4
feb
Seneste opdatering: 4/2-18 kl. 1903
6 kommentarer - Tryk for at kommentere!
Del...

 – den spanske og portugisiske befrielseskampen mot islam

På norsk blir al-Andalus, Spania og Portugal under islamsk styre, av skribentene Dorte Skulstad og Knut Aukrust fremstilt som et «paradis.» Dette er ikke sant. Multikulturalister har diktet opp en historie om et tolerant islam som aldri har eksistert. Denne oppdiktede historien promoteres nå som et svar på hvordan vi skal leve med millioner av muslimer i dagens Europa.

I desember 2017 publiserte Torben Snarup Hansen et korrektiv til denne falske historien med sin bok «Reconquista. Spaniens befrielseskamp mod islam 711 – 1614.” Hansen er en kompetent dansk historiker som behersker flere språk, blant annet spansk. Han var også medforfatter av «I krigens hus – Islams kolonisering af Vesten,» skrevet sammen med Lars Hedegaard og Helle Merete Brix. Denne boken skapte stor debatt i Danmark da den ble publisert i 2003. 15 år senere er Hansen den eneste av disse forfatterne som ikke er blitt forsøkt myrdet i et islamsk terrorangrep.

Arabere gjorde store erobringer på 600-tallet. De invaderte det persiske riket og beleiret Konstantinopel, som da var Europas største by. De erobret hele Nord-Afrika og invaderte deretter Spania. Frankerne under Karl Martell slo araberne i det svært viktige slaget ved Poitiers 10. oktober i år 732. Dette stoppet den muslimske erobringen av det sentrale Europa. Karl Martell ligger begravet i Saint-Denis, en forstad til Paris som nå ironisk nok er dominert av muslimske innvandrere.

Reconquista, den kristne gjenerobringen av Den iberiske halvøy fra muslimene, startet noen få år etter at araberne invaderte. Gjenerobringen tok mange hundre år. Reconquista ansees tradisjonelt å ha begynt med den vestgotiske adelsmannen Pelayo eller Pelagius i år 718 eller 719. Her er et sitat fra Hansens bok, side 17:

«11 år efter erobringen i 711 rejstes en oprørsfane i Spaniens nordvestlige hjørne, hvor berberkrigere blev udstationeret af guvernøren i Córdoba. Både arabiske og latinske dokumenter omtaler en organiseret kristen modstand i provinsen Asturien. Her opstod ca. år 720 et selvstændigt samfund, der blev til et lille kongerige. Herefter udbredtes blandt de kristne i en smal landstribe fra Atlanterhavet til Barcelona en kampvilje, rettet mod besættelseshæren. De fik mod til at slå igen mod en fremmed magt, der pålagde dem ydmygende og tunge afgifter. Hyrder og bønder i Kantabrien samt tre småstater blev dermed løsrevet fra islamisk overherredømme: Navarra, Aragonien og Katalonien. Begyndelsen i det, der blev til reconquista, var et slag ca. 50 km sydøst for byen Oviedo. Stedet hedder Covadonga. Her tørnede en straffeekspedition fra guvernøren sammen med lokale kristne. En vis Pelayo (Pelagius) havde tjent under den faldne kong Rodrigo og flygtede efter besættelsen til Asturien, hvor han blev accepteret som leder i den truende situation. Han anførte en skare krigere, som vandt kampen i bjergene. En latinsk krønike, skrevet 100 år efter begivenheden påstår, at 125.000 ‘kaldæere’ – en bastant overdrivelse, inspireret fra Det Gamle Testamente – blev dræbt ved Covadonga, mens de arabiske kilder oplyser, at der var tale om en ligegyldig træfning (Valdeón Baruque, 2006, s. 54), og med forøget prestige kunne Pelayo fortsætte modstandskampen. Hans svigersøn blev konge fra 739 til 757, og med hans energiske indsats blev de frie kristnes areal mangedoblet. Nyheden om Covadonga og muslimernes flugt opmuntrede tvivlende spaniere til modstand (Vidal, 2004, s. 88). I vestlig retning befriede de Galicien og Porto i det senere Portugal. Kantabrien, landskabet ved floden Duero og byer som Astorga, Zamora og Ávila blev generobret.»

Det eksisterte aldri noen form for likhet i Spania under islamsk herredømme. Selv blant muslimer, som teoretisk skulle ha samme status, var det konflikter mellom arabere, berbere og konvertitter. Kristne og jøder var alltid diskriminerte, slik de skal være i følge sharia. Al-Andalus var i århundrer preget av krig og vold.

Snarup Hansen beskriver hvordan intern splittelse blant kristne europeere gjorde det mulig for muslimer å erobre Spania og Portugal. Europeerne kunne derimot vinne når de samarbeidet effektivt og utnyttet interne konflikter blant muslimer. Muslimene var ofte splittet mellom ulike etniske grupper og rivaliserende klaner. Flere ganger slo europeere muslimske styrker som var tallmessig overlegne. Muslimene var brutale, men ikke alltid godt organiserte.

Det finnes en lang tradisjon i europeisk historie for god evne til organisering og militær strategi. Grekerne slo en mye større persisk invasjonshær under slaget ved Thermopylene allerede i år 480 f.Kr.

