7
dec
Seneste opdatering: 7/12-16 kl. 0104
10 kommentarer - Tryk for at kommentere!

af Henrik M. Jensen

En af de markante stemmer i den tyske indvandrer- og islamdebat er tyrkisk fødte Necla Kelek, som i 2001 blev doktor i sociologi og i 2005 kendt i hele Tyskland for bogen “Die fremde Braut” (‘Den fremmede brud’). Her beskriver hun, hvordan islam skaber slaveagtige forhold for tyrkiske og kurdiske kvinder i Tyskland og vanskeliggør integrationen, og bogen indbragte forfatteren den ærefulde “Scholl-pris” (opkaldt efter søskendeparret, der i 1944 blev henrettet for anti-nazistisk virksomhed).

Men den indbragte også forfatteren en masse kritik og rasende angreb fra den del af den akademisk elite, der havde gjort indvandrerforskning til deres levevej.

Nu er der for første gang udkommet en bog på dansk af Necla Kelek, “Kulturernes kaos”, med udvalgte taler og skrifter 2005-11, og bag udgivelsen står det innovative forlag “Ellekær”.

Her kan man blandt meget andet læse om 60 ‘migrationsforskeres’ åbne brev til Kelek fra 2006 , hvor de kritiserer hende for at skabe et forgiftet miljø for tyrkiske indvandrere ved at blæse dårligt integrerede op til at være et samfundsproblem.

Men i sit svar til forskerne, “De har tilladt andres lidelser”, anklager hun til gengæld dem for at have forsømt at lave seriøst feltarbejde blandt Tysklands tusinder af undertrykte tyrkiske kvinder og undladt at stille kritiske spørgsmål, fordi “sådanne spørgsmål ikke passer ind i migrantforskernes ideologiske program for multi-kultiisme.”

“Men dermed har de også accepteret tabuet og tilladt andres lidelser.”

“Måske er det sådan, at underskriverne kun bekymrer sig om deres forskningsmidler.”

“De fornemmer, at endelig iværksættes de første ansatser til en realistisk integrationspolitik, som ikke længere bort-ideologiserer de reelt eksisterende problemer, men derimod tager fat på dem. Men til en sådan politik har deres egen forskning aldrig bidraget.”

Og i en artikel om journalisten og multikultisten Patrick Bahners bog fra 2011, “Panikmagerne – den tyske frygt for islam”, hvor Bahner ikke behandler selve religionen islam, men kun den frygt, den vækker, skriver Kelet bl.a.:

“Lige nu er der i vort land en bizar alliance af antioplysningsfolk. De kritiserer ikke forholdene i den islamiske ‘umma’, men dem som beskriver forholdene.”

Kelets tese er, at denne akademisk elite svigter netop de kvindelige muslimske indvandrere, som de påstår at støtte.

Og meget aktuelt er det, når Kelek i “Et hug mod den gordiske knude” langer hårdt ud efter Erdogan og de vestlige politikere, der ikke går op mod ham.

“Det undrer mig undertiden med hvilken ligegyldighed politikere så vel som borgere ikke reagerer mod arrogancen hos tyrkiske nationalister eller islamister. Giver man efter for børn på denne måde, bliver de til tyranner. Den arrogante og anmassende optræden hos tyrker-lobbyen og nogle af de islamistiske foreningers dyrkelse af en offerrolle, og Erdogans arrogante optræden under sit besøg i Tyskland – alt dette finder den tyske politik og offentlighed sig i med en synder ydmyghed.”

Af bogens andre temaer skal nævnes “Ære og lov”, om de ‘æresdrab’ vi også i Danmark har fået på tæt hold, “Migration og medicin”, om de talløse problemer med muslimer i sundhedsvæsenet i form af omskæringer og kvindernes tildækning, som forårsager vitaminmangel, og “Om friheden i islam”, hvor Kelet behandler konflikten mellem den hellinistiske kultur og den religionen islam, som siden den persiske teolog Al-Shazali (1058-1111) med sit dogme om “Koranens tidløshed” satte en stopper for al udvikling og gjorde islam til en gold og ufrugtbar ideologi.

“Endnu i dag er der i det muslimske indflydelsesområde intet erhvervsliv, der har givet verden en eller anden form for teknisk fremskridt. OECD’s undersøgelser viser deprimerende tal for de muslimske befolkningers læse og skrivefærdigheder. Der oversættes fem gange færre bøger til det arabiske sprogområde end til det langt mindre græske.”

Miseren går naturligvis tilbage til religionsstifteren selv: “Muhammed benytter ofte guds vrede og truer med helvede, hvis pligter ikke opfyldes. Det er et etisk system, som helt og holdent hviler på frygt.”

Den tyske islam- og indvandringsdebat minder om den danske; blot er alt skåret mere ud i pap syd for grænsen: De politiske korrekte er mere korrekte, de islamkritiske indvandrere til gengæld mere kritiske.

Bogen er anbefalelsesværdig ikke bare til dem, der vil vide mere om debatten i vort store naboland, men også til alle, der ønsker større viden om de skadelige følger af den tiltagende islamisering både i Tyskland og Danmark.

Læg derfor bogen under juletræerne hos alle, der vil bekæmpe de muslimske undertrykkere og den akademiske elite, “der tillader andres lidelser” .

Og giv den som ramadangave til alle underkuede muslimske kvinder.

Necla Kelek: Kulturernes kaos. Debatten om islam og integration. 297 s. Ellekær 225 kr.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • ramonafransson

    Stark kvinna med samma tankar som jag själv har. Visserligen klarar jag att läsa tyska, men helst vill jag läsa på svenska, så jag får väl vänta. Som med Landsplågan Islam, som var hur bra som helst! Det är märkligt att vi fortfarande i Sverige 2016 inte har en vettig diskussion om religionen, ideologin och politiken islam. Undrar om den någonsin kommer …

    • snaphanen

      Du behøver ikke vente, denne er en dansk oversættelse fra tysk

      • loofon

        Det är ett steg på vägen, men det går fortast och är lättast att läsa på svenska om man är svensk ☺

      • ramonafransson

        Jag gilla bäst att läsa på svenska. Men tack i alla fall. 🙂 ♥

    • Peter Zichau

      “Det är märkligt att vi fortfarande i Sverige 2016 inte har en vettig diskussion om religionen, ideologin och politiken islam. Undrar om den någonsin kommer …”

      Diskussionen er skam i fuld gang og har været det længe. Venstrefløjen er bare alt for bange til at deltage i den. De ser også helst at vi andre heller ikke gør det. Så bange er de – de stakler…

      • ramonafransson

        Jag såg SVT1 Uppdrag Granskning ikväll, där Löfven vägrar säga att Kina är en diktatur, och NU VET JAG att han gladeligen kommer sälja Sverige den dagen han anser att det är lönsamt. Han och hans regering skiter högaktningsfullt i allt som stavas demokrati, yttrandefrihet och mänskliga rättigheter. Och jag är övertygad om att Alliansen är av samma skrot och korn. Tvi vale!

        • snaphanen

          Ramona, jeg ser de først i morgen, når jeg har samliet rigeligt med kræfter – også åndelige 🙂

        • ramonafransson

          Du kommer inte bli glad. ♥

  • invernes

    Foredrag av Hege Storhaug .

    https://youtu.be/F5S4ZxNcCBc

  • Pingback: Ali har en del flere barrierer end Søren « Snaphanen.dk()