“Fjenden er i landet,” (bevogtende, dansk politibetjent)

Det var en hel lille Københavnerbegivenhed i går, da Lars Vilks fyldte 70. Ikke bare var arrangementet i Forfatterforeningen velbesøgt, Strandgade myldrede med politi og var spærret for normal parkering. Højt oppe svævede en politihelikopter. “Globaliseringen” er ankommet, og den glemte fuldstændigt at tage højde for islam. “Fjenden er i landet,” for at citere en bevogtende, dansk politibetjent.

Pressen var der: Bent Blüdnikow fra Berlingske, Flemming Rose fra JP og Bo Bjørnvig fra Weekendavisen, og dertil redaktørerne Vebjørn Selbekk og Hans Rustad fra Norge. Da jeg så, der ikke var andre videokameras til stede, skyndte jeg mig at hive mobilen frem.

Jeg har nu fået et eksemplar af bogen om Vilks med signatur og rondellhund, og den er noget helt særligt, ikke den sædvanlige biografi. Det er en meddigtende bog af to kunstnere om en tredje, jeg meget kan anbefale. Norge og Danmark har adopteret Lars Vilks, og det gør én glad og stolt. I Sverige har han fået et par hold-kæft livvagter, ellers var der i går “tyst, tyst, tyst” om Vilks, som en svensk ven skrev. “Den intellektuelle elite er de største forræddere”, som Orwell sagde. Eller var det mig selv?

Bent Blüdnikow Til fødselsdagsfest med livvagter, KrD: Nuanceret portræt af Lars Vilks rummer mere eftertanke end polemik, og mange myter om ham skaffes af vejen og Katrine Winkel Holm Muhammedtegnerens forunderlige fornemmelse for ro. Se også Thomas Nydahl: Firandet av Lars Vilks og på Vilks egen blog: Att bli gammal i Köpenhamn. (Fotos © Snaphanen.dk. Klik for helskærm.)