Rapport: ‘De hade- og fordomsfulde alternative medier truer demokratiet’

“Hadeside” (hatsajt) er en svensk opfindelse. Ordet eksisterer på dansk, men det forekommer ikke i daglig tale. Man oplever f.eks. ikke danske journalister kalde denne blog det. Det er så populært blandt svenske journalister, at  én Expressen-artikel anvendte det hele 35 gange.

Svenske journalister hader virkelig ‘hadesider,’ så det er påfaldende. I Rusland og Saudiarabien hylder MSM dissidenter og frie bloggere, men i Sverige er de samme mennesker “fordomsfulde ekstremister og halvnazister.” Dette til trods for, at rigtig forskning har vist, at ‘racisme og fremmedhad’ stortrives i det meste af verden udenfor det kristne, tolerante Vesten. Dette viser kun, at det er den svenske ‘elite’, som er provinsiel og “fordomsfuld.”

Der er vel to hovedgrunde: Svensk presse er regimetro ind i det absurde, og dens oplag falder meget brat, det er simpel brødnid. Nu får de endda millioner for ‘at bekæmpe fake news’ i den kommende valgkamp, som svenske politikere med god grund frygter mere, end de har frygtet noget længe. De er også bekymrede for den alternative presse, der i Sverige af helt indlysende grunde, er større end nogen andre steder.

Rapporten som FOI – Totalförsvarets forskningsinstitut udgiver, kunne man selv have skrevet ud fra kapitelnavnene. “Fordomme” er universalforklaringen på al modstand imod multikulturen, ikke én rationel grund kan tænkes i forfatternes verden. Folk der tager afstand fra eller gør grin med svensk feminisme og genusvidenskab, er slet og ret kvindehadere. Det ventreekstreme Southern Poverty Law Center bruges som autoritativ, neutral kilde, og sådan fortsætter det.

Her lades alt håb ude om en fredelig diskussion af, hvad der tegner til at blive den største brøler i svensk historie overhovedet: Multikulturen. “Vi kan ikke snakke om det,” er budskabet fra politikernes megafoner.

Rapporter som denne er ikke videnskab, det er et led i kampen om dagsordenen, men den prøver at snyde sig til fordele ved let gennemskuelige tricks. Det kommer ikke til at stoppe det opgør om multikulturen, der ligger og venter på enhver der er så uforsigtig at befinde sig i svensk politik.

Stærke kræfter vil komme til at gøre hvad som helst, for at lukke munden på underskoven af politisk dissens, for den svenske nomanklatura har trods et “demokratiministerium” ikke vist naturlige anlæg for demokrati. De længes efter gamle dage, da der sad en marxist på hver provinsredaktion og bestemte enevældigt, hvilke meninger som var gode nok til at blive trykt.

Læs selv Det vita hatet:radikal nationalism i digitala miljöer eller Igor Putilovs kritik af rapporten Totalförsvarets forskningsinstitut pekar ut alternativa medier som hot mot demokrati.