19
sep
Seneste opdatering: 20/9-17 kl. 0000
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Bogudgivelse: Fragmenter af Danmarks historie 2020-2031

Af Uwe Max Jensen, fotos © Snaphanen.dk

Hedegaard var som chefredaktør på Information med til at afdække Blekingegadebanden via journalist Lars Villemoes ‘s artikler. Flere på avisen og ikke mindst på venstrefløjen opfattede Villemoes’ skriverier om Blekingegadebanden som forrædderi mod venstrefløjen, og Villemoes blev efterfølgende truet af den yderste venstrefløj (der blandt andet skrev trusler på hans hoveddør) og presset væk fra Information. Lars Villemoes er i øvrigt far til Søren K. Villemoes. Om der er en sammenhæng mellem unge Villemoes’ maniske optagethed af Lars Hedegaard og kredsen omkring ham og den ældre Villemoes’ triste skæbne, ved jeg ikke. Men det kan næppe udelukkes.

Lars Hedegaard kastede sig siden over islamkritikken og står som den fremmeste og mest profilerede islamkritiker i Danmark i nyere tid. Den slags betaler man for ved kasse et. Hedegaard blev først trukket igennem en racismeretssag, der aldrig burde have været en sag. Da Hedegaard blev frikendt, blev han senere forsøgt snigmyrdet i sit hjem på Pelargonievej på Frederiksberg af en mand forklædt som postbud.

Mordforsøget, der retteligen bør kategoriseres som et terrorattentat, blev i første omgang af Hedegaards mange modstandere i offentligheden udlagt som noget, Hedegaard havde opdigtet. Blandt andet bar Weekendavisen ‘s nuværende chefredaktør Martin Krasnik ved til det bål med sit tendentiøse interview med Hedegaard i Deadline.

At den slags ondsindede rygter overhovedet kunne opstå i kølvandet på terroranslaget mod Hedegaard siger mest om det had, der er til Hedegaard i nogen dele af offentligheden. Men når politiet finder et projektil i dørkarmen, et vidne ser en mand flygte fra adressen, og Hedegaard har fået slået to tænder løse (og desuden har skidt i bukserne) i forbindelse med attentatet, så burde skeptikerne have holdt mund.

Lars Hedegaard og Ayaan Hirsi Ali i København, 2005.

Det gjorde de ikke. Og det gør de ikke. Senest har Søren K. Villemoes været ude med en latterliggørelse af Hedegaard i forbindelse med Villemoes’ anmeldelse af Hedegaards ny roman Fragmenter af Danmarks historie, 2020-2031 (se mit tidligere Facebook opslag). Og der er intet, der tyder på, at Hedegaard får nogen som helst kredit for sin indsats i levende live, medmindre Hedegaard som i sin ny roman lever, indtil han er 106!

Eftertiden vil sandsynligvis – hvis Danmark ikke bliver islamisk – vide at værdsætte Hedegaards indsats. Og ikke mindst udstille den uret, der flere gange er overgået ham. Til de skændsler, Hedegaard er blevet udsat for, hører sagen om PEN, der nægtede at optage Lars Hedegaard og journalist og forfatter Helle Merete Brix som medlemmer, og ikke mindst udløberen af attentatet på Frederiksberg, hvor Lars Hedegaard tre gange er blevet dømt for at nævne sin gerningsmand – Basil Hassan – ved navn. Sidstnævnte sag, hvor retssystemet beskytter en terrorist på bekostning af terroristens offer, er så tåkrummende, at det næsten har farcens karakter.

Kære Lars.
Du ønskes tillykke med de 75 år. Jeg håber, at du lever til, du bliver 106. Mindst. Og vedbliver at være en torn i kødet på ikke bare truende muslimer, men også på islams forkæmpere i etablissementet.
Tak for din indsats.

Se også Mikael Jalvings anmeldelse i Jyllands Posten og Lars Hedegaard om sønderlemmende kritik: ‘Det kommer ikke bag på mig’  og Det er avantgarden, der må tage tæskene:

Derfor må det også være med blandede følelser, at Hedegaard i dag, på sin 75-års fødselsdag, kan konstatere, at han desværre fik ret – og at han i dagene op til sin runde dag endelig kan se elitens multi-kulti-bastioner vakle. I første omgang i skikkelse af Uffe Østergaard, den gamle kulturradikale ronkedor, der som en sidste dags hellig er vendt på en tallerken og nu kræver fuld assimilation og at muslimer bliver lutheranere, hvis vi skal dæmme op for den muslimske indvandrings svøbe.

Det giver lige nu Østergaard stor opmærksomhed og ny vind i ellers slatne sejl, for der er ingen af de tæsk i luften til ham, der er blevet Hedegaard til del for i årevis at have sagt nøjagtig det samme.

Lars Hedegaard og Gavin Boby, Bryssel. I baggrunden bla. Kit Louise Strand, Ingrid Carlqvist og Michael Stürzenberger

Mark Steyn overrækker pris Hedegaard i EU-Parlamentet. Jeg har en video af Steyns tale ved den lejlighed, men den har desværre ikke måttet publiceres for hans litterære agent.

Hedegaard med Torben Mark Petersen og Theodore Dalrymple, København 2012

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

8 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] Se også: Lars Hedegaard, 75 år: “På min gravsten skal ikke stå, at jeg var ligeså dum, som alle de andre.” og Den store dansker Lars Hedegaard fylder 75 år i dag. […]

KnudMadsen
KnudMadsen
6 years ago

Gør som jeg, køb Lars’ nye bog!!

Peter Zichau
Peter Zichau
6 years ago

Hedegaards brøde består i at han sagde sandheden før det var comme il faux at gøre det.
Nu venter alle slapsvansene så på, at de også kan/tør gøre det. For mange af dem har godt vidst hvad sandheden var. Det var bare meget bedre for ens sociale status, at slå Hedegaard og andre oven i hovedet.
Det sjove er, at alle os med de “forkerte” meninger vidste det ville komme dertil.
Så til grin har de sådan set hele tiden været.

Charles Nielsen
Charles Nielsen
6 years ago
Reply to  Jan Sjunnesson

Det må da være 2012 i stedet for 2013. for 17 – 5 = 12.
Nåe ja det kan jo smutte.

finnaskov@mail.tele.dk
finnaskov@mail.tele.dk
6 years ago

Også en tak herfra.
Et stort tillykke med de 75.
Kæmp blot videre, du har flere tilhængere end du aner.

8
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x