Jeg kan godt lide intelligent selskab ligesom Claes Kastholm. Det må gerne være intelligentere end mit eget, hvad det heldigvis tit bliver. Den sidste tid har jeg vel brugt ti-femten timer på at høre interviews, taler og dokumentarer om og med Helmut Schmidt. Det bliver man ikke dummere af, som man decideret bliver af dansk tv og og megen radio, så sandt som de er propfulde af uinteressante, forudsigelige politikere.

I et af programmerne bliver Schmidt spurgt, hvad der hans yndlingsmelodi. Han der har så mange melodier i hovedet tøver lidt, og nævner så Der Mond ist Aufgegangen, børne/aftensang. Abendlied (Matthias Claudius, 1647),  – han reciterer sidste vers – og nu har jeg en chance for at poste den. Claes Kastholm Hansen: »Man bliver middelmådig med de middelmådige«

Helmut Schmidt døde forrige tirsdag, knap 97 år gammel, og savnes allerede af de millioner mennesker, der nød at lytte til den lynende intelligente og arrogante gamle tysker. I Danmark bliver erfarne og kloge gamle politikere stuvet af vejen og glemt i samme øjeblik, de har forladt deres post. I Tyskland bliver de dyrket som forbilleder og idoler. Og det er en af årsagerne til, at det tyske debatniveau er langt højere end vores. Mig forekommer det, at som globaliseringen skrider frem, bliver vi mere og mere provinsielle. Skoene klemmer. Vi mangler en målestok for det ypperlige.

Engang har jeg selv diskuteret timelangt med Helmut Schmidt. Man skulle tro, jeg følte mig dummere, for mod ham var jeg bare et nul. Men jeg følte, at jeg blev klogere. Man bliver middelmådig med de middelmådige, klogere med de kloge. En psykologisk naturlov, der katastrofalt svigtes i de elektroniske medier og – værre – i det danske uddannelsessystem.

Sverige går sönder

Av Hans Rustad

Norske medier har ikke villet høre på advarslene om hva som skjer i Sverige. Det er noe som befinner seg i randsonen, som man helst ikke vil se. Nå kommer advarslene fra kommentarer i aviser som Expressen og ordene er like sterke som det man tidligere har hørt fra stemmer utenfor: – Sverige går sönder.Anna Dahlberg i Expressen:

Regeringen signalerar nu att den är beredd att ge rättsapparaten mer muskler i kampen mot extremismen. Det är ett sent, men välkommet uppvaknande. Däremot står regeringen fortsatt handfallen inför den okontrollerade flyktingsituationen.

I en månads tid har regeringen förklarat att dagens nivå på runt 10 000 asylsökande i veckan är ohållbar och riskerar att leda till systemkollaps. Ändå händer nästan ingenting. Det är lika häpnadsväckande som oförsvarligt.

Stefan Löfven sätter Sveriges framtid på spel. Nu måste han fatta de avgörande besluten – att uppmana Miljöpartiet att lämna regeringen och sedan lägga om svensk migrationspolitik 180 grader tillsammans med Moderaterna.

Det finns ingen mer tid att spilla och det finns inga försiktiga kompromisslösningar som kan rädda Sverige ur dagens situation. Sveriges oansvariga politik har fört oss till en punkt där vi måste fatta smärtsamma beslut. Hela vår självbild måste omvärderas.

Löfven kan inte fortsätta ducka medan Sverige går sönder.

Det er noe uhyggelig over det som skjer i Sverige. Man skulle kunne kalle det den svenske tragedien. Det er en selviscenesatt tragedie, den er ikke påtvunget utenfra og det er nettopp dete som gjør den så fasansfull.