Vestlige ledere er fulde af ævl om islam. Det beder os om, ikke at tro, hvad vore egne øjne fortæller os, de er m.a.o. en fornærmelse af vores intelligens, som lige så godt kunne sige til os: San Bernardino terror caused by stress. And capitalism. And global warming…
De kunne få afkræftet deres tomme påstande på de sølle 12 minutter det tager at høre Raheel Raza remse nogle få statistiske facts op. Islams totalitære og voldelige potentiale er langt, langt større end nogle få jihadister, og tørre tal viser det. Som tingene er, er disse politikere desværre ved deres uvidenhed og nonchelance at sende os alle ud i en hidtil uset voldelighed. At sige, man føler lede ved dem, vil være for mildt udtrykt.
“Vi har fortrængt volden”
Jeg havde fat i professor Baberowski for fire dage siden – Alt hvad der er kært for os, vil forsvinde på grund af masseindvandringen – og igår havde Weekendavisen et længere interview. Hans pointer ses tydeligst i Sverige. Ingen befolkning er mere uvant med vold, og ingen befolkning er hurtigere blevet påført et højt voldsniveau. Ingen anden befolkning har en stærkere tro på civillisationens uafbrudte fremskridt. I forgårs blev en 89 årig olding banket ihjel af “en drengebande”, “Fy fan vad stryk han fick”, Tyg på den, fremskridt! Det er ikke “långsökt” at gætte, at nogle vil forbinde volden direkte med svenske politikere, og slå tilbage med vold imod dem. Hvis jeg – Gud forbyde det – var politiker, ville jeg skænke det en tanke, ikke bare hygge mig i forvisningen om, at volden rammer andre sociale lag.
»Vi står i Europa ualmindelig dårligt rustet til at håndtere volden. Problemet er kort sagt, at vores kultur de seneste årtier har glemt og fortrængt, hvad det er, og hvordan det er at leve i samfund med meget vold. Vi har simpelt hen alt for længe haft kultur med for mange illusioner om civilisationens fremskridt.
»Vi har levet i fredelige samfund længe, men må nu affinde os med voldens genopblussen. Historien viser, at krig og vold i større stil er fænomener, der kan bryde ud når som helst og hvor som helst. Det kan også ske her i Tyskland, hvis befolkningen en dag begynder at tvivle på, om staten sørger for dens sikkerhed,«
Se bare på Frankrig. Se på hvad der sker i forstæderne, det bliver sværere at inddæmme volden, fordi hele grupper af mennesker slet ikke accepterer det statslige fællesskab, dets regler og dets voldsmonopol. Derfor ser man nu, at den franske stat ikke har noget andet valg end at forsøge at trække en grænse.« Men Baberowski betoner, at disse problemer ser man i mange europæiske lande: »Det ser ret dårligt ud, fordi de politiske eliter, der nu tillader indvandringen, har glemt, hvordan det er at leve i samfund med meget vold. I Tyskland oplever man nu flere hundrede flygtningehjem blive sat i brand af højreradikale. Samtidig bliver samfundets voldsniveau forhøjet ved, at mange af migranterne kommer fra samfund med en stærk voldskultur og har oplevet borgerkrige.
Spørgsmålet er så, hvordan han vurderer islams og Koranens betydning for den stigende islamistiske terror, herunder opkomsten af Islamisk Stat? »Ideologi har klart betydning som legitimation, når mennesker dræber. Men man kan ikke sige, at islam begår forbrydelser. En salafist har noget andet i hovedet end en tatarisk muslim fra Kazan, der står for et oplyst verdensbillede. (Voldens væsen. Weekendavisen, 11.12.2015, ikke online)
invernes
»Vi står i Europa ualmindelig dårligt rustet til at håndtere volden. Problemet er kort sagt, at vores kultur de seneste årtier har glemt og fortrængt, hvad det er, og hvordan det er at leve i samfund med meget vold.
