11
dec
Seneste opdatering: 13/12-15 kl. 0107
10 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Jan Milld er dens nestor. Der er mange forfattere, bloggere og enkeltpersoner. Jeg er stolt over at blive nævnt af Milld i selskabet. Han var den første der ville publicere mig i 2002, da der var helt lukket for alternative tanker i svenske medier og internettet var meget ungt. Den oplevelse fik mig til at spørge flere gange, om Sverige mon er et demokrati. Mit svar var “nej, ikke rigtigt.” Uden ytringsfrihed intet demokrati. Man har ikke nogen offentlig debat, hvis det kun er nuancer af magtens anstændige meninger, der kan publiceres. Man har et teater, en kulisse, hvilket netop er grunden til, at Sverige er kørt så langt ned i grøften. Men en fungerende presse, kunne det ikke have ladet sig gøre.

I dag er min version af det, i færd med at blive den almindeligt accepterede, jeg kunne have skrevet Expressens ledere. Men de der  taber mest prestige spræller endnu, og de sidder endnu på den politiske magt. De prøver tvunget af nødvendigheden at omfortolke den, det er hvad der sker i øjeblikket. Man skal være en slem idiot, for at have tillid til dem.

Først idag er der noget videre rammer for svensk opinion, men den kontrol der stadig er, skal sikre at alle dem, der tog katastrofalt fejl, og godt kunne lide at lukke munden på os de var uenige med, ikke mister magten af den grund. Deres dagsorden er gennemført, så enhver nok så rigtig kritik kommer nogle årtier for sent nu. ‘Nu høster enhver svensker frugterne af et dysfuntionelt demokrati og af journalistikkens aktive angreb på det frie ord: Velfærdsfallit, mord og voldtægt og senere måske endnu værre: Borgerkrig.

Idag har landssviger og antidemokrat numero uno fået et nyt, prestigefyldt job. Der er nogle, der altid flyder ovenpå, og det er den folkelige flegma, der overhovedet gør det muligt. Reinfeldt var den største af syv syndere siden 1975, men han slipper af krogen. Löfven sidder med hans abe, fordi han ikke havde analyseevne nok til at sige nej til jobbet. Det goda Samhället skriver i dag: I Fritt Fall:

Vad är det vi ser ske inför våra ögon? Jag skrev igår att Sverige i frånvaron av ett dugligt politiskt ledarskap troligen hjälplöst glider ned i ett sammanbrott. Är det inte det vi dag för dag kan betrakta?

I sista hand blir det det civila samhället som får ta smällen när konsekvenserna av vad några tusen dåraktiga politiker genom årtiondena kokat ihop uppenbarar sig i form av väldiga skattehöjningar, kriminalitet och samhällelig oro. Det är bara en sak vi vet säkert och det är att de ansvariga inte kommer att ställas till svars.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • invernes
  • S Pdlr

    I slutet av fredagsbion, redogör Jan Milld för den flora av litteratur, webbsajter, bloggar, debattörer m fl som utgör det fria ordets apostlar. En värdefull samling, jag hoppas den växer. Heders till JM, som lugnt och envist kämpat, och hävdat det fria ordet under många år, i ständig motvind från PK-etablissemanget.

  • Morten – – –

    Jeg vil bare lige minde om, at indtil 1986 handlede “udlændingedebatten” i Danmark kun om én ting: Skulle man give kritikerne af masse-indvandringen lov til at udtale sig, så man selv fik mulighed for at gendrive dem med argumenter, således at enhver kunne se kritikernes påstandes “flovhed”. Eller skulle man “tie dem ihjel”? “Tie” betød i denne sammenhæng, at de ikke fik lov til at komme til orde. Selv agtede man ikke at tie.

    Behandlingen af dette vanskelige spørgsmål havde selvsagt opsættende virkning på indvandringskritikernes ret til at meddele sig offentligt på egne præmisser. Indtil, som nævnt, 1986 da en mand skar igennem med en annonce. Den rettede et angreb mod Dansk Flygtningehjælp, og havde overskriften “Nej, ikke en krone”. Denne økonomiske trussel tvang Dansk Flygtningehjælp ud i den første debat i offentligheden om asylpolitikken.

    Manden var Søren Krarup, og debatten blev vist på TV ultimo 1986. Jeg så den, og kan citere det væsentligste fra den. Jeg kan endda parodiere Thor A. Baks bornerte reaktion på Søren Krarups fremstilling af Dansk Flygtningehjælps fremgangsmåde. Selvom denne udsendelses historiske betydning ikke kan overvurderes, har den så vidt jeg ved aldrig siden været vist. Jeg gætter på, at nogen har slettet den …

    Sverige er et land, der er bagude i forhold til Danmark, hvad angår mental udvikling. Og det er tragisk, for den øvrige udvikling er nemlig meget fremskreden i forhold til situationen i 1980’erne. Bedre end at Sverige nu bliver belært med pisken havde det været, om svenskerne på en eller anden måde havde tilladt modsigelse af den herskende konsensus i eliten. For det er nu engang sundere at skulle ændre politik på grund af “indre” erkendelser, end på grund af “ydre”.

    I Danmark havde vi Sven Ove Gade, som gav Søren Krarup en fast talerstol i Ekstra Bladet. Sverige har desværre ikke haft nogen Sven Ove Gade.

