17
dec
Seneste opdatering: 17/12-17 kl. 1522
23 kommentarer - Tryk for at kommentere!

“Good guys do finish last”

Forord 2017: Når jeg ser på hvad jeg har skrevet gennem årene, er det ikke-politiske det eneste, jeg finder umagen værd at genlæse. Ikke at jeg ser mig meget tilbage. Denne er skrevet under indtryk af Breiviks kolossale forbrydelse, og fordi Fjordman, et sekundært offer, befandt sig i rummet ved siden af på min sofa. Det var meget Norge og Breivik i de dage.

Jeg er, modsat af de fleste af mine venner, ikke noget politisk menneske fra starten. Jeg blev det først, da min egen verden og den større verden begyndte at krakellere samtidigt. Flere samtidige sammenbrud ændrede mig “midtvejs pĂĄ min vandring gennem livet”. Jeg blev klar over, hvor skrøbeligt det hele var. Jeg kunne ikke se før, hvorfor jeg skulle være politisk, da det hele fungerede. Jeg betragter stadig trangen til at være politisk, som – ungdommelig. De der er i politik hele livet, afgĂĄr ved en ĂĄndelig død. Du ser dem pĂĄ TV hver aften, hvis du har et. En præst jeg kender siger: “Man bliver sĂĄ grim af politik.”

Sverige var katalysatoren for mig i år 2000 sammen med voldsomme oplevelser, der skal vedblive være private. At skrive blev min måde at overleve. At vinde udad, hvad jeg havde tabt, eller bare få en vis orden på det, defragmentere hjernen. Jeg ville også fortælle det uskyldige Sverige noget om ren ondskab, det ikke kender og ikke har kunnet beskytte sig imod.

Nu truer mine antenner fra dengang med at opsluge mig mere end jeg ønsker. Politik fortærer mennesker. Derfor vil jeg gerne genpublicere nogle af de ikke-politiske ting, jeg har skrevet gennem årene. Denne er en af dem.

Se denne film, og du vil skræmmes over at være menneske, men måske også tage dig selv og verdens godhed op til revision. Tag ikke fejl, Breivik er et  psykiatrisk tilfælde, Richard Kuklinski er ikke. Han er normal i en klinisk forstand, og han klinisk i sin beskrivelse af sin egen ondskab i samtale med en psykiateren i den anden halvdel af dokumentaren. Hvor meget alment, og hvor meget patologisk er der i det? Det er der, alt af interesse ligger. Han er ekstrem, men forståelig. Også for sig selv.

Måske den mest foruroligende del af dokumentaren, men det mærkelige er, at den samtale tangerer det bevægende. Så dyb er ondskaben, og det er vel grunden til, at vi har fortrængt den. Minder dette om nogen importeret psyke i vores tidligere idyl?

Der kommer flere off-topic repriser, det er pĂĄ tide at rekapitulere.

The Iceman

Dette er ikke den normale weekend-hyggefilm, den handler om den i renkultur mest iskolde og psykopat, jeg har oplevet på levende billeder, og på en måde vil jeg ikke anbefale nogen at se den. Jeg kan ikke bebrejde nogen, der afstår fra at se ned i den menneskelige afgrund, så længe de kan undgå det. Han er instruktiv.

Det begyndte med, at jeg forleden så fiktionsfilmen The Iceman (2012) og da blev jeg både nysgerrig og fascineret og søgte videre til dokumentaren ovenfor. Man kan nøjes med biograffilmen, hvis man synes, og hvis man har sin nattesøvn kær, men det er virkeligheden som gør det ubegribelige begribeligt, og det er ikke min opgave at skåne nogen for noget.

Ondskaben fascinerer og fængsler, ikke kun af mindre ædle grunde, men ogsĂĄ fordi den er en del af livet ligesom døden, og det er bedre at kende den, end ikke – undtagen for børn. Kuklinskis bror voldtog og myrdede en 14-ĂĄrig pige, og sad resten af sit liv i samme fængsel for det. De hilste knapt pĂĄ hinanden, nĂĄr de mødtes i New Jersey State Prison, de var tragisk forbandede begge to.

