26
jun
Seneste opdatering: 26/6-16 kl. 2227
10 kommentarer - Tryk for at kommentere!

sommermøde

Mødet foregik under stor politibeskyttelse “et sted på Sjælland.”Talere var blandt andre Lars Hedegaard, Jeppe Juhl, Jan Sjunnesson, Tatjana Festerling (Pegida Tyskland) og Edwin Wagensveld, Pegida Holland, manden der blev arresteret for at demonstrere med en lyserød grisehue. (Se også Uriaspostens fotoreportage)

Vort land er truet, vort Europa er truet – ikke alene af de terroranslag, som nogle fanatikere begår, men af den folkevandring, den befolkningsudskiftning, som finder sted med stadig øget hastighed. Europa er på vej mod demografisk kapitulation, og dermed til udslettelse af det udviklede Europa.

Europa er et mindretal i verden, EU rummer kun 500 millioner europæere. Vi, som er forsamlet her er også et mindretal, og det er vanskeligt at forklare, for truslen er ikke bare mod os, den er mod hele det danske samfund og alle de europæiske samfund. Vi må ikke tale om det – mange stærke kræfter her og i EU tror, at problemerne går væk, hvis vi ikke taler om dem, og de ser os, som med tal og statistikker påviser en faretruende udvikling, som den egentlige trussel. Det håber jeg også, at vi er – at vi er en trussel mod dem, som vil lade vores Europa gå til grunde, så vidt muligt i stilhed og uden at europæerne opdager noget, før lyset endegyldigt bliver slukket.

Vi bliver belært om, at indvandrerstrømmen til Europa skyldes krige og uroligheder i en række lande, hvor islamiske regeringer, islamiske bevægelser og militser såvel som individuelle mennesker myrder løs på både ikke-muslimer og muslimer, som formaster sig til at have en anden opfattelse af religionen. På den måde camouflerer vores egen regering, ligesom andre europæiske regeringer og EU, at strømmen af indvandrere slet ikke er flygtninge, som med nød og næppe undslipper krigen i Syrien, men i virkeligheden er kun 30 pct. af indvandrerne syrere, at de færreste har været personligt forfulgt og de er næsten hver og én passeret gennem mange sikre lande, før de fandt frem til bistandsparadiset i nord.

Virkeligheden er, at indvandrerne altovervejende er økonomiske migranter på jagt efter er bedre liv, end de selv har formået at skabe. Store dele af Afrika og Mellemøsten er på vandring fra de magre til de fede jorder, og islamismen følger med, den spredes som en pest til land efter land. Folkevandringen ændrer ikke blot de samfundsøkonomiske forhold i Europa, den ændrer også fundamentalt tilværelsen – hele kulturen – i de udviklede demokratier. Ulykkeligvis arbejder store dele af det politiske establishment på, at europæerne ikke bliver bevidste om, at vi og vores civilisation er i fare. Det hænger sammen med en katastrofal overvurdering af vores kulturs styrke, ”Wir schaffen das”, siger Merkel, men det gør vi ikke.

Ingen ønsker at se eller tale om den virkelige baggrund for krige og migration, for denne baggrund er altovervejende en eksplosiv befolkningsudvikling i lande, som ikke har været i stand til at forme bæredygtige samfund. Et land som Irak er gået fra et folketal på 5 millioner i 1950 til 31 millioner i 2010. Syrien er i samme periode gået fra 3,5 mill. til 20,5 mill. FN regner med, at folketallet i disse lande fra 2010 og århundredet ud igen vil blive femdoblet. Det kræver ikke megen omtanke at forstå, at den befolkningseksplosion er opskriften på religiøs fanatisme, på krig og på migration.

