af Henrik M. Jensen

Langt om længe har Socialdemokratiet (i det mindste retorisk) gjort op med Det Radikale Venstres ekstremistiske indvandringspolitik.

Og denne tiltrængte kursændring bygger først og fremmest på en mere realistisk analyse af ulemperne ved den førte indvandringspolitik.

Hør bare:

“Det bør gøres klart, at der kun er en årsag til, at vi har udenlandske arbejdere i Danmark, nemlig den, at det betaler sig økonomisk for erhvervsvirksomhederne.”…

“Hyppigt arbejder de udenlandske arbejdere under de tariffer, som er gældende for danske arbejdere, og dette skaber naturligt en følelse af, at de konkurrerer på urimelig måde med deres danske kolleger. Det er indlysende, at disse forhold må føre til spændinger.”

“Når vi har så få spændinger i vores samfund, som tilfældet er, er det fordi, vi har et ensartet samfund, nogle ville måske med et fint ord sige “et homogent samfund”….

“Dette at skabe et ensartet samfund, er en væsentlig forudsætning for, at mennesker føler, at de vedkommer hinanden.”

“Regeringen er i dag ved at ødelægge denne ensartethed ved sin mangel på plan og politik for anvendelse af udenlandske arbejdere. De spændinger, der opstår, fører ulykkeligvis til, at mange danskere kommer til at føle fremmedhad, der opstår socialt betinget uro, og på et tidspunkt vil en stigende kriminalitet let kunne blive følgen.Eksistensen af den fremmede minoritet og altså hyppigt et fremmedproletariat kalder på negative holdninger hos mange mennesker, og disse negative holdninger skaber foruden de hjemlige spændinger også en modvilje mod de fattige lande. På denne måde kan langtidsfølgerne blive om muligt endnu mere politisk farlige end korttidsfølgerne.”

Og blandt i alt otte bud på en løsning af problemerne er:

En standsning af al privat indvandring til Danmark, dvs. at kun turistindrejse i Danmark accepteres.

At der tages hensyn til den danske arbejdsmarkedsituation, altså de behov der er for udenlandsk arbejdskraft.

At udenlandske arbejdere skal registreres og deres indrejse planlægges med arbejdsmarkedet. Og at der skal være kurser i dansk og danske samfundsforhold, arbejdsteknisk opskoling og at udlændingene skal være medlemmer af en anerkendt dansk fagforening.

Konklusion:

“En politik med de her skitserede indhold vil naturligvis koste en del penge, men det er prisen for at undgå social uro og fremmedhad. Det vil være hensynsløst at lade en forøgelse af dansk produktion og levestandard udover det, vor egen arbejdsstyrke kan overkomme, blive betalt gennem skabelse af et udenlandsk proletariat i Danmark.”

Denne tekst kunne med nogle få justeringer have være skrevet i dag af den nye socialdemokratiske ledelse, der langt om længe ser ud til at have viklet sig ud af det radikale kvælertag og være slået ind på en realistisk kurs i indvandringspolitikken.

Men teksten, der citeres, blev skrevet allerede for 47 år siden i en kronik i Ekstrabladet, “Hvad vil vi med de fremmede arbejdere?” PDF, blot med den lille ændring, at det tidsbestemte ord “fremmedarbejdere” er erstattet med “udenlandske arbejdere”.

Og den regering, der henvises til, som “mangler plan og skaber spændinger”, er VKR-regeringen (1968-71) under ledelse af Hilmar Baunsgaard, Det Radikale Venstre..

Forfatteren til kronikken var den unge socialdemokrat Mogens Camre, og havde hans parti fulgt hans råd, havde Socialdemokratiet i dag været et større parti – og Danmark et meget bedre land at leve i.

Camre (1)