11
nov
Seneste opdatering: 12/11-17 kl. 0953
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

(Se videoen på You Tube) Borgere og politikere i Clichy har fået nok af ulovlige, muslimske gadebønner. Clichy er ikke en forstad, som det kaldes, det var det knapt nok i Henry Millers tid. Parsien Clichy : la manifestation des élus perturbe la prière illégale og  French mayor leads protest to stop Muslim worshippers praying in street

Hvorfor gjorde svenske politikere det?

Hvad var den virkelige begrundelse for svensk asylpolitik i 40 år? Der er ét spørgsmål, jeg venter på bliver stillet: Hvorfor?

2.127.423 mio. opholdtilladelser i Sverige siden 1980. Hertil kommer selvfølgelig fødte i landet gennem 36 år. Jeg har ikke det nøjagtige tal, men det må snige sig pænt op over de 3 mio. ialt og være på vej imod de fire millioner. Dette i et land på kun 10 mio indbyggere (!)

Andelen af 0-44 årige med udenlandsk baggrund var i 2014 34.2 procent af befolkningen, den nærmer sig altså hastigt de 50 procent. Det er vældig mange i et lille land på bare EN generation. Kun ordet ‘revolution’ dækker den politik.

Hvorfor revolutionerede politikerne landet, og har svenskerne, der betaler for det hele, ikke fortjent et svar på spørgsmålet, som bare tangerer sandheden?

Først hed det, de flygtede fra “krig och förtryck,” men når over 90 procent ikke kunne præsentere pas eller ID, har de haft noget at skjule, formentlig at de ikke opfyldte konventionens krav og ikke burde være sluppet ind i Sverige. Det blev de alligevel. Man slap “børn” ind, der ikke havde været børn i 15 år. Hvorfor det kissejav? Hvorfor skulle Sverige i mange år tage imod tre gange så mange, som resten af Norden tilsammen?

Dernæst hed det, at de var nødvendige for at redde pensionerne og velfærden, men vi ser tydeligt, at svensk velfærd er mere presset end nogensinde netop på grund af dem, og at den ikke kommer til at overleve.

Endelig hed det i juli 2015 i en socialdemokratisk Arena-rapport, at Sverige har tjent 900 milliarder på indvandring. Det var vist kun Dagens Nyheter, David Trads og Michala C. Bendixen, der troede på det, og vi har da heller ikke hørt noget om den gevinst siden. Det var løgn, som alt det andet svenskerne er blevet fyldt med i 40 år.

Hvad er altså den egentlige begrundelse for 40 års politik, som vil føre til at svenskerne kommer i mindretal i Sverige, og at andre (læs ‘islam’) vil gribe efter den politiske magt i løbet af den kommende generation? I 1400 år er det ikke sket, at islam ikke har grebet efter politisk magt, og også vundet den, og islam vil herske over Sverige fra et tidspunkt i anden halvdel af dette århundrede. Det kan siges med demografisk sikkerhed allerede  nu i 2017.

Det drejede sig ikke om flygtninge, ikke om at redde velfærdssamfundet, ikke om arbejdsstyrken,pensionerne og økonomien, men hvad handlede det så om?

Jeg kunne godt give nogle bud, men jeg ville gerne høre netop en svensk journalist stille en svensk politiker det spørgsmål, og da jeg næppe kommer til det, vil jeg gerne høre resterne af det svenske folk stille politikerne det spørgsmål inden de forsvinder i historiens tusmørke. Det kan ikke være for meget forlangt.

‘Diversity is civil war.’ Hvem vil ikke gerne vide, hvorfor de er på vej i krig? Sandt nok er de allerfleste gennem historien sendt i krig på tyndeste løgne, men så blot noget, der lyder som om, det kunne have været sandt.

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

3 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Henning Jensen
Henning Jensen
6 years ago

Et særdeles velskrevet og relevant indlæg. Et konkret svar kan ikke gives, og formentlig slet ikke forventes. Det er et påtvunget kollektivt selvmord svenskerne er i gang med, godt fulgt af nabolandene og det øvrige EU. Det uhyggelige er, at de fremtidige kampe kommer til at stå mellem de mange millioner importerede, som jo på et eller andet plan er mere eller mindre uskyldige i situationen. De er jo blot kommet fordi de har fået lov til det af politikerne. Det er derimod en meget lille gruppe politikere, MSM’er og ”frelste” medløbere, der er de skyldige. Og det er stadig… Read more »

Peter Zichau
Peter Zichau
6 years ago

Det er utroligt svært at give et bud på det, der bare giver nogenlunde mening. Men jeg vover pelsen alligevel. Arbejdsmarkedet så i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne en fordel i at importerer billig arbejdskraft, fra bl.a. Tyrkiet, for at holde gang i kedlerne. Vores arbejdere var jo blevet lige lovlig forvænte og den kommende generation af unge ville hellere læse til noget fint. Men den fidus blev, pga. massive rationaliseringer, hurtigt lagt død igen. Så nu skete der det, at den yderste venstrefløj, som på det tidspunkt stod stærkt, tog over. Her var deres perfekte proletariat. Ikke… Read more »

Gunnar Biering
Gunnar Biering
6 years ago
Reply to  Peter Zichau

Mine bud er:
Mange årtiers venstreorienteret-kulturradikal hjernevask – i Sverige allerede før 1968-kulturrevolutionen.
Kollektivt storhedsvanvid. (Storebror-syndrom, Volvo-Abba-Bjørn Borg-stolthed. Wir schaffen das!)
Flokmentalitet (vi må ikke være uanstændige).
Hvad mener svenskerne selv?

3
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x