22
maj
Seneste opdatering: 25/5-16 kl. 1052
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

IMG_0156

(Det 35. ræs for enhjulede cykler i Rundetårn lørdag. Ole Ritters rekord på distancen var 55 sekunder.)

Det gode ved at have gæster, er at man bliver en ivrig turist i sin egen by. Jeg kom også på Cafe Petersborg, som er fra 1750 erne og så kendt, den er på Trip Advisor. De der kender den, gør det nok mest for Lone Dybkjærs damefrokost med den afskyelige Hillary Clinton i 1995.

Den har sit navn efter Sankt Petersborg, fordi det russiske konsulat lå i ejendommen dengang. og mængder af russiske søfolk netop fra Sankt Petersborg ankom på Nordre Toldbod og forfriskede sig der. I Rundetårn red Peter den Store op på sin hest i 1716 fulgt af tsarinaen i karet. Det er ikke nyt at køre i Rundetårn.

Jeg tænker hellere på en anden end Hillary Clinton. I 1865 opholdt Dostojevskij (Knud Hansens bog om ham) sig nogle uger i København, mens han arbejdede på Rodion Raskolnikov. Han var løbet tør for penge i Tyskland og søgte hjælp hos baron Wrangel, der arbejdede på ambassaden i København. De “diskuterede penge og kvinder,” hans forhold til Polina Suslova var gået definitivt i stykker kort forinden. Det må være dejligt at kende en baron, når man har penge- og kærestesorger.

Han besøgte blandt andet Kierkegaards grav på Assistens Kirkegaard. Kierkegaard var ikke meget læst på det tidspunkt, det kommer først med Georg Brandes’ bog i 1877, men ifølge Niels Jørgen Cappelørn skal Dostojevski have revet sit manuskript i stykker og begyndt helt forfra under indtryk af Kierkegaard. “I forhold til Kierkegaard”, hedder det vel på nudansk.

Jeg spørger mig selv om han overhovedet kan have undgået at spise og drikke med landsmænd på Cafe Petersborg. Der er ingen kilder til det på nettet, heller ikke til hvor han boede, men man kan jo prøve på Det Kongelige Bibliotek. Der er altid nogen, der ved noget, måske endda nogle af bloggens velinformerede læsere. (Fotos Snaphanen, klik for helskærm)

IMG_0157

Jeg var ude i mere turisteri den 17 maj i Frelserkirkens tårn. Det er skræmmede højt at befinde sig på en kun halvanden meter breds afsats, men udsigten over København er forrygende.

May 17 2016 090May 17 2016 051 May 17 2016 056 May 17 2016 068

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • RNE

    Peter den Store red ju upp i Runde Tårn. Så långt känner jag till det. Men jag har ibland undrat, red han hela vägen upp? Sista biten är ju trappor, kan inte vara lätt för en häst? Kan jag tro att han red fram till trapporna och gick sista biten?

    • snaphanen

      nej,da. Men tårnet er begrenet til, at kunne køre astronomiske instrumenter derop

      • Niels Henriksen

        Blev han ikke kørt derop i en vogn?

        • MollyM

          Han red derop, konen fulgte efter i hestevogn – stiligt! 😉

        • Niels Henriksen

          Nå, sådan 😉

  • Fisken

    Hvor er den pige sød. Lad hende vokse trygt op i et frit Danmark.

  • G. Johnsen

    Efter Danmarks sørgelige tab af Skånelandene på 1600-tallet kom der gang i krigen igen under Frederik den Fjerde, og man satte sit håb til Ruslands Peter den Store. Ifølge overenskomst skulde han komme Danmark til hjælp med 4000 ryttere og 20.000 mand. Han selv nåede som den første frem til Falster, hvor han om natten jagede en kromand og hans kone op af sengen og smed sig i den med støvlerne på. Han blev modtaget i København i juli 1716 med al mulig pomp og pragt. Hans gemalinde, Katarina, kom 6 dage senere over land, modtaget i Køge. De ønskede at bo i kongens broder, prins Carls, lyststed, Blågård uden for byen, men en så plump figur som zaren skulde Carl ikke nyde noget af. Så blev de indlogeret i storkøbmand Edingers gård i Wigantsgade tæt ved Christiansborg (hvor nu Nationalmuseet). Zaren var meget ligefrem, men forargede det danske hof ved at ignorere al etikette. Zaren var interesseret i alt, besøgte Kunstkammeret og kikkede på solpletter fra Rundetårn og overværede en præsteinvielse i Vor Frue. Turen op i Rundetårn kender hvert et Københavnerbarn i dag, men derimod har de nok ikke hørt, hvordan det videre gik. Zarens interesse var umættelig, og da han begyndte at kikke nøjere på voldanlæggene, deres tykkelse og kanonernes kaliber, skibsværfterne etc., så begyndte man at blive bange. Den russiske hær lå i mægtig lejr på Øster- og Nørrefælled, mens den danske hær lå uden for Vesterport. Et fælles angreb på Skåne var aftalt til efteråret 1716, men da mente zaren pludselig, at det var forsent, og man kunde heller ikke enes om at forsøge til foråret 1717.

    Det var en stor lettelse, da den russiske hær endelig drog hjem uden at have udrettet noget, men blot havde kostet en forfærdelig masse penge.Og dermed var det også slut med enigheden mellem Danmarks allierede: Rusland, Holland, og England, og hver især søgte at slutte fred med Sverig separat.

    Danmarks stilling blev atter yderst tvivlsom, da den svenske konge, Karl 12., drog ind i Norge, men Tordenskjold kunde snart meddele om kongens død i Frederikshald 1718.

    Der blev endelig sluttet fred på Frederiksborg 1720.