FN forventer, at Afrikas befolkning vil vokse fra 1,1 milliard i 2013 til 4,2 milliarder i 2100. Intet tyder på, at de selv kan danne samfund, som kan sikre dem en rimelig tilværelse. Der er alene i 2015 strømmet over 1,5 millioner mennesker fra ikke-udviklede lande ind i EU. Danmark har alene modtaget mindst 15.000, som vi enfoldigt kalder flygtninge, selv om de 99 pct. af dem er økonomiske migranter. Det er Venstre-regeringens hensigt at lade yderligere ca. 150.000 mennesker vandre ind i landet i de følgende fire år. Regeringen har endda den frækhed at erklære, at hovedparten af disse mennesker skal i arbejde og dermed vil kunne forsørge sig selv. Dette selv om alle med indsigt i indvandrernes forudsætninger ved, at det er umuligt. Det er muligt, at der er medlemmer af regeringen, som nærer denne ønsketænkning, men det mest sandsynlige er, at påstanden om alle disse fremragende, veluddannede mennesker, som skal gøre Danmark rigere, er et led i mørkelægningen af den virkelighed, at summen af indvandrere fra ikke-vestlige lande er en voksende byrde for det danske samfund, og at indvandringen på blot mellemlangt sigt, alene af økonomiske grunde vil kvæle velfærdssamfundet.

Tatjana Festerling og Edwin Wagensveld,

Danmarks Statistik har i den anledning erklæret, at regeringens forventninger om at få halvdelen af de indvandrede syrere i arbejde indenfor tre år er helt urealistisk. Danmarks Statistik påpeger, at kun 3 af 10 irakere og 4 ud af 10 afghanere er i arbejde efter 15 år i Danmark. Og syrerne har endnu ringere uddannelsesniveau.

Vi får så forklaringen om, at vi har svigtet – det er vores integrationsindsats, som har været forkert. Selvfølgelig – selvhadet og de bevidste bortforklaringer slår igennem, når man lever i den ideologiske drømmeverden, at alle mennesker er ens og alle vil det samme. De færreste af indvandrerne har nogensinde haft en arbejdsdag i vestlig forstand. Kun ganske enkelte har en relevant uddannelse, og i et land med Danmarks høje sociale ydelser, ved alle med bare et minimum af indsigt, at folk uden kvalifikationer ikke kan tjene det, som vi i Danmark betaler folk for ikke at bestille noget.

Regeringen regner nu med, at folketallet i Danmark frem til 2020 – det er altså kun fire år – vil stige med 158.000. Heri indgår, at antallet af etniske danskere falder. Danmarks Statistik beregner, at der i 2020 vil være 562.000 indvandrere fra ikke vestlige lande i Danmark. Det er 9,6 pct. af befolkningen. Danskerne skal til at løbe stærkt for at forsørge alle de sociale klienter, denne indvandring og dens afkom indebærer.

Det meddeler regeringen som noget uundgåeligt, en naturlov, som vi bare må indrette os efter – tage penge og boliger, skoler og velfærd fra danskerne, så vi kan betale for de ubudne gæster, for regeringen vil ikke lukke grænserne. Og så får vi igen den melding fra Støjberg, Pind og Løkke, at vi ikke kan bryde konventionerne – uanset, at de er fra 1950 og 51, og selv Mogens Lykketoft siger, at de ikke ville blive vedtaget, hvis de blev fremlagt i dag.

Konventionerne, sådan som de fortolkes, er ødelæggende for de vestlige demokratier. De strider mod vores grundlov og mod alle den frie verdens interesser. Men rettighedsfundamentalisterne klynger sig til dem og de vil stå og vifte med konventionerne, lige til det øjeblik islamisternes håndgangne folk skærer halsen over på dem og sætter en stopper for alle menneskerettigheder for al fremtid.

Både den danske regering og EU-toppen taler om ”flygtningekrisen” som et forbigående fænomen, som lige skal overstås, når nu bare man kan få fordelt det par millioner, som fru Merkel og det døende demokrati, Sverige, har inviteret ind i EU.

Og for yderligere at bluffe vælgerne taler fru Støjberg store ord om at stramme her og der, men realiteten er, at de nødvendige handlinger udebliver. Vi har fået nogle lovstramninger, som tydeliggør, at det er kriminelt for religiøse forkyndere at opfordre til eller søge at legalisere handlinger, som er forbudte efter den danske straffelov, såsom vold mod kvinder og børn, flerkoneri og ligeså at tale anerkendende om hele det arsenal af vanvittige holdninger, som er foreskrevet i koranen: drab på jøder, drab på vantro og homoseksuelle. Det er fantastisk, at det har varet 40 år, før det bliver slået fast, for sandheden er, at imamerne, så længe de har været i Danmark, har udbredt disse vanvittige trossætninger, som de fortsat fastholder – og i fuld overensstemmelse med virkeligheden – siger, er uadskillelige fra koranen.

