Voldtægtstal næsten tredoblet på kun fjorten år

BRÅ: Anmälda brott 2017 – preliminär statistik , Anmälda våldtäkter ökade med 10 procent 2017 till 7.230 brott. – Lidet anende, hvor omsonst det skulle vise sig at være at tale fornuft, var jeg i 2004 medforfatter på en kronik i Jyllands Posten (i svenske aviser var en sådan kronik udelukket i 2004, hofsnogene tillod NUL dissens, de er svært medskyldige i, at det overhovedet er kommet så vidt med Sverige) i forfærdelse over dengang 2.650 svenske voldtægter. Kronik: Voldtægtsbølgen i det statsfeministiske Sverige. Fjorten år efter er tallet 2.7 gange værre.

Alene i Stockholm øgede voldtægter med 29 procent i 2017 (!)

Man kan ikke skåne nogen for noget. Det er bare at indse, som Peter Hitchens sagde i København forleden, at man absolut intet kan påvirke politisk, og at den indsigt er noget af en lettelse, når man har været frustreret længe nok. Alle disse mennesker, der vil ind i politik, “fordi de har en vision om en bedre verden,” skal være taknemmelige, hvis de bare ikke gør den værre, det er nemlig hvad de fleste kommer til at gøre. Enoch Powell, der vidste noget om fiasko, sagde:

All political lives, unless they are cut off in midstream at a happy juncture, end in failure, because that is the nature of politics and of human affairs.

Femten dage i Sverige

“Jamen, de har jo ødelagt landet”

Dette er dødsofrene for svenske ‘mångfald’ i 2018 – eksklusiv de tre sidste dage. Der er flere mord siden den 15.1.

Det lille barn i H.C. Andersens eventyr ville i 2018 sige: “Jamen, de har jo ødelagt landet.” “I en tid med universelt bedrag, er det at sige sandheden en revolutionær handling,”  skrev Orwell, og dette er den enkle sandhed: De er igang med at demolere et helt land, og så kalder de det endda ‘samfundsbyggeri’ – ‘samhällsbygga.’

Alle disse politikere og journalister svenskerne ser på skærmen hver aften, har ødelagt et tusind år gammelt land. De har gjort det, fordi det gavnede deres karriere. De hovedskyldige kan virkelig ikke lide, når beskrivelsen indeholder for megen sandhed. Om det så havde været forsætligt, kunne de skyldige ikke have gjort et grundigere job, og Sverige kan ikke repareres, selvom de naturligvis kandiderer til jobbet, som de mafiosoer, de er.

Prøv at læse Kejserens nye klæder igen, om se om ikke bedragerne og hofsnogene minder dig om – den svenske journaliststand. “Ih, hvor er kejseren fin.” Den har i fire årtier haft travlt med at lukke munden på det lille barn, men alle aner at enden på teatret nærmer sig.  De lidt klogere hofsnoge har allerede været ved at ændre retorik i et par år. “Er kejserens tøj ikke lige lovlig gennemsigtigt?” spørger de forsigtigt helt inde på Expressen, hvor det var ‘nazisme’ bare i 2015.

2018 burde og kunne blive et jordskredsvalg, men hvornår det hele ramler for etablissementet af professionelle landsforræddere, er aldeles uberegneligt. Jeg har ventet i tyve år, jeg kan vente et par år  endnu. Ikke så helt få ville faktisk stemme på det forenede landsforrædderparti, hvis der var valg i dag, men som Lenin så rigtigt sagde: “I tyve år sker der ingenting, og pludselig sker det hele på tre uger.” Svenske mafiosoer og hofsnoge har skam grund til bekymring for deres egen fremtid, nu hvor Sveriges alligevel aldrig optog dem et sekund.

Oven i dette er politiet angrebet to gange, og der har været en formodet jernbanesagotage i Stockholm, men det er russerne, der kommer, siger hofsnogene.