Sverige demonstrerer Woods bitre pointe søndag. Over 10 000 idiotiske svenskere holdt en “kærlighedsdemonstration” på Sergels Torv. Ved en sådan lejlighed, ville velforvarede mennesker erklære morderne krig, men ikke europæere og særlig ikke svenskere. I kan ikke appease disse mordere, i morgen slår de jer ihjel mens I synger og prædiker kærlighed. Jeres politikere har målrettet sendt jer i konflikt i 40 år, og i kan kæmpe eller dø som lam på offerbænken. Det rigtige mareridt er ikke begyndt endnu, dette er kun forpostfægtninger. Giv det 30-40 år, så ved I, hvad jeg mener.

Sverige har ingen historisk erindring om krig, det kan ikke få ind i hovedet, at nogen vil dem ondt. De kommer til at lære det på den meget ubehagelige måde. Sådanne mennesker vil gøre allerede uløselige problemer værre for sig selv. Tiotusentals samlades på Sergels torg för att visa kärlek.

Alvor, ironi og sarkasme

Jeg har set i tusindvis af kommentarer til terroren i Stockholm, siden den skete. På Facebook, på svenske debatfora, på blogs. Hvad der først falder i øjnene er sarkasmen og at det er mændene, der reagerer sådan. Ikke kvinderne.

Jeg forstår det godt. Har man som jeg bekæmpet de ulykker vi ser nu i tyve år, kan det være forståeligt at man vrænger ad aktørerne begivenhederne, men det er ikke desto mindre trættende og trivielt, for tro mig, det skal blive meget værre og mere alvorligt. Jeg vil håbe, at alle disse drengerøve tillægger sig mere modne reaktioner til de næste tragedier. Vi får brug for dem. Indtil videre har Eva Selsing desværre fået ret i sin diagnose af de pubertære, midaldrendes tidsånd fra Glædelig bagjul til den ironiske mand.

Tindrende 9 april, fotos

Ikke en sky, 15 grader, T-shirt og sommerjakke for første gang. Det er også dagen hvor vi markerer datoen for Danmark og Norges besættelse i 1940. Vi flager på halv stang til kl. 12. (Klik fotos f. helskærm)