på et ret hæderligt svensk. I sin tale sagde Jimmie Åkesson flere gange: “Vi är på väg att vinna,” underforstået “fordi regeringen pludselig fører en delvis SD politik.” Snævert betragtet er det sandt, men det er en af den slags sejre, man ikke kan tåle for mange af. Svensk velfærd og infrastruktur er presset i bund, der er over 2 mio indvandrere og efterkommere i landet, herunder plus 600 000 muslimer. Et treårigt indvandringsstop vil kun undlade at gøre allerede uløselige problemer større, ikke løse dem. Det skaffer ikke orden i økonomien, og det bygger ikke de behøvede 500 000 boliger.

Ser man udover SD’s perspektiv, finder man næppe nogen vindere overhovedet. De andre partier vil kun opretholde indvandringsbegrænsningen indtil Sverige igen har kapacitet til at genoptage masseinvasionen. Den kapacitet kommer ikke igen de første mange, mange år, kan man roligt love dem. Tværtimod er Sveriges virkelig tunge problemer knapt begyndt. – UKIP talte også v. Paul Nuttall.

Safranski: Forkælede europæere tør ikke forsvare deres værdier

Den vestlige livsform skal atter huske på, at den har fjender. Men det vil vi forkælede børn af Vesten ikke indse, mener den tyske filosof og forfatter Rüdiger Safranski. Men vi har noget at forsvare, siger han

”Mange af muslimerne ved ikke, hvad det vil sige at respektere en anden religion. Vi glemmer, at allerede i flygtningebådene blev kristne smidt i vandet,” bemærker Safranski. Og man er nu vidne til slagsmål mellem religiøse grupper i lejrene.[..]

”De er altså allerede i færd med at slæbe deres fjendskaber, grunden til deres flugt, ind i vores land. Skellet mellem religion og stat er af forståelige grunde ukendt for dem.”

Nu da velkomstens eufori klinger ud, gruer Safranski for, om større dele af værtsbefolkningen begynder at reagere fjendtligt. En million asylsøgere er allerede ankommet, 70 procent af dem er unge mænd, så når deres familie hentes op, vil der være ankommet flere millioner.

”Så bliver protesterne i befolkningen mere rabiate, og hvis udskejelserne tager til, omdannes Tyskland i verdensopinionen snart fra moralsk forbillede til Tyskland som den fascistiske fare igen.”

”Men lad os ikke glemme: Protestantismen er halvvejen til nihilismen. Religionens ydre manifestationer taber i betydning, og den inderliggøres i stedet. I det indre lever den en tid videre som religiøs moral, indtil det religiøse forsvinder, og kun moralen bliver tilbage. På et tidspunkt forsvinder også moralen, og man får nihilismen. Nihilismens nutidige skikkelse er forbrugerismen. Selvom man ikke længere har nogen Gud, kan man stadig shoppe.”

Hvorvidt de katolske lande stadig står religionen nærmere, tør Safranski dog ikke dømme om, men ét er sikkert: Nu mærker alle så småt, at man har en frihed, som skal forsvares mod politisk islam. KrD: Filosof: Forkælede europæere tør ikke forsvare deres værdier