Mikkel Andersson skriver også om Jo Cox og politisk vold. Tonekunstnere og politisk vold

Jeppe Juhl møder Uwe Max Jensen 1 og 2 af 3

Ikke røde kunstnere hænger bestemt ikke på træerne, det ved jeg af meget lang erfaring. Mange er “default-røde”, dvs. de er røde som en selvfølgelighed, ikke fordi de er vidende eller de nogensinde har skænket det en nærmere tanke. Det “er man bare,” fordi man vil tilhøre flokken og virke “humanistisk”, et ord der oprindelig betød noget, men nu er komplet ødelagt og befinder sig ovre i afdelingen for “menneskesyn.”. Hatten af for Uwe, den tænkende kunstner, som også er sjov.

Sverige: Den hvide underklasse betaler indvandringens pris

En solid gang social indignation af Geeti Amiri. For 13 år siden stod den her, i dag står den i Ekstra Bladet

Jeg er netop hjemvendt fra Sverige, hvor gadebilledet, særligt i de små byer udenfor storbyerne, har ændret sig så markant, at man må være medlem af Alternativet for ikke at kunne spotte forskellen på før flygtningekrisen og efter.

Førhen kunne små byer i Skåne-regionen tælle nogle tusinde indbyggere. Nu er tallet tredoblet. Og de svenske myndigheder leder febrilsk efter boliger til de mange nyankomne, som kyniske bolighajer lukrerer hæmningsløst på. Og imens oplever den svenske integrationsindustri sin guldalder, der svarer til en renæssance af den danske integrationsindustris guldalder, hvor enhver kunne kalde sig selv for ekspert i håndtering af kulturmøder med et gebrokkent dansk.

Den sociale armod, der hersker i underklassen, skal man have levet igennem for at kunne forstå. Jeg kommer derfra og gensynet med underklassen er hverken noget, der er Sverige eller Danmark værdigt.

Regningen for de frelste svenskere og danskeres forpligtelse overfor mennesker på flugt betaler borgere, hvis pengepung ikke kan give deres børn et forspring i køen til uddannelse, men må gå ud af folkeskolen som funktionelle analfabeter.

Det er udsatte borgere, der må vælge mellem livsnødvendig medicin eller mad på bordet, fordi det offentlige sundhedsvæsens brugerbetaling vælter en udsat families økonomi. Det er borgere, både i Sverige og Danmark, der har været så længe glemt af eliten, at ejendommene, de bor til leje i, er faldefærdige. Det er borgere for hvem, Alternativets højtbesungne mantra om et stærk civilsamfund er en lussing i ansigtet. Det er mennesker, hvis elendighed er det eneste de kan spejle sig i hos naboen. Ekstra Bladet