17
feb
Seneste opdatering: 17/2-17 kl. 1244
12 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Bruno Bertrand, François Braize og Jean Petrilli. (Bruno Bertrand er dommer, François Braize er tilsynsførende h.c. i kulturspørgsmål, og Jean Petrilli er advokat.) Snaphanens oversættelse fra Les 4 principales questions que pose l’islam radical à notre Etat de droit

Retsstaten, et af vore mest værdifulde fællesgoder, må hverken føre os til handlingslammelse eller blive en undskyldning for ikke at tage kampen op mod en barbarisk ideologi.

Den radikale islam, sharia og jihad stiller fire afgørende spørgsmål til vor retsstat[i]. Disse spørgsmål er tiltaget i betydning under den valgkamp, som vi er undervejs i, og som udmunder i at vort land skal vælge sin skæbne. Og både tidspunktet og sagen selv opildner både højreorienteret raseri såvel som venstreorienteret naivitet, eftersom disse spørgsmål er væsentlige for enhver borger.

Retsstaten, et af vore mest værdifulde fællesgoder, må hverken føre os til handlingslammelse eller blive en undskyldning for ikke at tage kampen op mod en barbarisk ideologi. Den må ikke glemmes, prisgives eller trampes ned. Der kræves derfor nogle præcise og retsligt velunderbyggede svar på de fire anførte spørgsmål, som skal undersøges nedenfor.

Det erindres, at den europæiske menneskerettighedsdomstol har erklæret den radikale politiske islam og sharia for at være i modstrid med de grundlæggende rettigheder og de demokratiske værdier[ii]. Dens ønske om mission og proselytisme må følgelig begrænses så stærkt som muligt i sine udfoldelser i det offentlige rum og dens handlinger undertrykkes på samme måde, som man i sin tid gjorde med den nazistiske ideologi. På dette punkt foreslår vi, at man ikke forholder sig yderligere afventende, så denne ideologi afstedkommer yderligere skadevirkninger

I) Er vi tilstrækkeligt væbnede, strafferetsligt, over for jihadister, som vender tilbage til Frankrig?

Svaret er positivt. Vore strafferetslige muligheder er blevet yderligere styrket af nyligt vedtagne love[iii]. Dommere har derfor nu alle nødvendige våben til rådighed for at undertrykke tilbagevendende jihadister – om nødvendigt med en anklage for forbrydelse mod menneskeheden, hvilket er den alvorligste og hårdeste anklage, som findes, og som endvidere ikke kan forældes. Anderledes sagt: vor retsorden tillader efterforskning på eget territorium af forbrydelser og lovovertrædelser begået af franskmænd på fremmed territorium[iv].

II) Under vor retsorden er det muligt, midlertidigt, at hindre personer mærket ’S’ [for ’trussel mod statens sikkerhed’] i at gøre skade, – personer, som er vurderet farlige på grund af alvorlig mistanke om aktiviteter, som truer landets eller borgernes sikkerhed, – ved at frihedsberøve dem, forudsat at en dommer har vurderet denne frihedsberøvelse. Men under en undtagelsestilstand er kravet om dommerkendelse for at foretage en frihedsberøvelse, fx husarrest, ikke krævet og disse forholdsregler kan således iværksættes administrativt. Ethvert forslag om at tillade administrativ tilbageholdelse af ’S’-personer, [også] når der ikke foreligger en undtagelsestilstand [v], er i strid med vore fundamentale værdier, som de følger af Erklæringen om Menneskerettigheder fra 1789[vi]. Rent ’Guantanamo’, – uacceptabelt.

III) Hvordan forhindrer man udtryk for en totalitær ideologi såsom den radikale islam og sharia?

Princippet om tankefrihed[vii] står i vejen for, at en ideologi, selv en totalitær, som den radikale islam, kan forbydes. Vi gjorde det ikke med den nazistiske ideologi, som dog blev undertrykt så vidt overhovedet muligt.

