28
jul
Seneste opdatering: 28/7-16 kl. 0840
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Formanden for Republikanernes Nationale Komité, Reince Priebus taler om den danske indvandrer William Knudsen på konventet 20 juli (full speech)

af Henrik M. Jensen

På det indre Østerbro tæt på Sortedammen ligger “Kartoffelrækkerne” fra 1870’erne. Det var Arbejdernes Byggeforening, der stod bag byggeriet af de små tre-etagers huse, der hver rummede to toværelses lejligheder samt kælder og loft. Men der var lige som i det lidt ældre Brumleby masser af lys og luft, hvilket var tiltrængt oven på koleraepidemien i 1854.

Inden for de sidste 40 år er stort set alle de gamle arbejderboliger blevet overtaget af folk fra liberale erhverv, læger, arkitekter osv. samt diverse pinger fra mediernes og politikkens verden. De små lejligheder er gennem sammenlægninger og ombygninger blevet to til tre gange større, prisen for et hus nærmer sig de ti millioner, så nu kan den københavnske nomenklamentura sidde bag sirlige hække i pyntelige haver og nyde roen i fred for pøblen med alle dens politisk ukorrekte meninger om tidens brændende problemer.

I 1880’erne, da der ofte boede en børnerig arbejderfamilie i to rum med et lille køkken, var der mere liv i gaderne, også i Voldmestergade, den nordligste af de i alt 11 ‘kartoffelgader’, hvor hr. og fru toldbetjent Knudsen og deres ni børn boede i nummer 26.

En af sønnerne var Signius Vilhelm. Efter endt skolegang i Øster Farimagsgade Skole fik den mekanikinteresserede dreng arbejde i en engros cykelforretning, hvor han var med til at udvikle Danmarks første tandemcykel.

I en alder af 21 emigrerede han i år 1900 til USA, hvor han fik arbejde på en cykelfabrik i Buffalo. Da den begyndte at levere til Ford-fabrikkerne, indså William S. Knudsen, som han var kommet til at hedde ‘over there’, at fremtiden lå i bilproduktion, og han gik over til Ford. Han steg hurtigt i graderne, blev Henry Fords højre hånd og fik ansvaret for produktionen af den legendariske Ford T.

Efter nogle uenigheder med chefen skiftede Knudsen over til den skrantende Chevrolet-afdeling af General Motors, som han fik bragt på fode. Han steg i graderne og blev i 1937 generaldirektør for de 230.000 ansatte i GM, verdens største industrivirksomhed.

I 1940, da det blev klart for USA’s regering, at de kunne blive tvunget i krig, blev Knudsen af præsident Roosevelt udnævnt til øverste ansvarlige for den amerikanske krigsproduktion. Med udnævnelsen fulgte en symbolsk årlig aflønning på en dollar samt titel af generalløjtnant, en titel der aldrig tidligere var givet til en civilist.

Nøglen til at vinde krigen for USA og den frie verden var i følge Knudsen, at få frigjort USA’s produktive potentiale og drejet det ind på våbenproduktion.

William Knudsen hilser på chefen, præsident Franklin D. Roosevelt.

Og i den proces var der tre trin: 1. At få Roosevelts parti til at opgive deres ‘anti-business’ New Deal politik. 2. At gøre det økonomisk tiltrækkende for industrien at producere krigsmateriel. 3. At få kontrollen med krigsproduktionen væk fra bureaukraterne i Washington og over til de innovative firmaer.

Og trods kritik fra Kongressen og medierne lykkedes Knudsen så godt, at USA’s krigsproduktion allerede i 1943 var større end Storbritanniens, Tysklands og Sovjetunionens tilsammen. Knudsens store organisatonstalent blev således en medvirkende årsag til udfaldet af 2.verdenskrig.

Og han kunne opsummere succesen med en formulering, som senere blev citeret af Roosevelt: “USA’s fabrikker er et arsenal af demokrati.”

Knudsen kappede aldrig forbindelsen til sit fædreland, besøgte ofte Danmark og sørgede for, at både GM og Ford byggede samlefabriker i Sydhavnen, så Danmark gennem mange år var bilproducent.

Da krigen var forbi i 1945 blev han af Christian X dekoreret med Dannebrogsordenen, og han valgte som motto til sit våbenskjold: “Flid og ærlighed”. Og samme år blev en mindeplade sat op i baarndomshjemmet med ordene: “Han blev Danmark en god søn og Amerika en god borger.”

