3
mar
Seneste opdatering: 5/3-16 kl. 0022
18 kommentarer - Tryk for at kommentere!

(Jeg vil fortsætte med at skabe frit) – Jeg opdagede den spanske kunstner Abel Azcona i januar 2013, det var en video, han kaldte “Stening”, hvor han lod sig stene nøgen af forbipasserende på et spansk torv. ‘Lapidación’. Videoen er fjernet mange steder, hvad der sætter tankene i gang, for vi synes ikke at have problemer med at se ægte steninger. Disse er jo oppe i tiden i Danmark igen nok så meget takket været geniale, islam-lærde danske politikere, som “danske imamer”.

Jeg anbefalede ham til nogle venner, og det hele førte til, at Azcona seks måneder efter sad i Krudttønden på Østerbro og spiste en side af en koran. Hvad der kunne være sket allerede da, havde ingen af os fantasi til at forestille os, men det har vi unægtelig nu. Han fascinerer mig, og det er ikke tit, jeg bliver fanget ind af en samtidig kunstner.

Jeg har fulgt ham på Twitter lige siden, og han er en helt usædvanlig passioneret og kompromisløs kunstner, og så er han helt bogstaveligt “a son of a whore”, hvilket  også skinner igennem hans værk. Billedet er fra Twitter idag, og giver en ide om passionen. Det kunne ikke være dansk, vel?   Vel?

“Don’t fuck with the past”

TV-serien 22.11.63 kører netop i øjeblikket i U.S.A. Den er bygget på Stephen King’s bog “The Rabbit Hole”, og kredser selvfølgelig om Kennedy-mordet, men på en usædvanlig, nyskabende måde: En litteraturlærer får muligheden for at rejse i tiden til før november 1963 og forhindre mordet.

Her er mange måske stået af, men det vil være helt forkert. Tidsrejser er gået fra Sci- Fi til at være noget, seriøse videnskabsmænd beskæftiger sig med, (teorien om ormehuller), den fjerde dimension er ikke noget man griner af længere.

Man har at gøre med en film, der egentlig mest er historisk, filosofisk fabulerende. Den fungerer på flere forskelige planer, den er begavet, velspillet og den er fuld god tresser-Americana, som jeg selv husker det fra en måneds tid i U.S.A. i 1965. Den giver et akkurat billede af tidens kulisser og Kennedy-mordets fakta. Det må man ikke sige, fordi King ikke er lidderadur, men jeg siger det alligevel. (Jeg fandt nogle timer senere Berlingskes anmeldelse af romanen fra 2013, og den og jeg er næsten ordret enige.)

22.11.63 har masser af plot i modsætning til “Den Danske Pige”, jeg så for en måneds tid siden. Den har ikke andet end to omend meget usædvanlige skæbner, og nogle forelskede turistscener af København. Den er mærkelig tom for nødvendighed og dramatisk indhold. Historien kan ikke bære en film. Den er en kulisse af prætentiøs tomhed, men HBTQ folket og deres politiske cheerleaders vil elske den alligevel. Alt har sit taknemmelige publikum. Se de første tre afsnit af 22.11.63.

 


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?