Menneskerettighedsdomstolen har i en dom af 31. juli 2001 slået fast, at sharia er i strid med menneskerettighedskonventionen. Derefter burde sagen være klar: enhver forkyndelse af sharia må være strafbar – og straffen bør naturligvis være omgående udvisning.

Man skulle ikke tro, at den nye lovgivning var nødvendig, for grundlovens § 67 er klar: citat ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.” citat slut. Det meste af, hvad der foreskrives i koranen og haditherne strider i den grad mod både sædeligheden og den offentlige orden – det er gammeldags udtrykt i grundloven, men man kan roligt fastslå, at grundlovsfædrene end ikke i deres mareridt havde forestillet sig, at oldtiden en dag ville rykke ind i Danmark og true sig til magt og indflydelse.

Jeg har så noteret, at dommerforeningens formand var ude med kritik af, at Folketinget havde fastlagt klare minimumsstraffe. Det satte dommernes skøn til side, mente dommerformanden. Det er sandelig også nødvendigt, for dommerne har i den grad taget parti for de forkerte. Igen og igen har vi set, at danskere, som sagde nogle sandheder om indvandringens følger, er blevet dømt efter §266b, medens kriminelle udlændinge ikke er blevet udvist og de hadske imamer har fået lov at prædike løs.

Hvad er det, som kan få veluddannede dommere til at mene, at de står over Folketinget? Når man ser på, hvor mange underretsdomme, der ændres af landsretterne, og hvor mange landsretsdomme, der underkendes af højesteret, får man det indtryk, at retfærdigheden er et gummibegreb, og at domme afhænger helt af hvem, der sidder i dommersædet og hvem der er anklaget. Mest grotesk har vi nok set det i Bent Jensen/Dragsdahl sagen, hvor hver af de tre instanser kom til hver sit resultat, og hvor højesteret til sidst brugte et manipuleret dokument for at afsige en absurd dom.

Jeg tror, at vi må overveje en demokratisering af både domstolene og anklagemyndigheden. Hvis vi fik en valgt rigsadvokat og valgte politidirektører – i stedet for folk, som er udnævnt af Justitsministeriets departementschefer – der som bekendt har været af vekslende kvalitet – og vi tillige fik højesteretsdommere, som blev valgt af folket, så ville vi få et retsvæsen, som tog hensyn til det danske folk og ikke til en politisk agenda, som ligesom i 1940 går ud på, ikke at lægge sig ud med landets fjender.

Vi må se i øjnene, at hele den eftergivende politik, som skiftende regeringer fører over for masseindvandringen og hele den kriminalitetsbølge, som følger med, er bestemt af to forhold.

For det første, at mange mennesker endnu ikke har forstået, hvad der er ved at ske med vores samfund. En voksende gruppe af mennesker med en helt anden kultur tiltager sig og opnår rettigheder både af økonomisk og kulturel art, som er ødelæggende for det danske samfund. Vore sociale kasser og vore boligressourcer tømmes, hospitalerne overbelastes, skolerne ødelægges indefra jo flere ikke-vestlige børn, der kommer – senest har vi set, at elever på VUC forlader undervisningen, fordi de ikke vil høre om grundloven eller modtage sexualundervisning. Alle de ti nationaliteter, som ligger højest i kriminalitetsstatistikken er fra muslimske lande. Og tag ikke fejl: 2. generation og 3. med udviser værre kriminalitetstal end første.

Fatter politikerne ikke, hvordan det åbne, stabile Danmark, det åbne, stabile Europa ødelægges? I Tyskland har indvandrere fra Mellemøsten og Afrika på tre måneder begået 69.000 forbrydelser hvoraf 23 pct. er røveri, overgreb eller legemsbeskadigelse. Alene nytårsaften 2015 blev der i Köln begået 1527 overgreb, heraf 529 seksualforbrydelser mod tyske kvinder. I Danmark oplever vi drab på jøder og danskere, overfald på børn ned til 13 år og overalt en trussel mod kvinder. Overalt er der trusler mod børn og voksne langt ud over hvad der anmeldes. I flere byer har politiet advaret kvinder mod at færdes alene i det offentlige rum. Det er det samfund, som Venligboere og andre, som har travlt med at støtte en primitiv, afstumpet kulturs indmarch, skaber. Vore egne politikere har sluppet en stor mængde mennesker fra en afstumpet, tilbagestående kultur løs på os, politiet er overbelastet. og vi er ved at trække os tilbage bag låste døre, til lukkede miljøer, hvor vi kun har det forsvar, vi selv kan mobilisere. Det skræmmer mange mennesker at høre, og det skræmmer altså nogle sådan, at de slet ikke vil høre det. De vil helst tro, at det gamle Danmark stadig eksisterer og vil blive ved med at bestå. Det er strudseholdningen.