Richard Kuklinski var morder for maffiaen fra 1948 til 1986, og slog over 200 mennesker ihjel, ingen ved helt hvor mange. Allerede inden han blev betalt for at dræbe, havde han han dræbt næsten 100 mennesker. Ganske lidenskabløst, uden anger, uden frygt.

Ikke som en seriemorder, der føler en seksuel eller sadistisk lettelse og fryd ved at slå ihjel. For Kuklinsky var det bare en opgave mindre, en ubehagelig forhindring mindre. At myrde, var som at gå til bageren efter morgenbrød, et lille job som ethvert andet. Han følte intet ved det.

Han var normalt begavet, endda over middel, og kunne indgive omverdenen et normalt indtryk, undtagen nĂĄr hans heftige temperament tog over. Han dræbte med pistol, gevær, cyanid, kniv, armbrøst, hængning, ild – endda ved at lade rotter langsomt fortære ofret levende, det sidste indgav ham en smule ubehag.

Han er ogsĂĄ et menneske, som advokat Lippestad nu siger om Breivik, men hvilket menneske. “Jeg gjorde det mĂĄske et par gange for meget.” Han skød tre unge mænd ihjel, for at chikanere ham i trafikken. Man skulle virkelig ikke sĂĄre hans følelser.

Hjemme i forstaden havde han en hengiven kone og tre børn, og alle troede han var en normal Mr. Jones. Hvorfor er det interessant at stige ned i det mørke, som hans psykologi og ondskab er? Fordi han nok er et ekstremt tilfælde, men så sjælden er hans personlighedstype ikke, at den ikke betyder noget.

Sidst i dokumentaren minut 1:30:00 er der et længere afsnit, hvor en psykiater interviewer ham i fængslet. Til sidst i det, lader psykiateren ham interviewe sig selv. Kulinski tænker et stykke tid, og siger sĂĄ: “Hvordan blev jeg sĂĄdan?” Han ved, han betragtes som et uhyre, selvom har ikke ser sig selv sĂĄdan.

Lægen forklarer ham, at 3 % af mænd og 1 % af kvinder fødes med en genetisk disposition for psykopati: Frygtløshed, narcissisme, letkrænkethed, mangel på empati og lettere paranoia. Får de en kærlig opdragelse, kan de lykkes socialt i erhverv, som kræver frygtløshed og handlekraft: Minerydning, racerløb, bjergbestigning, selv i politik og erhvervsliv kan deres skruppelløshed vendes til deres fordel, men bliver de mishandlet systematisk, som Kulinsky blev af begge forældre, får man er person, der kun kan føle had og som kan blive livsfarlig for andre.

Ingen af os kan undgå at træffe en psykopat i vores liv. De højtfungerende psykopater kan med deres skruppelløshed drive det vidt i politik eller erhverv, de dårligere begavede kan blive kriminelle, bumser og misbrugere.

Hitler var givetvis psykopat, det rørte ham ikke at ofre 300.000 soldater ved Stalingrad, nederlaget var snarere en personlig fornærmelse. I sit testamente undslår han sig ikke for at bebrejde det tyske folk, som han påførte så store lidelser. Han blev som Kuklinsky mishandlet af en brutal far, men forgudede sin svage mor. Begge hadede deres fædre, Kuklinsky emdda også sin mor, der tævede ham med et kosteskaft efter behag. Deres død var ham velkommen, og han gik ikke til bisættelserne, sorg var udenfor hans sinds rækkevidde, skyld også.

Det er svært at se dokumentaren uden også at tænke på Anders Behring Breivik, som deler mange personlighedstræk med Kuklinsky, og oveni måske en mindre komponent schizofreni. Ikke så mærkeligt Breivik blev en hård nød for norske psykiatere. Mærkeligere at hans psykologiske historie ikke blev fremlagt helt åbent i retten.

Ud fra mit kendskab til Breivik fra mange norske kilder, (blandet andet Lippestads bog, som Fjordman anmelder her en af de kommende dage), er Breivik 80 % psykopat, 10 % paranoid-schizoftren og med en påklistret overbygning af 10 % politisk ideologi. Han havde udført sine gerninger i 1960, havde han slået sin mor ihjel eller begået et skoleskyderi.

