Antallet muslimer i Danmark skal ikke øge, det skal ikke stagnere, det skal mindske

Dette er en meget ildevarslende og deprimerende video om det kommende kommunevalg lavet af noget der kalder sig Center for Dansk Muslimske Relationer. Bemærk at selv om en del må være født her, lader navnet forstå, at der mellem Danmark og muslimer foregår en konflikt, der må forhandles om på højeste niveau. Det sidder i islams DNA, at vi tilhører forskellige verdener, at gudsstaten og staten Danmark er på permanent krigsfod. Det har de ganske ret i. Det kedelige er, at det danske folk endnu ikke har opfattet det.

Her trækkes islams fronter op på halvandet minut: Saglig kritik er “had”, det er et ret aggressivt udgangspunkt, men det minder os om, at dele af islam allerede har erklæret Europa krig for mange år siden,  det er meget uklogt at glemme, det har allerede kostet mange europæere livet.

Islam formulerer sig her som den stat i staten, den er. Det er en gudsstat helt ned i helligkilderne, derfor er der ikke noget med”at mødes på midten” med islam, vores frihed og sækularisme er ikke til forhandling eller kompromis. Man kan lige så godt springe pseudo-debatten over og erklære os krig med det samme.

Altid har islam en “hudna” (våbenhvile i op til ti år, hvor krigen dog er normaltilstanden) at forhandle med sine vantro fjender. Selvom der tales meget om “os” på hjemmesiden, forekommer der ingen navne, man kan identificere personerne nærmere ved. Det ville have været rart, at knytte nogle personer til platituderne.

Den aggressivitet og manglende forståelse for de navngivne danskere i videoen, lover virkelig skidt for en fredelig fremtid med islam. Det truende, konfronterende sprog, har man set før, feks. før det svenske Riksdagsvalg i 2006. Mange vidtgående  krav blev fremsat af islam, men de var for få i landet endnu på det tidspunkt og kravene var for radikale. De er ikke mere for få til at tvinge sig til indflydelse med vold.

Med omkring 800 000 muslimer i landet, kan de true sig til hvad som helst uden at politi eller militær kan gøre noget. Vi må aldrig pantsætte vores frihed på den måde, at alene deres antal gør politikerne så bløde i koderne, at de ikke længere tør vedtage noget, islam ikke kan lide.

Derfor skal antallet muslimer i Danmark ikke stige, det skal ikke stagnere, det skal blive mindre. Det er den vigtigste, politiske dagsorden i landet i dag. Politikerne behøver ikke udtrykke den, de skal bare arbejde for den. Det kan de gøre lovligt på mange måder. Nogen bliver uvægerligt fornærmet, selvom det er en helt rationelt begrundet holdning, der intet har med “had” at gøre. Det handler om at forebygge krig, og det plejer at være agtværdigt.

Et er, at vi formentlig alligevel allerede har sendt vore børn i krig med islam, men det burde i det mindste være én, de har en chance for at vinde. Og islams offerprædikanter skal huske på, at det i disse år er muslimer der slagter og voldtager europæere, ikke omvendt. Sig det til jer selv fem gange om dagen, bare for at beholde lidt kontakt med virkeligheden. Og husk tilsidst på, at I er inviteret af en lille gruppe parlamentarikere og journalister, ikke af 5.4 mio danskere. Det kan vise sig at have betydning for vores tålmodighed og irritabilitet.