Efter Køln, Birmingham, Stockholm, Helsinki osv osv efterlyser flere og flere den europæiske mand. Iben Tranholm gjorde det forleden på RT, Mikael Jalving i Mændenes kontinent i dag, Alexander Maistrovoy i The Hypnotic Dance of Death, og mest manende måske Stephen Brown i THE COLOGNE CATHEDRAL UNDER ATTACK

But perhaps the most important message the New Year’s Eve events were meant to convey was directed at Muslims living in Germany and the Islamic world. And the message is that Germany cannot protect either its women or its religion. It is weak.

In fact, German Christians are so feeble that one of their greatest cathedrals suffered a humiliating attack during a religious service, presided over by one of Germany’s highest churchmen, without consequences. And by publicly molesting such large numbers of infidel women so boldly and brazenly without retaliation, German men are shown as equally weak.

But, just as important, the women’s molestation without retaliation showed that German men were also without ‘honour’. And honour is an esteemed concept among Muslim men, who kill female family members for the slightest sexual impropriety, real or imagined, to restore their ‘honour’. As a result of this feebleness and lack of honour, Germany deserves and is ready for conquest. It is easy pickings.… New Year’s was just a sampling.”

I Sverige en mennesket en “hon”. Jeg i årevis har kaldt landet et matriarkat, og der er ingen der efterlyser den svenske mand, ikke engang selvom svenske kvinder lider mere under indvandret vold end nogen andre i Europa. Deres officielle mandeideal er en bøsse, jvf. rigsbøssen Jonas Gardell, og de agter ikke at skifte ham ud uagtet at kun halvanden procent af befolkningen er homoseksuelle.

De tilbageværende svenske mænd finder man udenfor byerne, i land- og skovbruget. Det er mænd, som kan skyde og partere en elg, reparere en traktor, bygge et hus og forsvare deres kvinder og børn. De er nemlig alle bevæbnede med nogle af de to mio lovlige våben, der findes i landet. Han er dog en nicheforekomst, ildeset af bureaukrater, universiteter og helt ned i den politisk inficerede underskole.

I byerne har kvinderne overtaget magten, for dog straks at give gaden væk til islams brunskjorter og de pseudomaskuline AFA’er. Hver tredje kvinde er nu bange for at færdes der. Rigspolitichefen ligner en mand, men er en hulkende kvinde. Vicestatsministeren står på TV og tuder. Det ka godt være det giver menneskelighedspoints, men betryggende er det sgu’ ikke.

Hæren er stort set afskaffet, den er en tiendedel af, hvad den var i 1988, for “vi har jo ingen trusselsbilleder.” I Sverige er tilmed mændene kommet i flertal, takket været den patriarkalske indvandring, som kvinderne har sørget for. Det ser skidt ud for dem, Sverige er lige til at plukke for hvem, der vil, og magten er i færd med at overgå fra kvinderne til andre mere determinerede kræfter. Sverige er forebilledet for resten af Europa om ti år.

Det er ikke specielt bedre i Danmark. Den danske mand er en Morten Østergaard og en Jens Rohde og en Morten Helveg, der forråder Danmark i EU, en Uffe Elbæk i lyserødt tyldskørt og mandslingen, queerspecialisten Henrik Marstal i Politiken. Resten af venstreføjen er egentlige kvinder.

Ligner det et samfund, der kan forsvare sig? Ligner det et samfund, som tillader en somalier at voldtage en tiårig, uden at han bliver udvist? Hvem skal forsvare de her mennesker imod de indvandrede, voldelige patriarker og sig selv, skulle man måske sige?

Når kvinderne tager magten og får den bløde mand, de har efterlyst, bliver de ulykkelige. Den bløde mand er ikke på nogen måder seksuelt attraktiv, og han kan ikke forsvare dem mod fjender. Man kune nemt slutte at disse “kompetente, magtfulde kvinder” ikke har nogen anelse om, hvad der er godt for dem selv. Nu har de bragt sig ud på kvindernes mark, og der er ingen til at hente dem hjem i sikkerhed. Billedtekst: I don’t know what ever gave #Rapefugees the idea they could just march into Europe and take the women

Jeg vil ikke påtage mig at løse problemet, hvis det kan løses. Jeg vil hellere fortælle om min forhistoriske barndom. Jeg gik i en drengeskole de første ni år. Over halvdelen af lærerne, var mænd, og frikvartererne i en drengeskole gik med at drengene slås for at etablere en hakkeorden. Dette er hvad alle små han-pattedyr gør, så man kan vel kun kalde det naturligt. Vi voksede op med historiens nærvær, sangskatten og Biblen, hvilket gav os en tempereret nationalfølelse og en vaccination imod chauvinisme og ekstremisme. Den forskruede nutid, ville kalde religionsundervisning “forkyndende”, men ikke en blev troende af den.

Man slås civilliseret ligesom løveunger, dvs. man skader ikke hinanden. Det er også naturligt, i modsætning til det, vi ser i dag, hvor drenge der ikke har lært det, hopper på andres hoveder og stikker med kniv. Drenge som dog ikke havde tilladelse til at “mobbe” de svage, som det dog ikke hed dengang. Vi har i stedet fået en afsporet pseudomaskulinitet.

Resultatet af en sådan drengeskole er sådan en som mig, der ikke er fremmed for vold, når det er nødvendigt. Da kvinder overtog skolen, afskaffede de denne drengeopførsel, og resultatet ser vi idag fyrre år efter. En generation af emaskulerede og pseudomaskuline mænd, hvor Anders Breivik er det mest slående eksempel på det sidste. Et sminket, bøssoidt operettefuck, men ultra violent som hos en Kubrick. En psykopat i 3 potens, en repræsentant for tidens ideal, der gik linen ud.

Dette er altså situationen, efter at kvinderne fik det, som de troede, de ville have det.

Jeg går ud fra, de kun kan genskabe deres fysiske sikkerhed, ved at opdrage deres sønner til at blive mænd, og meget ondt lader til at skulle ske for dem inden de drenge er vokset op. Forhåbenlig kan man til den tid konstatere, at mandligheden sprang to generationer over og ikke flere, for ellers kører vi irreversibelt i grøften, som man med belæg kan påstå, Sverige allerede  er.

Kan det reddes? Regeringen Löfven synes omvendt under galgen. Lad os se, om de kan udvise 80 000, jeg tror ikke på det. Det er et socialdemokratisk PR stunt inspireret af helt katastrofale meningsmålinger, et forsøg på at virke handlekraftig, der er aldeles uden overbevisning. Det bliver ikke til noget. Sverige er i galopperende opløsning over hele fronten, og jeg ser intet, der kan standse det. I fire årtier var der ingen vilje til at forsvare landet, og nu er der ikke evne nok. Sagt på en anden måde: Kvinderne overtog kontrollen med landet, og så nedlagde de det. Forfaldet er mentalt først, så en redningsaktion af de sørgelige resten, afhænger af evner til at forandre sig mentalt.

Se også Lars Hedegaards Kampen om Danmark spidser til (også på svensk: Slaget om Danmark hårdnar.)