Tilbage til hans bedsteforældre var der svære psykologske afvigelser. Hans mor havde med al sandsynlighed havde mishandlet ham (det ved Oslos socialvæsen), muligvis også seksuelt, og hendes mor også hende. Han far søgte forældreret over ham, da moderen var psykogisk ustabil, men fik det ikke, da det var sædvane at moderen fik det i Norge. At den pseudomaskuline, sminkede, faceliftede Breivik, som muligvis også er homoseksuel, foruden moderen og arveanlæggene også skulle være et produkt også af en feminin norsk stat, udfordrer tanken og også Norge. Norge har aldrig taget udfordringen op.

Det turde være af interesse for hans handlinger, men retssagen imod ham forholdt os alt dette. Det ubegribeligt onde skulle være politik, ikke psykologi og patologi. Det var det teater, folket skulle have, og rigtigt teater blev det jo med Christian Lollike. Lad os drømme og væk i kulturstøttede fantasier, som har den rigtige politiske drejning.

Det er en af Norges store opgaver i de kommende årtier, at skrælle de politiske kræmmere der omgav katastrofen fra dens kerne: personen. Breivik kan ikke helbredes. Han vil være farlig indtil den dag, han er for affældig. Kuklinsky ville være blevet henrettet, hvis han ikke var fængslet i New York. Hans liv havde aldrig haft nogen mening, ingen kærlighed, ingen venner. Havde New York henrettet ham, havde de gjort ham en tjeneste.

“Jeg er det ensommeste menneske i verden, jeg har kun tilbage at dø”, siger han til psykiateren.

Ligeledes er Breiviks værste straf og tortur, at lade ham leve selvom han har fortabt retten, og er et udskud, en perversion og et afskum for menneskeslægten. Jeg ville stadig have mere til overs for et land, der kunne gøre kort proces med det absolut onde og tage livet af Breivik, men det er jo en smagssag, hvor jeg er i mindretal i matriarkatet, der flager hvidt ligegyldigt overfor hvad.

“Breivik er ogsĂĄ et menneske”, siger Lippestad temmelig sentimentalt. Jo, men hvilket?

Jeg vægter ondskaben og den skrøbelige civillisations selvbeskyttelse. Det er en filosofisk diskussion uden ende, men det vil være naivt at tro, at dødsstraffen er begravet for altid. F.eks. ønsker et flertal af canadiere den genindført. Hvis kriminelle ifølge den rĂĄdende, politiske ideologi er ofre for deres omstændigheder, hvorfor er da Breivik en ‘kristen, politisk højreekstremist’ og ikke et offer for sine gener og sin familiære patologi?

NĂĄh, hva’, han kunne bruges, hvis man snittede ham lidt til. Med fĂĄ klip kunne han blive en Gavrilo Princip eller en Marinus van der Lubbe, vupti! Lad være med at være halvsindssyg, nogen vil kapitalisere pĂĄ dig. Det sikreste er i politisk henseende, at være sprøjtende utilregnelig, og det er en mishandlet psykopat ikke.

Hvor mange som Kuklinski’er vil muslimske familier i Europa producere, der opdrager der børn kærlighedsløst, med vold og fraværende fædre? Hver gang arveligheden og miljøet finder sammen, har vi en potentiel morderisk katastrofe, og som psykologen Nicolai Sennels har beskrevet, er følelsen af krænkethed dybt indlejret i den normale, muslimske psykologi i forvejen. Den kræver dødsofre i Europa hver dag. Forleden i TĂĄstrup, Gøteborg og Berlin.

Blandt andet fordi vi sørger vores døde for afsporet aggressivitet, har vi lov at beskæftige os med Kuklinski og bebrejde de politikere, der gjorde drabene pĂĄ dem mulige. At kalde ondskaben ‘psykopati’, er ikke at trænge særligt dybt ned i den, men filosof er jeg ikke som RĂĽdiger Safranski eller Søren Ulrik Thomsen. Jeg er et praktisk menneske, tilfreds med omtrent at kende mine begrænsninger. De tilsiger, at vi synker ned i mørket nu, fordi vores ledere ikke genkender mørket, nĂĄr vi viser dem det. Norge ville ikke se den i ‘vitögat’, Sverige slet ikke. Det er at overvære som:

“Kærlighedens veje er dækket af blomster og blod, blomster og blod” siger Hamsun i Victoria.