Den anden gruppe er de skræmte: Vi må finde os i overgrebene og den økonomiske udnyttelse, for ellers bliver de ædle vilde vrede på os – og vi må jo ikke forsvare os.

Den sidste holdning understreges af, at politiet må lade sig jage ud af de ”besatte områder”, at politiet slet ikke tør komme i visse områder, at politiet i øvrigt er udstyret med små maskinpistoler, som ikke kan trænge igennem en skudsikker vest, medens terroristerne er udstyret med Kalashnikov’er eller M95, som er stjålet fra forsvaret – og for at fuldende billedet, har man taget våbnene fra Hjemmeværnet.

hedegaard sommer

Napoleon sagde: ”Krigen vindes af den, som affyrer det største antal dræbende skud på kortest mulig tid”. Det har vi fået et sørgeligt billede af ved de seneste terrorangreb: Ved overfaldet på Charlie Hebdo dræbte tre terrorister 17 franskmænd. Ved Krudttønden og Synagogen dræbte én terrorist to danskere og sårede fem politifolk, Ved Bataclan og fem andre steder i Paris dræbte 3 mand 130 og sårede 350, fortrinsvis franskmænd og ved terrorangrebet i Orlando dræbte én mand 49 sagesløse unge og sårede 53. Altså 198 dræbte, sagesløse vesterlændinge og 8 dræbte islamistiske gerningsmænd.

Det er altså tydeligt, at vi har valgt at være de underlegne, vi tør ikke slå igen med den fornødne kraft. Fransk politi har oplyst, at man har kendskab til 11.000 mistænkte, potentielle terrorister, og det er i praksis umuligt at forebygge deres angreb. Hvorfor arresterer man ikke de 11.000 og udviser dem? Nej, vi overholder skam de hellige konventioner. Og tro mig: den næste terrorist, som dræber mennesker i Vesten, er en person, som politi og efterretningstjeneste i dag har under observation. Sådan opfører en døende kultur sig.
Viktor Orban, den ungarske premierminister sagde i en tale den 3. marts 2016: citat:

“Det er forbudt at sige, at når man i Bruxelles har planer om at transportere fremmede hertil og bosætte dem blandt os, er det ikke tilfældigt. Det er en planlagt og styret operation, en folkemængde sendt i vor retning forklædt som en humanitær sag, der i virkeligheden er en besættelse. Det er forbudt at påpege, at formålet med denne besættelse er at forandre det kulturelle og religiøse landskab i Europa og forvandle dets etniske fundament, for dermed at fjerne den sidste hindring for internationalismen: nationalstaterne.”

Det Victor Orban sætter fingeren på, er præcis EU-elitens katastrofale svigt, at man ikke vil erkende at Europas kultur og den deraf skabte udvikling er noget enestående, som kun er lykkedes i Vesten.

Hvem er det, som skaber denne myte, at alle folkeslag er ens og at alle vil det samme? Hvis alle mennesker ville leve som vi, i samfund som vores, hvorfor har de så ikke skabt dem selv? De har haft lige så god tid til det som vi. Hvorfor omfavner ikke alle det frisindede, åbne, humane demokrati? Det har økonomiske og sociale årsager, siger pseudoeksperterne til radio og tv. Det er ingen forklaring. Hvorfor regeres Afrika og Mellemøsten af en bande af diktatorer og kleptomaner? Hvorfor kommer der en ny diktator, hver gang vi har styrtet en?