Vi kommer nok til å lære det hurtig nå, våre politikere ønsker vold terror og mord velkommen, nå må folk i Europa begynne å trene krigsteknikk.
Lenn
Enig!! Men jeg tror desværre, at folk er så magelige og naive, at de hellere vil give efter end at skulle opgive deres magelighed og fredag aftener med fordummende programmer som Vild med Dans eller Spise med Price….
TheReligiousCynic
Vi vest-europeere er ikke en gang p o t e n s i e l t voldelige. Derfor er vi så lette å lede. Ingen trenger å frykte oss. Derfor er det også at vi taper hverdagen til mennesker fra kulturer der vold er et daglig fenomen.
Vi tror vi er i besittelse av en ikke-voldens etikk, men ligger i virkeligheten under for en feighetens estetikk.
T. Snorrason
En noget besynderlig opfattelse, når man ser på Europas krigshistorie!
Ja, der har været fred siden 1945 i selve Europa, men ellers har europæiske stater været i fuld gang næsten overalt på kloden på den ene aller anden vis.
Den seneste Balkankrig er meget illustrativ for problematikken.
Selv lille Danmark før nu “aktiv udenrigspolitik” og som bekendt er krig blot politik med andre midler.
I kamp for freden, som det hed i hedengangne DDR, som nu EU kopierer.
Eurpa har i dag ikke større stående styrker, men vi har apparatet og industribaggrunden til hurtigt at få det.
At Europas befolkninger er særlig f, alle griber til vold, hvis de udsættes for voldelige angreb.redelige er nonsens
Morten - - -
Med de sociale reformer forsvandt også total-krigen. I dag er krig – som alt andet – professionel. En metier. Selv det nationale aspekt er stærkt nedtonet, mildest talt. Og operationerne er mere knivskarpe og begrænsede end nogensinde. Så der er skam meget om snakken. Vi har det ikke længere “i kroppen” som en fortid havde. Når man engang talte om krig, vidste man, at det angik én selv, og at der ikke var nogle “professionelle” til at “håndtere konsekvenser”. “krigsimpulsen” i en befolkning var en regulær trang til at slås! Således ikke længere. Helt anderledes er ansvaret nu de professionelles, de, der er udannet til krigen, navnlig den højteknologiske.
Det Radikale Venstre har foreslået, at også ikke-danskere skal kunne blive politibetjente i Danmark, hvis de “gerne vil arbejde med politiarbejde”. “Politiarbejde” … “Militærarbejde” … – Det har vi indtil videre afvist, da vi intuitivt ved, at dette politiarbejdes udkomme er en frugt af den ånd, det udføres i. Og den ånd skal være dansk, når det er dansk “politiarbejde”, der skal udføres (“arbejdes med”). Vi ved det. Men Det Radikale Venstre spiller på, at vi ikke kan “bevise” det. Kun “genkende det som sandt”.
– – –
Morten - - -
Sådan er udvikling. Ingen dårskab forsvinder helt, men den ændrer karakter og mildnes.
Vi jager for eksempel stadig hekse – men vi brænder dem ikke mere.
– – –
T. Snorrason
At menneskets karakter skulle mildnes gennem udvikling er noget naivt at tro.
At skabe det socialistiske og uegennyttige menneske er aldrig lykkedes for diverse hedengangne tusindårsriger.
Samme gælder alle teokratiske stater og systemer.
Den såkaldte oplysningstid førte til den franske revolution, napoleonskrigene og til sidst socialismen i forskellige former. Ikke ligefrem en ukrigerisk periode.
Renæssancen var også en ganske blodig tid.
Menneskets natur forbliver den samme og holdes kun delvist i skak gennem foranderlige menneskeskabte love.
Teknik ændre sig, men ikke menneskekarakteren.
Alle mennesker har til alle tider troet, at netop deres generation var den mest oplyste af alle, ganske som Candide af Voltaire.
Og med samme resultater.
