19
sep
Seneste opdatering: 19/9-16 kl. 2031
1 kommentar - Tryk for at kommentere!

Albee døde i går som en gammel mand. De fleste kender ham nok som forfatteren til “Who is afraid of Virginia Wollf”, der blev kongenialt filmatiseret med Richard Burton og Elisabeth Taylor. Netop de to fyldte rollerne helt ud. Helt ud over enhver rimelig grænse derud hvor vi måtte opfatte det som kunst for kunstens skyld. Jeg elskede den fra første gang. Den er ikke på You Tube, men man kan se den hele her. Det en en født klassiker.

Jeg har set det cirka hvert 10 år siden 1966 for at holde mig skarp og underholdt, og jeg har aldrig opfattet det som naturalistisk, selvom Albee byggede det på mennesker, han kendte, “New York socialites Willard Maas and Marie Menken.” Det beviser bare, at virkeligheden overgår ens fattige fantasi.

Det er nok verdenslitteraturens mest virtuose ægteskabsskænderi, måske overgår det endda Strindbergs “En dåres försvarstal,” og måske kan man ikke lære andet af det, end at mange ægteskaber er forskellige varianter af en magtkamp, og at hvis man ikke er indstillet på det, skal man nok ikke gifte sig. Ægteskab er for de udvalgte, ikke for enhver. Kærligheden ville – som en ondt har sagt – de fleste ikke vide noget om, hvis ikke de havde læst om den eller set den på film. Men Martha og George elsker hinanden, er Albee’s påstand. Mere end det typisk amerikanske “I love you,” som går igen i enhver film.

Albee var homoseksuel, så han giftede sig ikke med en Martha selv. I hans tilfælde skulle der en outsider til at beskrive ægteskabets mest giftige sider. Man kunne indvende, han skrev det af misundelse, men for en kunstner er det værket, der tæller, og han har sikkert mødt det selv. Også for hans publikum. Om han også er et dumt, perverst svin, kan komme i betragtning, som det gjorde for Orwell, da han skrev om Salvador Dali: Benefit of Clergy: Some Notes on Salvador Dali. De mere hverdagsagtige, menneskelige brister, vedkommer os ikke. –  Edward Albee obituary

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • invernes

    Rip

    Edward Albee.