Til gengæld kan man indenfor gældende ret[viii], – udover efterforskning af forbrydelser og lovovertrædelser, – strafferetsligt undertrykke offentlige udtryk for en totalitær ideologi, som fx den radikale islam, som opfordrer til had eller diskrimination, samt offentligt at bære dens symboler, emblemer eller uniformer, eller at benægte dens forbrydelser mod menneskeheden. Så lad os dog gøre dette med mod og fasthed i stedet for at love, på demagogisk vis, rent ud at forbyde den, hvilket er umuligt.

IV) Kan man, udover de allerede i Frankrig eksisterende forbud[ix], tillige forbyde synlige religiøse symboler for at bekæmpe den radikale islams proselytisme?

Vor retstilstand (‘Déclaration des droits de l’Homme et du citoyen’ (Menneskerettigheds-erklæringen) af 1797 og ’Convention européenne des Droits de l’Homme’ (den europæiske menneskerettighedskonvention) forbyder os, ud fra princippet om samvittighedsfrihed og den personlige frihed, at indføre et generelt forbud mod religiøse symboler i det offentlige rum, samt, ud fra principperne om lighed og ikke-diskrimination, at forbyde dem blot for visse konfessioner og ikke for andre. En fransk retslig enegang her vil føre os direkte over i et totalitært styre.

Til gengæld tillader vor nuværende retstilstand os – i forsvar for vore grundlæggende principper – at udstrække de forbud, som allerede og i overensstemmelse med vor retstilstand forefindes i de offentlige tjenester og i skolerne, til andre områder, forudsat at de nye forbud er nødvendige og står i forhold til det, der er hensigten med dem[x]. Sådanne udvidelser kan jo bedre tages under overvejelse, jo mere man styrker vore grundlæggende principper og værdier ved i den europæiske menneskerettighedskonvention at kodificere strasburgerdomstolens retspraksis når det gælder den radikale islam og sharia, eller, i modsat fald, hvis man gør det i fransk lovgivning[xi].

Således kan fransk lovgivning, i overensstemmelse med en således styrket retstilstand

– sætte barnets interesser over forældrenes konfessionelle interesser ved at forbyde synlige religiøse symboler indenfor alle før-skoleområder, både offentlige og private.

– sætte beskyttelsen af mindreårige over for ideologier, som er i modstrid med vore demokratiske værdier eller vore grundlæggende principper, ved at kræve statsautorisation til at drive private undervisningsinstitutioner samt underkaste dem løbende statskontrol og endvidere stille større krav til dem, som nyder godt af offentlig understøttelse,

– betragte forældre, som hjælper til ved skoleaktiviteter eller udflugter ved de offentlige skoler, som medarbejdere ved offentlige serviceydelser [og derfor] underkastede de samme forpligtelser om neutralitet som offentligt ansatte.

– at give universiteter, virksomheder og alle, som bruger lokaler i den offentlige services bygninger, eller foreningslokaler, mulighed for, dels, i deres ordensreglementer, at sætte visse grænser for ytringsfriheden inden for deres lokaliteter, når det gælder især religiøse overbevisninger, således som det forudsættes for virksomhedernes vedkommende i loven af 8.august 2016 (’Loi Travail’), – dels at forbyde fortale for ideologier, som er erklæret i modstrid med demokratiske værdier og vore grundlæggende principper.

– opregne de religiøse identifikationssymboler, især i klædedragt, som udtrykker en ideologi, som står afvisende over for de demokratiske værdier og vore grundlæggende principper (og her især princippet om lighed mellem mænd og kvinder), samt forbyde sådanne symboler i det offentlige rum, ganske som det er sket i forhold til den nazistiske ideologi (artikel R 645-1 i den gældende straffelov).

Enhver kan have sit syn på ovenstående analyser og forslag, og det påhviler de politiske beslutningstagere og især nationalforsamlingen at tage beslutningerne. Det kan på ingen måde være vor sag at skulle præcisere hvad der er ’god islam’, ’god katolicisme’ eller ’god jødedom’, men det tilkommer os, som borgere i landet, at minde om, at alle skal respektere de demokratiske værdier og grundlæggende principper, som vore grundlæggende [rets- og stats-]dokumenter beskytter, og som er grundpillerne for vor retsstat.