Det er en myte, at disse fremmede folk ved den rette indsats af skolelærere og socialpædagoger – og en hel masse af vore penge – kan integreres og blive som vi. Det har kun været muligt med et mindretal. Intelligens kan ikke læres på en skole, intelligens er arvelig. Det må ikke siges, at mennesker fra den muslimske verden og Afrika tænker fundamentalt anderledes end vi, og at vores kultur i mødet med islam slet ikke er den sejrende overmagt, som nogle i Vesten går rundt og bilder sig ind. Sandheden er, at de fleste indvandrere foragter vores kultur, mange vil gøre alt for at ødelægge den, og vi tør ikke forsvare den.

Det er nærliggende at spørge, hvorfor så mange af de mennesker, som ofte under store vanskeligheder er sluppet væk fra Mellemøstens og Afrikas fejlslagne stater, fortsætter deres levevis her og med alle midler søger at genskabe den kultur, de er flygtet fra? Der gives mange forklaringer på, at man ikke så let forlader sin kultur, men der gives ingen forklaring på, hvorfor mennesker ønsker at leve i kulturer, som på alle måder er skadelige for flertallet af dem.

Kulturerne er ikke opstået ud af det blå, kulturer er skabt af mennesker, og spørgsmålet må derfor være: hvorfor skaber og fastholder nogle mennesker kulturer, som ødelægger deres liv. Hvorfor hænger nogle civilisationer fast i overtroiske, absurde forestillinger om onde guder, som har dikteret ødelæggende, onde love for menneskers liv? Hvorfor har nogle civilisationer ikke skabt fredelige, udviklede kulturer som vores?

En række videnskabsmænd med englænderen Richard Lynn og den danske professor Helmuth Nyborg i spidsen har ud fra studier af forskellige folkeslags hjernekapacitet og IQ påvist, at der er en klar sammenhæng mellem en befolknings gennemsnitlige intelligens og den kultur, den samfundstype, de udvikler. Videnskabsmændene påviser, at lande med en gennemsnitlig intelligens under 90 ikke har kunnet etablere demokratiske samfund. De kendte undersøgelser påviser intelligenskvotient gennemsnit i Afrika og i den islamiske verden på 20-30 pct. under det europæiske gennemsnit.

Det strider mod den kommunistiske, ideologiske opfattelse, som hævder, at alle mennesker er ens, men den opfattelse er åbenbart et falsum, for hvis så var, hvorfor har nogle kulturer så ikke evnet at udvikle sig, medens andre har? Hvorfor var det europæerne som forkastede middelalderens verdensbillede? Hvorfor opstod renæssancen i Europa? Hvorfor er det i de kolde egne, at mennesker har skabt bogtrykkerkunsten Hvorfor var det europæere, som skabte den naturvidenskabelige revolution – som igen skabte dampmaskinen, pasteuriseringen, elektromagnetismen, eksplosionsmotoren, flyvemaskinen, penicellinet, a-kraften, rumskibene, humanismen, den moderne lægevidenskab og de demokratiske samfund? Fordi europæerne var kloge nok til det?

Det synes tydeligt, at mennesket ved vandringen som begyndte for 30.000 til 50.000 år siden, fra Afrika til klodens kolde egne, blev udsat for en naturlig udvælgelse, som betød, at kun de overlevede, som havde intelligens til at tilpasse deres levevis til kulden, samle de fornødne forråd og organisere samarbejdende samfund og derpå bygge den moderne verden.

Den indvandring, som nu truer med at kuldkaste hele Europas udvikling, består gennemsnitligt at mennesker med ringere evner til at klare sig, både i deres egne lande og i vores. Da de samtidig er højfertile har de store chancer for at fortrænge europæerne alene i kraft af deres eksplosive befolkningsvækst. Hvordan tror man, det påvirker det udviklede Europa, at det oversvømmes af lav IQ mennesker, som uundgåeligt bliver sociale tabere, der vender sig i frustration og vrede mod Europa?

Vi som er samlet her er hverken racister eller uvidende højreorienterede. Vi er bevidste og bekymrede europæere, som vil redde de tusinder af års fremskridt, som har skabt Europa. Vi vender os imod de ideologiske bestemte løgne, som siger, at der ikke er fare på færde. Vi vil ikke se mørket sænke sig over den europæiske civilisation og derfor siger vi til politikerne: stop besættelsen af Danmark og send dem hjem, som ikke støtter Danmark.

