2
jan
Seneste opdatering: 2/1-16 kl. 1928
2 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Man kunne også høre Robinson interviewet på P 1 d. 30 december. Tom Carstensen, naturligvis. Se eventuelt hans Hvem er Tommy Robinson og English Defence League? Tom Carstensen i Deadline

“Skuffede idealister bliver autoritære”

Den norske journalist Jon Hustad har et essay i Weekendavisen. Jeg noterer mig, han tror at Christer Petterson myrdede Oluf Palme. Det betragter jeg som aldeles udelukket af grunde der vil føre for vidt her. Mordets tråde fører ind i det svenske statsapparat, det viser alle seriøse undersøgelser f.eks. Leif GW Perssons og Lars Borgnäs: Skandinavisk Mørke (ikke online)

Drømmen om det lyse Norden er forsvundet. 2015 blev et forfærdeligt år, hvor både historien og politikken har været en kilde til konstant uro: Hvordan skal det dog gå mine børn? Hvor robuste er de skandinaviske demokratier egentlig?

 2015 var året, hvor vi var mange skandinaver, som gav os til at spekulere på, om det her er Weimarrepublikken om igen: Sverige bevægede sig ud på sammenbruddets rand, Rusland åbnede sin grænse mod Norge, og i det førhen jødetrygge Danmark blev Dan Uzan dræbt alene af den grund, at han var jøde. [..]

Nu er der nærmest ingenting, jeg kan lide ved Sverige.

Jeg har alle dage interesseret mig intenst for politik og historie, men indtil i år havde min interesse alligevel et akademisk anstrøg. Godt nok har jeg i årevis følt en tiltagende uro over udviklingen i Skandinavien, men jeg har altid troet, at det nok skulle ordne sig på en eller anden måde. I år har jeg mistet den tro. I år har både historien og politikken været en kilde til konstant uro: Hvordan skal det dog gå mine børn? Hvor robuste er de skandinaviske demokratier egentlig? »Hvem var Olof Palme?« Også for mig blev drabet på Palme en påmindelse; jeg forstod efterhånden, at noget grundlæggende nyt og ildevarslende var sket. Mine bedsteforældre boede i stueetagen hjemme på gården, da Palme blev skudt, kort før jeg fyldte 18. Da jeg hørte i radioen, at Palme var blevet dræbt, løb jeg ned til min bedstemor, som dengang var 88 og havde boet på gården i hele sit liv. Hun var helt klar i hovedet.

Men da jeg fortalte hende om drabet på Palme, så hun bare lidt nysgerrigt på mig og spurgte: »Hvem var Olof Palme?« Senere har jeg tænkt meget over, hvorfor denne intelligente dame var så aldeles uinteresseret? Jeg tror, at det var, fordi politik ikke var vigtigt for hende. Godt nok oplevede hun unionsopløsningen med Sverige, hvor 99,95 af nordmændene stemte for at forlade unionen. Hun oplevede Første Verdenskrig, som hendes kommende mand deltog i. Hun oplevede den tyske besættelse af Norge og sin hjemstavn. Men politik ændrede ikke noget grundlæggende i hendes liv. Hun tog det for givet, at livet skulle være stabilt og uden væsentlige ændringer af politisk art. I hendes verden var intet andet end sygdom og ulykker værd at bekymre sig om.

Palme-mordet såede noget nyt i den skandinaviske offentlighed: en foragt for Sverige. Både i Danmark og i Norge fyldtes medierne af den ene bizarre historie efter den anden om Sverige: Den ene dag var det kurderne, som stod bag mordet, den næste var det KGB og den tredje CIA. Lederen af efterforskningen, Hans Holmér, som skrev nogle underlige politiromaner, troede fuldt og fast på konspirationsteorier. Han accepterede aldrig det banale faktum, at en hjemløs svensk fulderik kunne have dræbt en svensk VIP. Holmér repræsenterede den almene svenske tro på, at enhver svensk minister er minister for en stormagt. Så snart man repræsenterer eliten i Sverige, er man repræsentant for verdenseliten. Og eliten kan bare ikke blive dræbt af noget så folkeligt som en almindelig fattig alkoholiker. Det passer sig ikke.

Vi ved, hvordan det siden gik: Palme levede videre som symbol. Sverige ville, at verden skulle blive, som Palme ville, at Sverige skulle blive. I stedet er svenskerne endt med at invitere alverden til Sverige.

I Sverige skal man ikke stille spørgsmål. Og de liberale halvfjerdsere viste sig ikke at være andet end en pornofantasi.

Nu er idealismen under alle omstændigheder brudt sammen i Sverige, men feberen hærger fortsat i kultureliten. Den meget brugte kommentator og selvudnævnte historiker Henrik Arnstad tweeter i ramme alvor som følger: »Sverige eksemplificerer, hvordan racistisk had hurtigt fĂĄr magt i et tilsyneladende velfungerende demokrati. Men kan SD gennemføre svensk folkemord?« Skuffede idealister skal man vare sig for – de har det med at blive autoritære. Som Led Zeppelin synger: »The Prince of Peace embraced the gloom, And walked the night alone.«.

0 0 votes
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

2 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Lenn
Lenn
8 years ago

Det er altid interessant at se Tommy Robinson i et interview. Men han bør forlade UK, mens han stadig kan. Det britiske politi fortjener skam for det, de udsætter ham – og ytringsfriheden – for.

Balder
8 years ago

Tommy är en av vĂĄr civilisations osjungna hjältar med en given plats i historieböckerna som den som utan rädsla proklamerade att “Kejsaren är Naken”… En man som utmanar hela det politiskt korrekta vansinniga “etablisemanget” i UK…

2
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x