27
dec
Seneste opdatering: 27/12-15 kl. 0244
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

af Henrik M. Jensen

Цифровая репродукция этой картины находится в интернет-галерее http://gallerix.ru

Julen er traditionernes tid, og til de dårlige hører, at journalister skriver en artikel om Julemanden og omtaler ham som en “tyrkisk biskop”.

Måske ved de ikke bedre; måske vil de, optændt af en hellig multikulturel flamme, give selvglade flæskedanskere et gok i nøden: “Der kan I bare se, Julemanden kommer i virkeligheden fra Tyrkiet og er endnu et strålende eksempel på multimuslimsk kulturberigelse.”

Men naturligvis var Julemanden, alias Sankt Nikolaj, ikke tyrk. Han levede i Lilleasien, dengang en romersk provins, fra 270 til 343 (dvs. ca. 800 år før tyrkerne kom til området), han var biskop i byen Myra, som ligger på sydkysten af Anatolien, han talte græsk og han endte med at blive en af kristendommens mest populære skikkelser.

Der vides ikke så meget konkret om Nikolaj, men det skulle ligge nogenlunde fast, at han deltog i det af kejser Konstantin indkaldte koncil i Nikæa i 325, og at han tog på pilgrimsrejse over havet til Det hellige land. Under rejsen var skibet tæt på at forlise, men Nikolajs bønner reddede det, og siden da har Nikolaj været de søfarendes skytshelgen.

Det fortælles også, at han i Det hellige land gav tre fattige piger en medgift, så de kunne gifte sig og og reddes fra at blive prostituerede. Det gjorde ham til børnenes skytshelgen, og siden blev det skik at give gaver på Nikolajs fødselsdag, 6. december, hvilket førte til traditionen om Nikolaj som “Julemand”.

Måske er ikke alle historier Om Sankt Nikolaj lige sande, men det ligger fast, at hans grav blev et yndet valfartssted i middelalderen.

Det fik en ende i 1071 med tyrkernes sejr i slaget ved Manzikert, der førte til Byzans’ tab af Armenien og Anatolien, men kort før tyrkernes indtog i 1087 lykkedes det for italienske søfolk at “bortføre” Nikolajs jordiske levninger og bringe dem til Bari i Italien, hvor hans grav i dag befinder sig.

Mange kristne rejser dog stadig til Nikolajs by Myra, (som på tyrkisk hedder Demre). Det er en god forretning for den tyrkiske turistbranche, og for at gøre forretningen endnu bedre forlangte den tyrkiske regering i 2009, at Italien skulle levere Nikolaj tilbage til Tyrkiet med den begrundelse, at han “illegalt” var blevet fjernet i 1087. Hvilken frækhed! Var den tyrkiske erobring og efterfølgende besættelse af det græske Lilleasien “legal”?

Sankt Nikolaj er uhyre populær i den ortodokse kirke, og derfor kommer især mange russiske turister til Myra.

I 2007 tillod det tyrkiske turistministerium, at der afholdtes gudstjenester i byens middelalderlige kirke, og at en russisk fremstillet bronzestatue af Nikolaj blev anbragt foran kirken.

Nogle år senere blev den fjernet af borgmesteren og erstattet af en mere turistisk rød plastikfigur. Det førte til store russiske protester, hvorefter bronzestatuen kom tilbage. Men efter de seneste skærmydsler mellem Tyrkiet og Rusland og den tiltagende islamisering under Erdogan er Sankt Nikolajs skæbne i Tyrkiet atter usikker. Dertil kommer en stigende uvilje i Tyrkiet mod julen, som beskrevet i Financial Times 24.12.

Julemanden befinder sig altså atter i forreste frontlinje af 1400-årskrigen mellem De Kristne og tilhængerne af Muhammeds lære.

Så måske er der mere end nogensinde brug for Sankt Nikolaj – ikke mindst hvis han, som vist på den store russiske kunstner Ilya Repins maleri fra 1888, kan redde uskyldige fra at blive halshugget af barbarerne.


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?