2
aug
Seneste opdatering: 2/8-16 kl. 2110
4 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Uffe Ellemann i sin tid vittigt til den gamle venstresocialist Kjeld Albrechtsen: “Jeg kan ikke tænke tænke så langsomt som du taler.” Jeg kan knapt nok skrive så langsomt, som bydende nødvendig politisk erkendelse foregår. Jeg har gjort mit bedste siden 2002, men nu falder jeg snart i søvn. Det bliver ikke meget bedre af, at Sverige nu repeterer den debat, vi har haft i Danmark siden før 2001. For sent, for sent, som Stig Lommer sang.

Deres alternative presse – Europas mest omfattende – er lysår forud for MSM, men den er lyst i band ligesom SD. I snævre pressekredse er det interessant, MSM endelig er lidt ude i virkeligheden, men for mig er det kedeligere end da den var rent absurd teater.

Når de her kvinder engang har debatteret færdig med sig selv, er Europa blevet til Mellemøsten, og det er som bekendt værst for kvinder, bøsser og jøder. Historien skulle eller være til at blive klog af på to minutter. Østeuropæerne er de eneste, der ikke reagerer som om de var søvngængere på en overdosis benzodiazepiner. President Zeman: Czechs should arm themselves over threat of terrorism.

“Vores verden er et supermarked”

Theodore Dalrymple læser økonomen og journalistens Bernard Maris’ bog, Houellebecq Économiste. Maris blev dræbt i terrorangrebet på Charlie Hebdo, en så at sige nihilistisk, forårsaget død. Ikke fordi morderne var nihilister, men fordi islam er uden positive værdier. Den er ikke bare uden forsonende kærlighed, den har som, Wafa Sultan siger, “En Gud Der Hader.” “Houllebecq er blevet beskyldt for at være kyniker og nihilist, men tværtimod er hans værk én lang protest mod nihilisme og kynisme.” Har du også lagt mærke til, apropos nihilisme og kulturtab, hvor mange + 50 årige, hvis musikalske horisont slet og ret er – rockmusik?

In Huellebecq’s world people buy without need, want without real desire, and distract themselves without enjoyment. Their personal relations reflect this: they are shallow and no one is prepared to sacrifice his or her freedom, which is conceived of as the ability to seek the next distraction without let or hindrance from obligation to others. They are committed to nothing, and in such a world even art or cultural activity is just distraction on a marginally higher plane – though it is a natural law in this kind of society that the planes grow ever closer, ever more compressed.

For Houellebecq, the institution that best captures the nature of modern existence is the supermarket, in which people wander between stacked shelves making choices without discrimination or any real consequences, to the sound of banal but inescapable music. This music is like the leprous distilment that Claudius pours into the ear of Hamlet père as he sleeps in his garden once of an afternoon. The shoppers in the supermarket are not asleep, of course, but they are sleepwalking, or behaving as quasi-automata. At any rate, they are certainly not alert (most of them don’t even have a list of what they need, or think they need), and the drivelling music makes sure that they do not awake from their semi-slumber.

The whole of modern life is an existential supermarket, in which everyone makes life choices as if the choices were between very similar products, between Bonne Maman jam, say, and the supermarket’s own brand (probably made by the same manufacturer), in the belief that if they make the wrong choice it can simply be righted tomorrow by another choice. Life is but a series of moments and people are elementary particles (the title of a book by Houellebecq).

One certainly knows what Houellebecq means. Children are now adults and adults children. Once-serious newspapers review cartoon strips with the same solemnity as works of scholarship, rock music is reviewed far more than any other even though the average age of the population has risen and there are as many geriatrics as infants, and relationships between human beings are analysed for their ingredients as if relationships were ready-made salad dressings. (The very existence of ready-made salad dressings, when it takes about two minutes to make a good one yourself, would be grist to Houellebecq’s mill.) Houellebecq and Call, by Theodore Dalrymple

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

4 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Hestehandleren
Hestehandleren
7 years ago

“…One certainly knows what Houellebecq means. Children are now adults and adults children. Once-serious newspapers review cartoon strips with the same solemnity as works of scholarship…” Og hertil hører blandt millioner andre: 1)Den unge socialistiske nordmand der blev analberiget af en flygtning.. 2)Pippa Bacca** 3)https://hodja.wordpress.com/2016/08/02/to-politisk-korrekte-finker-opdager-virkeligheden/ ect ect **Italian artist who, together with a fellow artist, was hitchhiking from Milan to the Middle East to promote world peace and trust in other people, symbolically wearing a wedding dress during her trek.[1] Arriving in Gebze (Turkey) on 31 March 2008, she went missing. Her raped body was discovered in the same city… Read more »

achantus
achantus
7 years ago
Reply to  Hestehandleren

“Nothing to kill or die for…” – med andre ord en fullstendig triviell verden.

Hestehandleren
Hestehandleren
7 years ago
Reply to  achantus

Ikke en triviel verden… Men en grænseløs naiv vestlig verden… Hvor størstedelen er grænseløst naive og infantile… Vi tænder en fakkel og synger den en gang til… 🙂

River
River
7 years ago

Sikken en gammel sur og vranten gammel pessimist. Han minder mig om en jeg kender…
Øhhh, ved nærmere eftertanke er det vist mig selv.

4
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x