Jo, de vil os det godt ved at pĂĄf’re os ondskab.

(Affes post Folkutbytet fortsätter her er slettet, jeg beklager for kommentatorerne, men mit skriveri blev for langt.)

0 0 votes
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

23 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Henning Jensen
Henning Jensen
6 years ago

Dine betragtninger om Kuklinsky er meget interessante. Kuklinsky’s iskolde hensynsløshed genfinder jeg hos vore politikere. Vore nuværende politikere er ogsĂĄ fuldstændig blottet for empati overfor deres egne borgere Politikerne lader kynisk og beregnende voldtægter og mord overgĂĄ den oprindelige befolkning, medens de selv lader som ingenting og fortsætter deres “normale hverdag” med at snakke skattelettelser og finanslov. Og politikerne fortsætter tilligemed med at importere endnu flere voldsmænd og mordere, sĂĄ politikerne mĂĄ derfor siges at lide af et Kuklinsky-syndrom. I Sverige er følgerne af denne politikersygdom endt helt ude i det perverse, og da det er næsten alle politikere der… Read more »

Charles Nielsen
Charles Nielsen
6 years ago

Tag ikke fejl, Breivik er et psykiatrisk tilfælde, Richard Kuklinski er ikke. NĂ… da, da da.! Heri er jeg ikke enig. Hvad angĂĄr om Breivik var skizofren, blev dog modstridt af retten. Der er gĂĄet helt uden om, hvorfor Breivik handlede som han gjorde, kun om hans opdragelse af sine forældre, samt deres aner tilbage i tiden. hvilket jeg beskriver neden for. Breiviks far, Jens Breivik, var diplomat og havde tre børn fra sit tidligere ægteskab, mens Breiviks mor, Wenche Behring, havde en seksĂĄrig datter, Elisabeth, fra sit første ægteskab med en svensker. Parret havde været sammen i to ĂĄr,… Read more »

AJansen
AJansen
6 years ago

Lang, men god analyse

Niels Henriksen
Niels Henriksen
6 years ago

Medie: Eksplosion pĂĄ togstation i Hamburg – menneskejagt i gang

https://www.bt.dk/udland/medie-eksplosion-paa-togstation-i-hamburg-menneskejagt-i-gang

Charles Nielsen
Charles Nielsen
6 years ago

Det rykker tættere på, og det er jo forventelig.

River
River
6 years ago

Så mangler det bare at forestille sig nogle mennesker der er ubegribeligt rige og/eller født indflydelsesrige og samtidigt onde eller som vi siger psykopater.
Disse mennesker er i stand til at holde sig under radaren og derudover er konsekvensen af deres ondskab af en helt anden verden.

Charles Nielsen
Charles Nielsen
6 years ago
Reply to  River

I alle samfundslag findes der nogen der handler efter omstændighederne.
se blot Breivik og Mandela. Begge er terrorister. Dog med den forskel:

Mandale havde folket med sig, derfor blev han en Helt, som politikerne fra de forskellige lande ville tale med. ANC var en terrororganisation.!

Breivik havde ikke folket med sig, derfor sidder han i Ila-Fængslet.

I bund og grund er forbrydelserne ens for de to herrer.

invernes
invernes
6 years ago
SkĂĄning
SkĂĄning
6 years ago

Sociopati är inte sjukdomsklassat- I annat fall hade nästan hela politikerkåren haft diagnosen.

Sidhatt
Sidhatt
6 years ago

Det er ikke uomtvistelig at Breivik er psykopat, personlig tviler jeg pĂĄ at han er det. Og psykiaterne er ogsĂĄ uenige.
Det er godt mulig at det forlegger narsissistisk personlighetsforstyrrelse og dyssosial personlighetsforstyrrelse, men dette synes ikke tilstrekkelig kartlagt i forhold til hvordan han fremstod i forhold til diagnosekriteriene fra tidlig voksen alder og frem til 2006 hvor det er dokumentert en markant endring i symptomer/atferd.
https://www.nettavisen.no/na24/3403556.html

Charles Nielsen
Charles Nielsen
6 years ago
Reply to  Sidhatt

Hvad angĂĄr om Breivik var skizofren, blev dog modstridt af retten.

