Et portræt af svenske politikere med hovedet under armen og Åsa Romson, der græd

Thomas Gür skriver:

Mycket sevärt… och kommer att ytterligare spä på den rättmätiga skepsis som man som medborgare kan ha gentemot de ytterst ansvariga – de naiva, de okunniga, de självgoda, de fega, de verklighetsfrånvända och de faktafobiska.

Fortællingen om Sverige og migranterne siden 1975, er historien om illusionerne, som brast. Det er historien om fantaster og idealister, som smed al forsigtighed overbord. Det er et portræt af tre politikergenerationer, mere end af de ydre årsager, nemlig at EU nægtede at overholde sin del af Schengen-aftalen og tilmed skammede de lande ud, der lukkede Balkan-ruten. Det står mere og mere klart, at EU vil nationalstaterne til livs ved at opløse deres folk. Hvordan kan de EU positive partier forsvare det?

Og så skal man huske, at effekterne af 2015 ikke er slået igennem i Sverige endnu. Næste år går forsørgelsen af de 165.000 over på kommunerne, hvilket betyder forhøjede skatter og endnu dårligere velfærd. Hvad sker der, når den næste lavkonjunktur sætter ind?

Den egentlige regning til svenske skatteydere, er ikke ankommet endnu, og opløsningen og voldeliggørelsen af Sverige har endnu ikke nået sit maksimum. Det er en film, for os der har fulgt elendigheden hele vejen, og historien er slet ikke slut.

Vil Sverige eksistere i år 2100? Jeg tør ikke svare på det. Måske lå det i kortene, at et land der ikke havde kendt krig i 200 år, skulle gå under af idealisme. De kommende, svære problemer, vil alle være selvskabte.

Det er mentalt, en nation først dør. Sverige var gammelt og træt, det ville ikke længere forsvare sig selv i virkelighedens verden. Den rige fars forkælede børn opgav og formøblede hele arven. Fantaster valgte fantaster som ledere, og som man ved, er migrantkrisen er knapt nok begyndt endnu.

Filmen er et afslørende selvportræt af dårskab og amatørisme. Fredrik Reinfeldt nægtede at medvirke, og det forstår man så godt. Han har tabt, ikke til mig og ligesindede, men til virkeligheden. Disse politikere er skyld i, at omkring 1000 svenskere har mistet livet til ‘multikulturen.’ De hører hjemme i en retssal.

Hvad har de at sige til deres forsvar? De bør naturligvis retsforfølges for medskyld i mord og hundredetusinder af voldtægter, hvis den meget hyldede “rättvisa” findes. Det gør den næppe. De skyldige kommer til at undslippe deres vel fortjente straf.

Han finder givetvis nogle andre, der stadig har tillid til ham og er villige til at betale ham en million-løn. Han, denne Quisling, fandt endda en ny kvinde, der ville gifte sig med ham. Prostitution er flere ting end svensk politi lige forfølger. Dokumentärfilm. Tvärvändningen – om svängningen i flyktingpolitiken 59 minutter, sendt på SVT igår d.28.10.