, har fundet sin plads i etnisk og kulturelt homogene nationalstater
    og leveret fred, velstand og tryghed.

    En bekymrende stor del af dem har imidlertid ikke. De har konsekvent afvist
    de værdier, der ligger til grund for deres nu sikre tilværelse, og holder
    ufortrødent fast i den kultur, der skabte de kummerlige vilkår, de eller deres
    forældre flygtede eller rejste fra. Det er forbundet med enorme problemer
    socialt, uddannelsesmæssigt og økonomisk og tærer hårdt på tilliden og
    sammenhængskraften i de samfund, de ikke vil eller formår at blive en del af.

    Den (venstrefløjen) tager også fejl, når den hævder, at en stor del af krisen kan
    integreres væk.Pointen, der kontinuerligt synes at forbigå den, er nemlig den vigtige,
    at al empiri viser, at det ikke er muligt at integrere for ikke at tale om assimilere i
    et tempo, der står mål med det antal af migranter og flygtninge, der er kommet,
    endsige med det, der nu står ved Europas porte og vil ind.

    Og skulle statistikkerne være for abstrakte, vidner de mange overfald, gruppeslagsmål,
    religiøse stridigheder, voldtægter og tyverier, der gør, at migranter og flygtninge allerede
    i lejre og asylcentre nogle steder må deles op efter religion og oprindelse for ikke at ryge
    i totterne på hinanden, om, at udsigterne til det fredelige multikulturelle samfund måske
    ikke bare er lange, men urealistiske.

    Det ser således ud til, at de, der mener, at Europa skal åbne sine grænser og lade
    millionvis af migranter og flygtninge med en fundamentalt anderledes kultur få permanent
    ophold, enten er ligeglade med de nytilkomne og de europæiske lande og befolkningers
    fremtid, er sadistiske eller værre, er forblændede af virkelighedskontrær idealisme.[!!!]

    Mennesket er ikke rationalitet alene; i højere grad er det et kulturvæsen.

    Hvis det var anderledes, ville alle muslimer, der bor i Europa såvel som de mange
    muslimske migranter og flygtninge, der er på vej hertil, for længst have reformeret
    deres religion og levevis og derved skilt sig af med en meget åbenlys forhindring for
    at skabe eller deltage i en samfundsindretning, der kan leve op til de forventninger
    til levestandard og fred, som i disse tider synes efterspurgt mere end nogensinde.

    …. Vor allervigtigste opgave er derfor at passe på det arvede lyspunkt af en undtagelse,
    som Danmark og Vesten i dag er i verdens brutale malstrøm.

    Det handler om kultur, og når vi hjælper, og vi skal hjælpe, må det ikke være på
    bekostning af vor egen {kultur}.

    Overholder vi den regel, vil vi kunne yde en stor indsats i nærområder, og hvis
    vi samtidig gennemfører en række reformer af velfærdsstaten gøre noget ved
    parallelsamfundene.

    Det meget store flertal af migranter og flygninge må vi imidlertid afvise og dermed
    overlade til den elendighed, de på et tidspunkt under alle omstændigheder selv
    må rette op på – for det er ikke Danmarks eller Vestens opgave at regere i Afrika,
    Mellemøsten og Asien.

    Handler vi anderledes, bliver elendigheden vores.[!!!]

  • Niels Henriksen

    Sentio oktober: SD fortsatt största parti – Nytt bottenrekord för S

    http://nyheteridag.se/sentio-oktober-sd-fortsatt-storsta-parti-nytt-bo ttenrekord-for-s/

    Nedan ser du hela mätningen från Nyheter Idag/Sentio. Föregående månad inom parentes.

    Vänsterpartiet 7,9 (4,9)

    Socialdemokraterna 23,1 (24,1) [!!!]

    Miljöpartiet 5,1 (6,7)

    Centerpartiet 6,7 (6,6)

    Folkpartiet 4,6 (4,1)

    Moderaterna 20,8 (19,8) [!!!!!]

    Kristdemokraterna 1,9 (2,6) [!!!!!]

    Sverigedemokraterna 25,0 (26,5) [!!!]

    Piratpartiet 0,9 (1,3)

    Feministiskt Initiativ 3,4 (2,7)

    Totalt har 1043 personer svarat i undersökningen från Nyheter
    Idag/Sentio mellan den 1 och 8 oktober. Mätningen är utförd med
    webbpanel.

  • sussebassa

    Dø….er DØ…
    Regner med alle som leser her vet det.
    Etter min mening viste KD stor integritet ved å våge å gå ut..selv om de kanskje hadde annen agenda for det..fordi de ligger under grensa nå…så alle stener må vendes kanskje.
    På friatider.se gråter Løfven og sier..Hvordan kunne de som er kristne gjøre dette imot meg..jeg storskrattar..:)
    Så DØ eksiterer ikke mer, Batra D var den første som gikk ut og sa det.
    Hva hender nå…
    Åkesson vil ha nyvalg, men det vil ikke de andre…fordi deres målinger er tilbakemålinger ifht valget…
    Jeg mener vel alliansen og Løfven har fått som fortjent…De skulle ikke trixe med demokratiet…det som er kvar i Sverige av det…Karma ?
    Så for egen regning “nyter” jeg situasjonen nå…totalkaos på alle områder i det svenske samfunnet, skapt av herskesyke sosser..Løfven som nå får som fortjent, og meget synbart for alle i Europa..man kan få et spark bak hvis man er for herskesyk.
    Om budsjettet til Løfven nå går igjennom, det Vil tiden vise…”spennende”.
    At SD stiger på målingene er selvsagt et klart bevis på at Svenskerna nå sier at nok er nok…HerreJ landet oversvømmes jo av lyxflyktninger som nå må bo i teltleirer….for inn skal de uansett om de må bo i telt mener Løfven

    • Niels Henriksen

      Ja,hvad havde man dog forventet sig med så tåbeligt et navn? 😉

      • sussebassa

        Da er Petter Dass mye bedre….:)