Talibananas
Talibananas
6 years ago

Kuklinski var en mytoman. Mördare förmodligen, men knappast den mördarmaskin han gärna vill fĂĄ det till, och förläggare gärna vill sälja honom genom. Och jag betvivlar att Hitler var psykopat. Jag tror att han hade empatisk förmĂĄga. Till skillnad frĂĄn “vĂĄra” politiker som begĂĄr nationellt självmord, under humanitär falskflagg och potemkinkulissen av ekonomiskt nödtvĂĄng.

Felix Krull
Felix Krull
6 years ago
Reply to  Talibananas

Enig. En hitliste paa 200 mennesker er bullshit. Om Hitler var psykopat eller ej er svaert at sige, for vi ved meget lidt om ham personligt, men han ofrede Sjette Arme for at vinde tid til at retablere en frontlinie bagude – en brutal, men rationel beslutning.

Steinadler...
6 years ago
Reply to  Felix Krull

Kuklinski selv sier “more than a hundred”. Og for en leiemorder over en periode pĂĄ nærmere fire tiĂĄr er da det virkelig ikke all verden ? Det skal tross alt kun et gjennomsnitt pĂĄ omkring tre drap per ĂĄr til for ĂĄ komme godt over de hundre.

Felix Krull
Felix Krull
6 years ago
Reply to  Steinadler...

Jeg synes stadig det er vildt mange. Vi er jo ikke i de glade tyvere laengere: hver gang du bestiller et lejemord loeber du en anseelig risiko for selv at komme i fedtefadet.

Apropos: nogen der ved noget om dette:

4 government critics found dead in Sweden

https://www.youtube.com/watch?v=df8umtt1Nu0

Talibananas
Talibananas
6 years ago
Reply to  Felix Krull

Empatistörd, hänsynslös, trubbiga affekter men ocksĂĄ explosivt temperament typiska för psykopater stämde nog in pĂĄ Kuklinski. Men det är väl tänkbart att journalisters, författares och andra yrkesutövare belönade hans narcissism och mytomana ĂĄdra, när han satte inne i tristessen pĂĄ fängelser. Jämför t ex de “erkännanden” som Thomas Quick (Sture Bergwall) gjorde inom svensk rättspsykiatrisk anstalt. Fler och fler mord “erkände” han, i samspel med oskickliga kliniker och daterade psykologiska hypoteser om bortträngda minnen. Uppmärksamheten belönade fler “erkännanden” och vädjade till hans fĂĄfänga, och upphöjelse frĂĄn en tarvlig och tafflig narkoman och udda person, till en ryktbar förbrytare – “Sveriges… Read more »

Peter Zichau
Peter Zichau
6 years ago
Reply to  Felix Krull

Nazi-Tysklands Einsatzgruppe bestod af 2500 mand, der dræbte over en million mennesker.
Værsgo’ at spis.
Så hvorfor skulle Kuklinski være fuld af løgn..? Mafiaen bestilte jo de fleste mord og de gav ham sikkert rigeligt at lave.

Felix Krull
Felix Krull
6 years ago
Reply to  Peter Zichau

Maerkelig sammenligning.

11 mand draebte 75,000 mennesker i Hiroshima og det tog dem kun een dag.

Charles Nielsen
Charles Nielsen
6 years ago
Reply to  Felix Krull

Sprængstof gør meget.
Tænk på den lille fede diktator fra N. Korea

Charles Nielsen
Charles Nielsen
6 years ago
Reply to  Felix Krull

Ja denne beslutning kan sammenlignes med Breivik´s strategi.
Han detonerede en “Dyt med 950 kg sprængstof, (kunstgødningsbombe)” uden for Altinget.
for at aflede politiet.
Så kunne han jo i ro og mag tage til Utøya og ordne noget der imens.

23
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x