Journalist og forfatter Hakon Mielche spurgte ham, hvad der havde forhindret ham i at blive ødelagt af penge.

William Knudsen svarede: “Jeg har aldrig brudt mig om penge. De er bare brikker. Jeg taler ikke om spekulation, men om penge tjent som jeg tjener dem, ude i marken ved at sætte noget i gang og få det til at vokse, vokse og vokse, men så man stadig har det under kontrol, har føling med det.”

Et tilbagevendende tema i hans taler gennem 30’erne var i øvrigt, at “En hver ung mand bør lære mekanik.”

I de første år efter krigen kunne man se busser fyldt med amerikanske turister, der kørte ned af Voldmestergade for at gøre holdt ud for nr. 26. Med årene blev mindet om William Knudsen imidlertid udvisket både herhjemme og i hans nye land. Han døde i 1948.

Men som han selv præcist formulerede det: “USA er det eneste land, der hele tiden genfødes.”

Og dog er han ikke helt glemt. Ved republikanernes partikonvent for nylig blev han i en tale af formanden for Republikanernes Nationale Komité, Reince Priebus, fremhævet som et mønstereksempel på den gode indvandrer.

Men alt dette er naturligvis ukendt stof i det gamle arbejderkvarter, som William Knudsen voksede op i, og som med tiden er blevet til en småborgerlig, kulturradikal ghetto.

Big Bill fra Voldmestergade 26. Mindeplade på huset. Teksten lyder:

“Her fødtes William S. Knudsen 25. marts 1879. Han blev Danmark en god søn og Amerika en god borger”.

P1050175

Foto © Snaphanen.dk

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Britta Due Andersen

    Som en god indvandrer tager han også navneforandring, så det er i overensstemmelse med omgivelserne – tænk hvis Muhammed blev til Morten.

    • T. Snorrason

      🙂

    • Morten – – –

      Til Mogens! Til Mogens … Mogens ligger mere lige for. Ligesom nærmere, rent fonetisk.

      – – –

      • Lenn

        Hahaha! Den var sjov, Morten 🙂

  • Torben S Hansen

    Torben S Hansen:

    “Arsenal of democracy” bør oversættes til “demokratiets arsenal”. Arsenalet indeholdt ikke demokrati. Det var / blev – våbenlageret for demokratiet. Sovjetunionen modtog enorme mængder støvler og lastbiler. Stalin lovede at betale for varerne, men løb fra regningen!

  • Niels Henriksen

    Hvor er det dog dejligt betryggende at se, at muslimerne stadig har noget virkelig vigtigt at gå op i
    i stedet for at være forargede over ligegyldige småtterier med helt uskyldige europæere, der bare
    bliver tromlet ned, mast ihjel, skudt til døde, bombet, stukket ihjel eller får halsen skåret over i islams
    hellige navn … det kunne da også lige passe, at man krævede at de tog aktivt stilling imod den slags fuldkomment irrelevante forstyrrelser af indtrykket af deres fredselskende religion …

    http://www.bt.dk/film-og-tv/muslimer-raser-over-brandmand-sam-beskylde s-for-at-haane-islam

    Muslimer raser over Brandmand Sam: Beskyldes for at håne islam

    Af: Hans Peter Madsen

    27. jul. 2016 – 7:39

    Den britiske dukke-tv-tegneserie for børn ‘Brandmand Sam’ er
    under stærk kritik. I et afsnit viser de karakteren Elvis, som glider på
    et stykke papir på gulvet. Men det viser sig at være en side fra den
    hellige skrift Koranen, som Elvis står på.

    Det skriver Daily Mail.

    Et afsnit af tegneserien Brandmand Sam har skabt kontroverser og er blevet
    kaldt islamofobisk på sociale medier. Det har fået Mattel, som står bag
    tv-serierne Brandmand Sam, Thomas og vennerne og Byggemand Bob, til at
    lægge sig fladt ned og undskylde.

    I afsnittet ‘Troubled Waters’ [!!!] i tv-serien ser man karakteren Elvis komme
    bærende på en bakke, men pludselig glider han i en papirside på gulvet. I
    det Elvis falder om, svæver papirsiden til vejrs. Og det har fået nærlæsende
    seere til at rase. Papirsiden viser sig nemlig at være en side fra den muslimske
    helligskrift Koranen.

    • Lenn

      Hvor ville jeg ønske, at morgendagens overskrifter i hele europa så sådan ud: “Merkel regrets! Promises to deport all moslems from Europe within a week” – travel expenses will be passed to the Turks!” …