En romersk ingeniørgeneral meddelte stolt kejseren, at alle militære opfindelser var gjort, intet kunne forbedres. Det postulat må siges at have vist sig temmelig forkert.
T. Snorrason
Totalkrig er ikke forsvundet, det er det der er rustet til af stormagterne.
Et opgør mellem feks. Kina og USA vil blive totalopgør, samme gælder et opgør med Iran.
Et militært opgør med kommunismen havde været et totalopgør.
Frygten for sådanne opgør har ført til stedfortræderkrige i mindre skala og opgør med såkaldte modstandsbevægelser, frihedskrige og hvad betegnelse, man nu vil give den slags.
Og der er det virkelige militær ikke særligt anvendeligt, som det er set igen og igen, hvor det rigtige havde været anvendelse af paramilitær, som feks. de sydeuropæiske lande har, men et indsatsstyrke,, som ikke anvendes på den nordlige halvkugle, udover af Rusland og måske Kina.
Man forsøger i EU at udslette nationsbegrebet, men jeg tvivler på det vil lykkes.
Det lykkedes aldrig for kejserdømmerne før WWI, selv om de alle gjorde en ihærdig indsats.
Ej heller for Sævjet eller det engelske Imperium.
Alle mennesker har det i kroppen, det er ikke noget, der er “avlet” ud de seneste årtier af sociale reformer, læs socialismen.
Nutidens specialtropper er da interessante at læse om, og selvfølgelig er de i stand til mest forunderlige, men de er få og nålestiksoperationer afgør ikke en krig.
Det gør kun “boots on the ground”, den almindelige infanterist,
Teknologi er fint, men man kan feks. ikke bombe Islamisk stat væk fra luften, det kan kun gøres med, primitivt sagt, bajonetter.
Det slagsmål, der står for døren, afgøres ikke af teknologi, specialtropper osv. men alene af viljen til sejr, og det er den de nuværende politiske ledere og udviser, lige som de prøver at håbe, at man kan forhandle ved give efter over for krav og trusler mod vore samfundssystemer.
Morten - - -
At politikerne ikke udviser denne vilje skulle også sige os noget. Politikerne er vores produkt. Vi skal selvfølgelig ikke lade stå til. Men viljen til totalkrig er tydeligvis forsvundet fra civilisationscentrene.
Og den kommer ikke igen her eller i kommende civilisationscentre. Nogensinde.
– – –
Peter Zichau
I tager fejl når i resonerer, at flere generationers fred og fremskridt har gjort os til magelige og uegennyttige byttedyr. Sagen er nemlig den, at ethvert menneske har en grænse. Overskrides den, tager helt andre biologisk betingede kræfter over.
Vi har levet i fredelige samfund, fordi vi formåede at opbygge sådanne. Ja, vi er i aller højeste grad undtagelsen i denne verden – og det siger lidt om vores formåen. Jeg gør mig dog ingen illusioner om, at hele befolkninger pludselig rejser sig. Det gør de for øvrigt heller ikke i mindre fredelige lande, hvor større grupper af mennesker ind imellem bliver slået ihjel – som i Rwanda og nu senest Burundi. Men i takt med at volden stiger, siger flere og flere fra. Det vil man også gøre her og vi har oven i købet en uhørt høj grad af evne til refleksion og organisering. Derfor tror jeg heller ikke man skal afskrive de europæiske befolkninger, når det kommer til stykket. Jeg tror faktisk de ville være de aller værste overhovedet at lægge sig ud med, hvis man endeligt vil lave ballade.
Morten - - -
Jeg ved ikke om Israel netop er et europæisk mikrokosmos, men vi ser utvivlsomt den europæiske mentalitet gennemsyre de israelske handlingsmønstre. Jeg vil modsat dig sige, at Israels vilje til at handle probat er større end Europas.