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

10 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Morten - - -
Morten - - -
7 years ago

Talen om intelligens er en dødssejler. Det er langt mere sandsynligt, at intelligensen falder i et samfund, der går i stase, end at forholdet mellem årsag og virkning er, som Camre forestiller sig. Ærgerligt. – Vi boede selv i hytter, dengang civilisationerne lå i en anden del af verden. Var vi så mere uintelligente dengang? Ja, måske! I hvert fald var vi ikke dynamiske, vi var statiske, mens de andre var dynamiske. Det er uomtvisteligt. Dynamik og stase. Og modenhed, målt på reaktionsmønstre. Det er værd at vide noget om. At anden generation er mere i konflikt med os, end… Read more »

finnaskov@mail.tele.dk
finnaskov@mail.tele.dk
7 years ago

Som sædvanlig fornuftige ord fra Mogens Camre. Der findes heldigvis stadig personer med klarsyn, men det er og bliver en ørkenvandring. Den almindelige borger reagerer ikke før han bliver konfronteret med den barske virkelighed, hvor hans familie og velfærd står alvorligt på spil. Vi nordboere er et langmodigt folkefærd, som først griber til handling i sidste øjeblik, og måske for sent. Desværre er vi belemret med en politisk elite, som føler sig hævet over befolkningen, og forfølger deres egen skjulte agenda. Disse forrædere er i gang med at ødelægge en årtusind år gammel kultur som har været bæredygtig i århundreder.… Read more »

Stenklar
Stenklar
7 years ago

Mogens Glistrup var inte helt fel ute, när han satt i en Tv-studie på nittiotalet och sa att skeletten efter döda danskar kommer att staplas på hög på Rådhusplatsen i Köpenhamn. Detta var ett framtidsscenario som Mogens målade upp kunde ske i framtiden efter den massinvandring av muslimer, som på allvar kommit igång under dessa år. Man skrattar åt detta fortfarande och förfärades. Men detta var, antar jag, en bildlig framtidssyn. Varför reser man inte en staty av denne store dansk på Rådhusplatsen eller på någon annan prominent plats? Han förtjänar detta efter all den spot och spe han fick… Read more »

Tim Pallis
Tim Pallis
7 years ago

Tak Mogens Camre, tak Snaphanen! Det hele kom med, analysen er perfekt, talen burde massepubliceres og uddeles overalt. Det er meget overvældende og klart. Her er budskabet til politikerne, de mangler bare at handle. Mon det sker? Og hvad med de 70 til 80 % som hver gang stemmer forkert? Kan det tal ændres til 48 % ligesom England, så er vi ved at være der. Stemmerne burde gå til Dansk Samling.

Snaphanen DK København
Reply to  Tim Pallis

Ja, jeg større både Ny Borgerlige og DS, men jeg mener at Uhrskov er klædt noget bedre på end Vermund. Nu er saglighed ikke altid det, som vinder valgkampe

Svend
Svend
7 years ago

Jeg er medlem af DS, men jeg tror at NB er langt bedre til at sælge billetter. Så der bliver ikke noget valg, når valget udskrives. NB er under alle forhold langt at foretrække frem for noget af det bestående/uddøende.

Morten Uhrskov skal have fundet en frontfigur til DS, hvor han selv må finde rollen som kuglestøber – det vil være svært for ham, men nødvendigt.

Morten - - -
Morten - - -
7 years ago
Reply to  Svend

Præcis.

– – –

KnudMadsen
KnudMadsen
7 years ago
Reply to  Svend

Helt enig. Sådan er det desværre. Det ærgrer mig voldsomt, at NB og DS ikke kunne enes om et fælles projekt. Jeg ønsker det bedste for begge.

Polka Charlie
Polka Charlie
7 years ago
Reply to  Tim Pallis

(Jeg genposter lige – med korrekt adresse) Der er mange gode folk der støtter Dansk Samling, men de må også erkende, at de ikke har det fornødne momentum der skal til. Jeg tror at Nye Borgerlige allerede har indsamlet seks eller syv gange så mange vælgererklæringer som Dansk Samling, så slaget om vælgernes gunst er allerede tabt. Det ender alene i stemmespild, for der er ikke plads til to partier, med stort set samme politik. Uhrskov, og alle de andre gode folk i Dansk Samling, bør støtte op om NB – og dermed få adgang til at forme politiken og… Read more »

Bråvåknet
Bråvåknet
7 years ago

Hear, hear!

10
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x