Er en sådan respekt ikke til stede, kan en trosretning, – som den europæiske menneskerettighedsdomstol så rigtigt har gjort opmærksom på, da det gjaldt et politisk parti, – ikke gøre krav på, hverken at blive tilgodeset af vore rettigheder og grundlæggende principper, eller på at blive beskyttet af samme. Det er tilstrækkeligt, at man aldrig taber dette af syne.

Kilder

[i] Et resumé af en artikel, som kan findes i sin helhed på https://lumiereslaiques.com

[ii] Se Menneskerettighedsdomstolen: cedh-charia-n003-697689-705588 et cedh-arr_c3_aat_20refah_20partisi_20c_3a_20turquie_20_28grande_20chambre_29_20du_20_3a2003 ; :http://hudoc.echr.coe.int/eng#{“dmdocnumber”:[“702044″],”itemid”:[“001-64174”]} ;http://www.blog.sami-aldeeb.com/2011/01/18/la-loi-islamique-est-incompatible-avec-la-democratie-et-les-droits-de-lhomme/

[iii] Jfr især lov nr. 2014-1353 af 13 november 2014 og lov nr. 2016-731 af 3 juni 2016.

[iv] Hvis forslaget om fratagelse af statsborgerskab havde kunnet få et tilstrækkeligt parlamentarisk flertal ville adskillige hundrede tilbagevendende jihadister allerede nu have måttet finde sig et andet land at vende tilbage til end Frankrig; dette bør give stof til eftertanke til dem, som en smule hurtigt gjorde grin med dens manglende effektivitet – uden at have set ud over sin egen næsetip…

[v] Og bortset fra sager med anvisning af opholdssted, som i et vist antal tilfælde kan afgøres af statsadvokaten uden medvirken af en dommer og også uden at der foreligger en undtagelsestilstand, – iflg. loven af 3.juni 2016.

[vi] Se artikel 7 af Menneskerettighedserklæringen af 1789, som forbyder vilkårlig tilbageholdelse samt artikel 5 af den europæiske menneskerettighedskonvention, som forfølger de samme hensigter.

[vii] Artikel 10 i Menneskerettighedserklæring af 1789 og artikel 9-1 i den europæiske menneskerettighedskonvention.

[viii] se vor artikel http://www.marianne.net/agora-penaliser-fondamentalisme-religieux-defense-egalite-hommes-femmes-100241089.html

[ix] Forbud for ansatte i offentlig tjeneste og for skoleelever mod at bære nogen form for synlige religiøse symboler samt et generelt forbud mod tildækning af ansigtet i det offentlige rum.

[x] Artikel 9-2 i den europæiske menneskerettighedskonvention, som kun tillader begrænsninger i ytringsfriheden når ytringerne er i modstrid med ’den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, sundhed eller moral, eller beskyttelsen af andres rettigheder og friheder.’

[xi] At kodificere en retspraksis består i at indskrive en teksts fortolknings- og anvendelsesprincipper, som fastlagt af dommere, i den normative tekst (lov eller international konvention). Når det her gælder at kodificere den europæiske menneskerettighedsdomstols retspraksis vedr. den radikale islam og sharia, som denne domstol har erklæret for at være i modstrid med de demokratiske værdier og vore grundlæggende principper, bemyndiges myndighederne tydeligvis til at handle mere effektivt over for udbredelsen af denne ideologi.

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

12 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Charles Nielsen
Charles Nielsen
7 years ago

Demokratiet.

Det vil vel altid være en af de bedste vittigheder i Demokratiet:
At det selv gav sine dødsfjender de midler, der fik det til at gå
til grunde. !!

Det er Dr. Joseph Göbbel der her skrevet disse ord. Og han havde ret.!
Ellers var Der Führer aldrig kommet til magten. !! (LOGIK).

Til tider er Demokratiet nød til at lukke af, for at undgå at blive rendt over ende.!!

Danmark er ikke en retstat, for Danmark har lukket Islam ind.

Peter Buch
Peter Buch
7 years ago

Vil du bruge islamisk lære, teori eller teori plus handlen hos islamister som argument for at hævde Danmark ikke er en retsstat, da bliver det svært ikke også at medtage mosajerne, jøderne. Som jeg har forstået teksterne.
Studiet af islam kunne som jeg forstår det, desuden forgå før der var islamister i landet. Var Danmark ikke en retsstat da?

