Nu hvor Scruton lige har forelæst i København, synes jeg det er passende at følge op med denne BBC dokumentar. Jeg kom i tanker om den, da jeg så historien om kunstneren og feministen, der vil lade sig voldtage af en vildt fremmed mand. Jeg synes vi skal kalde hende “feminist-aktivisten.”

Man kan supplere med Dalrymples lignende arkitekturkritik i The Architect as Totalitarian. Le Corbusier’s baleful influence, arkitekten der har plastret enhver storby i hele verden til med hæslige betonkuber. Jeg så hans hus ved Olympia Stadion i Berlin for nylig, og jeg så ikke andet end Høje Gladsaxes rædsler, bare i mindre skala og tidligere.

Arkitekter er jo ofte uhyre “progressive”, ja de jeg kender er de mest ræverøde, hvilket betyder at de fleste ikke har rykket sig en meter siden 30′ erne. De mener tilsyneladende at arkitekturen skal standse ved Mies van der Rohe og Corbusier, som muslimer mener at al religion standser ved profeten Muhammed. Om de “progessive” sagde Scruton i Deadline: “Jeg mener, at alle der bruger ‘fremskridt’  som noget positivt, bør have hovedet undersøgt.”

Segregationen ökar i 209 kommuner

Svenske politikere taler uendeligt om alle de problemer de skal løse, hvoraf mange er selvskabte. Det eneste der sker er, at de bliver værre, men de kan være rolige. Folk stemmer  på dem alligevel, og de vil aldrig blive draget til ansvar for ødelæggelsen af Sverige.

Segregationen skulle brytas. På 1990-talet var den främst ett problem i sju storstadskommuner. Utredningar tillsattes för att ändra bilden. Resultatet? Segregationen ökar och är påtaglig i minst 70 kommuner. Se hela listan över segregationen i samtliga kommuner.

Det är tydligt att segregationen inte längre är en storstadsföreteelse. I Dagens Samhälles granskning av hur segregationen ser ut i landets kommuner har hela 70 kommuner ett index över 30. Det betyder att 30 procent av kommunens befolkning skulle behöva flytta inom kommunen för att jämna ut fördelningen mellan de med utländsk respektive svensk bakgrund. Segregationen ökar i 209 kommuner