Evolutionen er ensrettet. Totalkrigen vender aldrig tilbage i civilisationscentrene. Du vil formentlig nå at erkende, at den ikke er en mulighed. Krig er ikke et produkt af det sete, men af øjet, der ser.
– – –
Peter Zichau
Min logik siger mig, at dette ikke kan fortsætte ret meget længere. Folk lægger jo stille og roligt to og to sammen. Selv vi, der sidder her inde og skriver, mente formentligt ikke det samme for tyve år siden. Og pludseligt vil selv mere rabiate holdninger være blevet legitime.
Bare vent og se. Og lur mig så om ikke folk vil kræve handling.
Morten - - -
Jeg ved ikke om Israel netop er et europæisk mikrokosmos, men vi ser utvivlsomt den europæiske mentalitet gennemsyre de israelske handlingsmønstre. Jeg vil modsat dig sige, at Israels vilje til at handle probat er større end Europas.
Evolutionen er ensrettet. Totalkrigen vender aldrig tilbage i civilisationscentrene. Du vil formentlig nå at erkende, at den ikke er en mulighed. Krig er ikke et produkt af det sete, men af øjet, der ser.
– – –
Lenn
Jeg er ikke enig her, Snorrason, for jeg ser ikke mange ‘rigtige mænd’ i dag. Jeg ser masser af magelige, danske homoer og metroseksuelle mænd, som mest tænker på enten karriere, lyster eller mad/øl, og jeg foragter dem! De ville besvime af skræk, hvis nogen bad dem gå i krig.
Vi, den nuværende generation, har aldrig skullet kæmpe for det, vi har kært, og jeg vil mene, at den kollektive hukommelse kun strækker sig 1-2 generationer tilbage. Mine forældre husker den uhyggelige lyd af de tusindvis af bombefly fra England, der kom i nattens mulm og mørke, for at kæmpe for os og dræbe tyskere! Min far har fortalt, at det varede i flere timer mange nætter, og at hans bror lå og vrælede af skræk i sengen (de var små drenge dengang). Men vi magtede knagme heller ikke selv at føre krig dengang! Nogen gjorde det for os. Hvem skal redde os denne gang..? Ikke muslimen i Det hvide hus, vil jeg tro. Heller ikke den islamleflende britiske regering.
Ikke mange i vore skandinaviske lande ville vide, hvordan man skulle føre frihedskamp. Egentlig krig er slet ikke ‘the issue’ her, for det, der kommer, det bliver ikke egentlig krig. Det bliver den feje muhammedaner, der vil gå efter ubevæbnede, forsvarsløse, overraskede mål! Som de gør alle andre steder på kloden. Europa vil ikke evne at kunne bekrige denne form for sporadiske angreb, denne ondskab, for de vil blive ved med at sige, at “det er jo ikke alle, der er sådan, og vi kan ikke straffe alle for nogle få ‘galninges’ værk.”
Hvad findes der så tilbage? Kun (måske!) clandestine, modige modstandsgrupper, som sikkert vil blive retsforfulgt af ordensmagten – for at ‘opretholde ro og orden’, vil man påstå.
En dag bliver det såmænd livsfarligt at gå over i supermarkedet, og man vil ikke vide, om man overlever turen med bus eller tog… Dét er en meget sandsynlig, nær fremtid, og den har vi fået påduttet af EU, Merkel og Løkke. De evner ikke viljen til sejr, for de har ingen krigsformåen, og de kan (vil?) ikke udpege fjenden, selvom denne står lige midt iblandt os.
Peter Buch
Det nationale er kun betonet af nogle enkelte og sådan har det lidt hårdt trukket op været siden Estrup.
Radikale (og) socialister har med nominelt borgerliges støtte og billigelse, undtaget fåtalliges modstand, undergravet al national suverænitet.
Anna Svensson
Varför lyssnar man inte ens på muslimer?
invernes
Bedre å lytte til villsvin. 🙂
latmask
Därför att de tillämpar taqqiya. Det går aldrig att tro på dem.