21
feb
Seneste opdatering: 22/2-17 kl. 0205
43 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Stockholm i nat: Butikker plyndret, biler blev stukket i brand og politiet affyrede varselsskud. Se også en god virkelighedsbeskrivelse i Rioting in Rinkeby – my friend driven out by muslims.

Sverige er som en dæmning: Først pibler det, så strømmer det, nu fosser det

Bemærk ironien: To dage efter Trumps udskældte udtalelser, bekræfter virkeligheden ham. Donald Trump sagde forleden ikke et ord om, at “der havde været et terrorangreb i Sverige i går.” Han havde bare set Ami Horowitz’  The Stockholm Syndrome på Fox.

Han sagde “hvad der skete i aftes i Sverige,” hvor han skulle have sagt “hvad jeg så i TV om Sverige i aftes.” En upræcis formulering og alle hyænerne falder over ham. Det er ikke Trump, der har politiske hallucinationer, det er venstreorienterede journalister, der ser syner i deres blinde had.

Jeg siger derimod, der var terror i Sverige i går. Der er masser af terror hver dag.  Skoler brænder, fabriksbygninger op til 40 biler rundt omkring i landet, vold og voldtægt på svenskere massivt begået af indvandrere – hvis ikke det er lavteknologisk terror, ved jeg ikke hvad det er. Ingen stiller spørgsmålet, fordi ingen ønsker svaret. De lissom futter af af sig selv.

Der foregår en kamp om virkelighedsbeskrivelsen. Sverige er for alvor i den udenlandske presses søgelys, og politikerne kan ikke lide det.: Ygeman om Trump: Ljuger om Sverige.

I engelsksprogede medier kan det hedde Ten Reasons Sweden’s ‘Multicultural Utopia’ Is Massively Failing. I tyske: Wie gefährlich ist Schweden wirklich? I franske Terrorisme, criminalité et immigration en Suède: le vrai du faux des propos de Donald Trump. Nu er også russisk TV i Malmø/Rosengård. DR 2 Deadline handler i aften om Ringeby og Sverige.

For det svenske etablissement, er al omtale dårlig omtale, for den betyder at den dag nærmer sig, hvor virkeligheden vinder virkelighedsbeskrivelsen. Det bliver også den dag, hvor de journalister og politikere, der har ødelagt Sverige, rutcher ned ad planken og ud i kulden. Hvem ved, hvor hårdt de vil falde? Nogle svenske politikere vil være så drevne, at de godt ved deres held er ved at slippe op.

I realiteten kan man se al svensk politik og journalistik i dag som damage control af det uafvendelige, og når de ikke kan lide den udenlandske opmærksomhed, er det fordi, de ikke har kontrol med den.

Tilsviningen af Trump i svensk presse er forlængst ude i det helt karikerede. ‘Eliten’ er nu en hyperfølsom patient, der næsten intet tåler. F.eks. er den svenske pressedækning af de 14 dage gamle optøjer i  Paris og flere fanske byer, nærmest ikke eksisterende. De frygter dem, fordi de kan spejle sig i dem, så de slår simpelthen spejlet i stykker.

 Sådan ser det ud, når magten kæmper for sit liv. Om kampen vil vare et år eller en generation, er der ingen der ved, men mon ikke mange fornemmer, at den nu er inde i slutfasen?


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?