13
mar
Seneste opdatering: 14/3-17 kl. 2016
17 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Vilks’ billede til Adonis. Jeg tænker på Greenaways The Belly of an Architecht og på figurerne på Forum Romanum, der lignede smeltet flødeis, første gang jeg så dem.

Helle Merete Brix sagde på Christiansborg (efter hukommelsen): “Det er fuldstændigt ligegyldigt, om nogen stiller sig op og læser op af telefonbogen her. Det vigtige er, at vi mødes.”

Det er nemlig rigtigt, islam skal ikke kunne plukke os ud til glemslen en for en. Vi stiller op for islams ofre – i dette tilfælde Lars Vilks – vi markerer mod uretten. I Sverige har debatten hænderne fulde, der er ikke overskud til også at hade Lars Vilks. Antagelig har Niklas Orrenius’ bog om ham også mildnet gemytterne, måske er det kun kunstnerkollegerne, der afskyr ham, men de er jo særlige følsomme, idealistiske gemytter.

Vilks og hans skæbne er dog mere eller mindre gået i glemmebogen, han er blevet ‘collateral damage’, hvad der netop ikke måtte ske. Derfor må man håbe, vi fortsættes med at mødes i København, så længe det er nødvendigt. Vilks skriver selv om dagen på Christiansborg: 2437: Kommittén i Köpenhamn. Jeg har skrevet om digteren Adonis i 2011, i 2014 og i 2016.

Fotos © Snaphanen. Klik f helskærm




Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?