Charles Nielsen
Charles Nielsen
7 years ago
Reply to  Peter Buch

Selve ISLAM ved du jo godt er uforenelig med Demokrati. !! Så længe Islam er i Danmark er Danmark ikke en retsstat. Grundloven siger det klart og tydelig i §67 og §69. ! Sålænge regering og folketing ikke retter ind efter Grundloven, så er Danmark ikke en retsstat. !! Den udvandede udgave tæller ikke noget her, da grundloven så i en vis grad er forvansket og på sin vis forfalsket. Her skriver forfatterne om hvordan De forstår Grundloven. ** http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Danmarks_statsforfatning/religionsfrihed ** Stjernene skal ikke med. Det ses her at forfatterne mangler noget væsentlig: **** http://www.grundloven.dk/ **** Stjernerne skal ikke med.… Read more »

Peter Buch
Peter Buch
7 years ago

Det næsten sidst af dig skrevne først. Holbergs studier udi islam skete under enevælden. Såfremt vi antager Danmark selv under enevælden, før Grundloven, var en retsstat, kunne Holberg studere islam. Synes du ikke Danmark var en retsstat før Grundloven? http://danskkultur.dk/bilag/Holberg_om_Muhammed_1739.pdf http://www.danskkultur.nu/2016/06/03/holberg-om-den-falske-profet-muhammed/ Grundloven – Tidehverv http://www.tidehverv.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=835 England har ingen grundlov, og dette forhindrer det ikke i at være en retsstat og et … Danmark var det eneste land i Europa, som havde en skreven enevældig forfatning … Dér, hvor alle lever under retten, findes der et sandt fællesskab. Finder du ikke England er en retsstat fordi de ingen Grundlov har? Kommer… Read more »

Charles Nielsen
Charles Nielsen
7 years ago
Reply to  Peter Buch

I sidste ende er det irrelevant med Manu Sareen. så ok han blev kristen. Tak for denne viden. “Synes du ikke Danmark var en retsstat før Grundloven?” Nej. For hvis det var en retsstat dengang var grundloven ikke blevet lavet. Den tid og dens retfærdighed. Enevældens forfatning: Jo, Struensee gjorde det af Kærlighed til Caroline Mathilde. Halshugger for det, Tortur og dens genstande, Hekseafbrænding (Maren Splid Ribe), Nej. Danmark var i hvert fald ikke en retsstat dengang. Og Danmark er det heller ikke nu. Den sidste Grundlov af 1953, kan der ikke ændres ved. Alt andet er fortidshistorie. §67, §69… Read more »

Peter Buch
Peter Buch
7 years ago

Hvis det var en retsstat var Grundloven ikke blevet lavet. Det er for mig at se en påstand af et vist format. Kongeloven. Griffenfeld Sindsro. Griffenfeld. http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/Kongeloven udsnit fra link: Kongeloven omfatter 40 artikler og er inddelt i syv hovedafsnit. I artikel 1-7 bestemmes kongemagtens indhold, og i de følgende artikler findes regler om kongens myndighed og formynderskab, om kongens regeringstiltrædelse og salvning, om rigernes udelelighed, om prinser og prinsesser, om kongens pligt til at opretholde enevælden samt om arvefølgen (se tronfølge)… De majestætsrettigheder, som udtrykkelig tilkommer kongen, er den lovgivende magt, magten til at udnævne embedsmænd, retten til at… Read more »

Peter Buch
Peter Buch
7 years ago

Ord som: Alt andet er fortidshistorie, er ikke befordrende for min tagen dig seriøst. Heller ikke udråbstegn i overflod. Struensee ved en forordning i sept. 1770 indførte trykkefrihed: Den indskrænkedes imidlertid i okt. 1771 og endnu mere ved hans fald i jan. 1772; http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/ytringsfrihed Læs venligst Mettes ord begyndende med: Da Chr. 7. kom på tronen i 1766… i det store indlæg på http://snaphanen.dk/2009/11/03/video-trykkefrihedsselskabets-symposium/ omtrent en trediedel nede på siden.Læse bedre det hele… http://www.uriasposten.net/archives/12324#comment-956983 Jeg har, som søgning på nette kan vise, debatteret ytringsfrihed, trykkefrihed med en del, og hævder stadig Danmark var en retsstat også under enevælden. 28. marts… Read more »