    Nu er imidlertid de sociale medier opstået. Og en migrantstrøm uden sidestykke. Så nu går det stærkt. Kan svenskerne kapere det? Bliver de nu klogere? Kan nye stemmer få ørenlyd? Eller hvad ender konklusionen med at blive? “Uforudsigelig force majeure“? I så fald er svenskerne lige vidt. Rent mentalt.

    – – –

    • Skåning

      Där har du faktiskt fel. Vi hade Sven-Olle Olsson och CP Herslow (Glistrup-kopia) vid samme tidspunkt, men kun i Skåne.

      • Morten – – –

        Aha, Skåning. Men jeg tror nu gerne, der har været kritiske røster altid. Deres stilling var bare dårlig, fordi deres adgang til pressen var det. Det var danske kritikeres minsæl også. Når jeg fremhæver Sven Ove Gade, er det ikke især fordi han dengang var indvandrerkritisk – for det var han knapt nok udadtil endnu – men fordi han ryddede en plads i sin landsdækkende avis, så at Søren Krarup altid kunne komme til orde. Det var en ret revolutionær og risikabel handling dengang. Siden, ca. medio 90erne, fulgte samme Sven Ove Gade op med den store kampagne, “Godhedens Pris”, der for første gang systematisk og ret insisterende satte spørgsmålstegn ved indvandringens omkostninger for land og folk. Det var den første, betydelige sprække i dæmningen. Tidligere havde der været lidt småtilløb, men derefter gik det stærkt.

        Det betød alt andet lige, at kritikerne af masseindvandringen fik mæle på en helt ny måde. I starten var kommunikationen meget bitter og stundom ligefrem destruktiv, men efterhånden som den kritiske side fik momentum, blev den stadig mere kvalificeret og præcis.

        Hvor meget, der var Sven Ove Gade og hvor meget, der var Den Historiske Nødvendighed ved jeg ikke. Men Sven Ove Gade fortjener at blive nævnt i sammenhæng med dét, der skete i de dage og år.

        – – –

      • snaphanen

        Skåning, jeg taler mest om, hvor umuligt det var at skrive i svensk MSM. De små læserbreve, hvor man kunne måle en antydning af kritik, var jo ganske få om året.

    • snaphanen

      Tak for påmindelsen, jeg har ikke glemt det. Men siden 2001 har ordet dog været frit, hvor meget det så betyder.

    • Søren Ferling

      Meget enig i at Gade har indlagt sig til uvisnelig hæder ved at skabe ‘the crack where the light gets in’.

  • Peter Zichau

    Der er ét spørgsmål, enhver højreorienteret person altid sidder inde med. Hvornår bliver de venstreorienterede voksne? Det er lidt ligesom med teenage-datteren, der hele tiden vil flytte på møblerne og svæver rundt i følelsernes vold. Ja, ja – det går nok snart over..? Ingen grund til, at tage det absurde slagsmål og sætte foden ned hele tiden.
    Men hvis de samfundsbærende kræfter har det udgangspunkt, kan vi altså godt kysse vores fremtid farvel. Det er nemlig pga. den indstilling Europa nu er blevet overrendt af voldelige muslimske klansamfund, igennem tredive år eller mere. Det ville have været så let at tage diskussionen og banke disse venstreorienterede børn på plads, havde det ikke været for den lethed hele borgerskabet tog ungdomsoprøret og andre socialistiske strømninger på. Som Scruton så rigtig siger det, tilbyder socialismen ikke andet end luftkasteller. Vær imod det bestående og smid om dig med ligegyldige floskler, så får du adgang til teltet. Og bliver du bedt om et alternativt samfundssyn, så bare sig “mer’ til de fattige og ikke mer’ undertrykkelse”.
    Men problemet er også, at hele dette segment er forbrugere, som erhvervslivet tjener fedt på. Tænk på hvor meget lort de hele tiden kasserer eller ophøjer til heltestatus. De er simpelthen en guldgrube af rang.
    Alt det her er jo banalt – og jeg forestiller mig da også, i min fromme naivitet, at verden snart vender og smider de sidste rester af venstreorienteret tænkning på møddingen. Ingen kan vel snart længere være i tvivl om, at store dele af den tredje verden ligger som den selv har redt og at vores resurser ikke længere er ubegrænsede. Men sådan så det jo også ud for hundrede år siden – og socialismen og pladder humanismen har, om noget, kun gjort den situation værre.
    Nu kan de kommende generationer dagligt følge verdens gang på internettet – og det vil nok ikke tage dem lang tid, at sætte tingene i perspektiv – selvom filmstjerner og popsangere bliver sendt i byen med de samme tomme floskler. Lad bare venligboerne og amerikanske universitetsstuderende ligge og kæmpe lidt med asylanter og “Black lives matter” et par år mere, så falder den sidste ti-øre nok.
    Men så skal vi voksne også i gang med en kæmpe genopbygning, vi sagtens kunne have været foruden.

    • Peter Zichau

      PS

      Der er pt. 37954 medlemmer af venligboerne på facebook..!

      Måske man bare skulle tage sig en lille lur – og vente til EL går ind for lukning af grænser..?