18
dec
Seneste opdatering: 18/12-17 kl. 1938
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!
Del...

“You cannot reason with a tiger, when your head is in it’s mouth”

“Now this is not the end. It is not even the beginning of the end. But it is, perhaps, the end of the beginning.” (Winston Churchill)

Traileren til den nye film om Winston Churchill, der får premiere i England d. 18 januar. Jeg tror nok, de fleste fornemmer med mig, at den lange kamp imod den statspåtvungne ‘multikultur’ med 2017 er gået ind i en ny fase. Islam er for alvor trådt frem som en sikkerhedstrussel i Europa. Protestpartier imod bortgivelse af land er blevet stærke ved årets valg i Norge, Holland, Frankrig, Tyskland og ikke mindst Østrig. Danmarks statsminister har endda – i det mindste verbalt – tilsluttet sig præsident Tusk og Visegradlandene, hvor Sveriges har gjort det stik modsatte.

Løfven vil gå ned med stil, og det vil formentlig også ske ved valget i 2018 i en grad, vi endnu ikke kan forestille os. En ny statsminister i Sverige får et lidet misundelsesværdigt job. Siden jeg begyndte at dokumentere disse ting i danske aviser i år 2000, har det været op ad bakke med en mild underdrivelse, men i dag er der en opinion i Sverige, som jeg ikke havde kunnet drømme om i år 2000, og der er en alternativ presse med hundredetusinder af læsere.

Facebook, Twitter og avisblogs har suppleret de debatfora, hvor man i begyndelsen af århundredet måtte finde åndsfæller i Sverige. Svensk MSM har endda fået kommentatorer, der lyder som et fjernt ekko af debatforummet Exilen i år 2000.

Det har været drøjt. I år øjner jeg for første gang et håb om, at Europa vil besinde sig. Sverige er i de sidste faser af et vanvid, som har raset siden Olof Palme satte det igang i 1975. Aldrig havde jeg forestillet mig – eller ønsket – at få så meget ret, som jeg (og andre, naturligvis) har fået.

Det er nok på tide, at jeg slapper lidt af og drosler ned. Mit projekt er overtaget af andre,  og er også i et vist omfang blevet selvkørende. At lave mindre og helst bedre, må være en ambition, men jeg tager også meget gerne imod læserbridrag. ‘Mit Dunkerque’ varede i tyve år, og det mørkeste lavpunkt indfandt sig omkring Krudttønden og Charlie Hebdo i 2015 samtidigt med andre dårlige nyheder i privaten.

(De økonomiske bidrag, som holder bloggen kørende nu efter annoncerne, skal jeg vende tilbage til. De har været enormt betydningsfulde, og jeg er meget taknemmelig.) Mit personlige liv er også ændret siden dengang. Jeg er blevet pensionist, kræftpatient og har en ny livsledsager. Tempora Mutantur……)

Denne kamp vil vare i mange år efter min tid, men nu har jeg i det mindste oplevet, at der er håb. Churchill udtalte disse ord efter sejren over Rommel ved Alamein 3 november 1942. Det meste af krigen var endnu tilbage, og langt broderparten af dødsofrene, men kursen mod befrielse var fundet.

England havde valgt en Churchill i stedet for en Chamberlain, og nutidens Europa i dag vil også en få  ledere, som ikke hedder Jean Claude-Juncker eller Angela Merkel. Europa vil genfødes endnu engang, som så ofte før.

På denne tone, kan vi bedre imødese 2018 og de kommende – nej, jeg siger fandeme ikke ‘udfordringer.’ Vi skal igennem mange svære ting først.


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Gunnar Biering

Posted: 18 december 2017 - 15:13 - Svar

Jeg er helt solgt, når jeg hører Churchill – selv på film.
Jeg har sendt et beskedent bidrag – som en ringe betaling for de mange gange, jeg har haft glæde og nytte af at læse Snaphanen.
God Jul!

Sidhatt

Posted: 18 december 2017 - 16:26 - Svar

Det er fortsatt et slags håp for deler av Noreg og Danmark, ettersom hundretusener av svensker antagelig vil flykte til nabolandene og vanne ut muslimene demografisk. Baksiden er at man vil ha en ustabil islamsk stat med nærmere 200 nasjonaliteter midt i Norden, en bombe rett og slett. Må fortsatt smile litt av den svenske journalisten som rømte landet allerede for 7-8 år siden og bosatte seg på beste vestkant i Oslo, han så det komme.

River

Posted: 18 december 2017 - 18:34 - Svar

Tak for din trøst i en mørk tid. Ked af at du må kæmpe med kræft. Efter at have haft et hårdt og stressende liv fandt jeg to ting der hjælper på de fleste af mine skavanker. Destilleret vand og total afholdenhed fra salt.
Men igen, tak for din enorme indsats. God Jul og godt nytår til dig og resten af slænget herinde.

finnaskov@mail.tele.dk

Posted: 18 december 2017 - 18:59 - Svar

Først og fremmest Steen, er det trist at høre at du ligger under for hver mands herre, sygdom.
Dernæst min uforbeholdne ros og beundring for at du trods alle genvordigheder har holdt flaget oppe så længe.
Kim Møller er ved at rejse sig igen oven på et personligt traume, og jeg håber han igen kommer op på fuld styrke.
I og andre af samme caliber er uundværlige i oplysningens tjeneste!
Desværre deler jeg ikke din optimisme, man henfalder af og til i mismod.
Med syn på stemme fordelingen ved de forskellige valg, bliver det op ad bakke, og på bakketoppen kan vi overskue “for lidt og for sent”
Jeg er pensionist som du, har fremtiden bag mig, men jeg gruer for mine børn, børnebørn og oldebørn.
De vil aldrig opleve en barndom og ungdom i frihed som du og jeg.
God bedring Steen.

    Marit

    Posted: 18 december 2017 - 23:43 - Svar

    Det er så trist, så trist ! Fanden ta disse dumme og storhetsvansinnige politikerne som bevisst har ødelagt hele Skandinavia !

      sussebassa

      Posted: 19 december 2017 - 09:18 - Svar

      ..men de som har stemt på disse har vel også en god del av skylden..så fanden ta disse også.

Marit

Posted: 18 december 2017 - 23:31 - Svar

Hjertelig takk, Steen ! For det utrolig viktige arbeidet du har gjort ! Det betyr mer enn du kan ane. 🙂

Leave a Comment