Charles Nielsen
Charles Nielsen
7 years ago
Reply to  Peter Buch

Hvor er §67 og §69 f.ekx. i dette ovenfor beskrevet. http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Danmarks_statsforfatning/religionsfrihed I dette link har den Store danske Forvansket kraftig betydningen af det der stor i Grundloven i hht. §’erne 67, 68 ,69 og 70. Det er Kriterierne i disse §’er Den Store Danske har undladt at beskrive overhovedet. Realiteten er: Det var for besværlig for regeringen og folketing at udføre §69 som gndl. foreskriver. Det er her Regeringens overtrædelse af grundloven er, men der er mange andre §’er der er gået samme vej. Husk på, Ok: jeg ved du ved det, For at overhovedet at kunne komme på tinge,… Read more »

Peter Buch
Peter Buch
7 years ago

Tak for tilbudet! Ikke lige nødvendigt for tiden. Du er god til at fastholde linjen. Som at paragrafferne i Grundloven ikke er opfyldt. Deri har du ret. Ingen tvivl om det. Men. Jeg forsøger med diverse argumenter, at forklare de lovede love er fanatiske løfter, der ikke bør bruges megen møje på. http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Danmarks_statsforfatning/retsstat retsstat, stat, der styres af en generel lovgivning, der er gennemført med deltagelse af folkevalgte repræsentanter. Modsætningen til en retsstat er stater, der styres enevældigt eller teokratisk, dvs. at Gud anses for lederen, eller af korporativt legitimerede myndigheders enkeltafgørelser (se korporatisme). Karakteristisk for en retsstat er, at… Read more »

Charles Nielsen
Charles Nielsen
7 years ago
Reply to  Peter Buch

Jeg er selv kristen, derfor har jeg udeladt jødiske skrifter, jøderne har vi jo ikke mærket så meget til her i Danmark, da de har indordnet sig og er produktive. så for mig er at bære en “Kippa” helt ok. Jeg ved heller ikke om det jødiske trossamfund er nærmere optaget ved lov, efter §69 forskrifter. Jøderne kører jo efter TORA-modellen, så dem om dette. Men Koranen-shariamodellen, ja Peter Buch: Her er det noget der skal laves om på, efter ovenstående forskrifter. Ingen tvivl om dette. Et få-tal af muslimer er produktive i Damark, mens hovedparten bare nasser på det… Read more »

Peter Buch
Peter Buch
7 years ago

Jeg var trumpianer før han blev valgt. Eller har stor sympati for mange af præsident Trumps forslag, hans stil med lidt pralen og for mange gange sige – belive me- som nævnt på Hodja, er småting, ikke noget han ikke snart kan forbedre. Men det skrevne i Det Gamle Testamente såvel som andre også jødiske værker, gør dem overtrædende dansk lov. Ingen af delene er reguleret ved lov. Koranen, haditter, sura heller ikke. Det er på en måde så enkelt: Du kan ikkke have diskriminering, prisen folkemord og diskrimination hos udvalgte uden at tage hele bundtet med i pakken. Ellers… Read more »

Peter Buch
Peter Buch
7 years ago

Princippet om tankefrihed…

Det er ikke et princip. Det er en påstand, hvorom der kan gives flere belæg, og rettes kritik af.

Såfremt der eksisterer tankefrihed kan ideologier, selv totalitære ideologier som radikal islam ikke som sådan forbydes.
Efter bekæmpelsen og besejringen af nazismen blev udtryk for nazistisk ideologi forbudt.

Sådanne udvidelser kan jo bedre tages under overvejelse…
Sådanne udvidelser kan begrundes med at forbud styrker vore grundlæggende principper med udgqangspunkt i den europæiske …ved i fransk lovgivning at kodificere Strasburgdomstolens retspraksis.
og så videre.

Mren det er al ære værd du sætter artiklen på.

12
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x