Torben Snarup Hansen har skrevet en god og seriøs bok for et skandinavisk publikum. Den er kort og konsis, på under 60 sider inklusive kilder. Faktisk kan man hevde at den godt kunne ha vært litt lengre. Det positive med en kort bok er at det ikke tar lang tid å lese den. Hansens tekst fungerer som en god introduksjon til temaet.

De som vil ha enda flere detaljer kan supplere med andre bøker. På engelsk kan man blant annet lese The Myth of the Andalusian Paradise: Muslims, Christians, and Jews under Islamic Rule in Medieval Spain, skrevet av Dario Fernandez-Morera.

Etter arabernes erobringer på 600-tallet kom tyrkerne flere hundre år senere med en ny stor bølge av jihad som plyndret deler av Europa og tok mange europeere som slaver. På grunn av muslimsk innvandring opplever Europa nå en ny bølge av jihadistisk vold og terror.

1400 års historie på flere kontinenter gir et meget klart bilde: De fleste områder som muslimer har erobret har de beholdt. Det finnes noen eksempler på at ikke-muslimer har klart å gjenerobre sitt land, slik europeiske kristne gjorde i Spania og Portugal med reconquista. Dette måtte de kjempe hardt for. Det finnes nesten ingen eksempler på at nasjoner har klart å forsvare sitt land og ta tilbake sin frihet fra muslimer uten kamp.

Vestlige politikere og medier vil at vi skal møte muslimer med “dialog.” Dessverre viser all historisk erfaring at dialog med islam ikke fungerer. Man kan ikke bekjempe voldelig muslimsk jihad uten bruk av fysisk makt. Ved å importere islam hit styrer Europas politiske ledere nå sannsynligvis kontinentet mot mange år med konflikt.

Lesere i Danmark kan kjøpe Hansens bok for 60 danske kroner, minus porto og ekspedisjon. Den tilsendes fritt ved insettelse av 92 kr. på DDFs konto, Reg.nr. 4317 Konto 4547551. Boken kan også bestilles ved henvendelse til foreningens sekretariat, e-mail: danskeren@danskeren.dk eller tlf. 23 42 77 33. Den Danske Forening.


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Peder Fjordman Jensen

Posted: 4 februar 2018 - 19:30 - Svar

Takk til Steen for publisering. Det er mulig for lesere å gi en frivillig donasjon dersom de ønsker dette. Man kan donere via MobilePay her på Snaphanen og merke donasjonen “Til Fjordman.” Eller man kan donere via PayPal under mine tekster på Gates of Vienna.

http://gatesofvienna.net/2017/09/interview-with-fjordman/

Allan Hansen

Posted: 4 februar 2018 - 20:21 - Svar

Hansen & Hedegård

Appunto Fjordmand.
Hansen og Hedegård er ikke blot to fremragende
historiker – de har også skrevet sig ind i “historien,, og tak
for det!! ” I krigens hus er et mesterværk – slet og ret!

Mvh. A. Hansen

Niels Henriksen

Posted: 4 februar 2018 - 21:02 - Svar

Nye vinde i Sverige? ?

Men hvornår skal Expressen & co. så til at se på deres eget ansvar og nærmest forbryderiske naivitet og følgagtighed under Reinfeldts regeringstid?

https://www.expressen.se/ledare/reinfeldt-borde-tala-om-sitt-eget-ansv ar/

Reinfeldt borde tala om sitt eget ansvar
Publicerad 4 feb 2018 16.52

Fredrik Reinfeldt ger sig åter in i den politiska hetluften och vill påverka valrörelsen. Samtidigt duckar han för frågor kring det egna ansvaret. Det går inte ihop.

Men Fredrik Reinfeldt har gjort ett annat vägval. I juni förra året tog han på sig uppdraget att leda den så kallade Trygghetskommissionen. Bakom satsningen står försäkringsbranschen, som på detta sätt vill fästa uppmärksamhet på den växande vardagsbrottsligheten.

Kommissionen ska bland annat analysera vad som ligger bakom den brottsrelaterade otryggheten i samhället och lägga fram konkreta förslag på vad som bör göras för att komma till rätta med situationen.

Alliansregeringen försummade centrala säkerhetsfrågor som försvaret, passhanteringen och terrorbekämpningen. En del bra initiativ togs inom rättsområdet, såsom den myndighetsgemensamma satsningen mot grov organiserad brottslighet, men alltför mycket lämnades ogjort. Samtidigt banade regeringen Reinfeldt väg för en ohållbar migrationspolitik och öppnade välfärden på vid gavel för kriminella.

Hur är det ens möjligt för att analysera brottsutvecklingen utan att diskutera Reinfeldts politiska arv?

Men Reinfeldt bäddar själv för kritiken genom att vägra diskutera sitt ansvar för det som har varit. Han har lämnat ett vakuum efter sig. Först uppmanade han väljarna att öppna sina hjärtan. Sedan försvann han abrupt från scenen och lät andra axla ansvaret.

Om Reinfeldt vill bli lyssnad på igen måste han nog själv börja lyssna.

Anders Bo

Posted: 5 februar 2018 - 00:07 - Svar

I forbindelse med de øgede forsvarsbudgetter burde Danmark overveje, at oprette afvisningsberedskab ved landegrænserne til Sverigstan og Tyrkland. Evnt med oprettelse af et grænsegendarmeri.

Allan Hansen

Posted: 5 februar 2018 - 13:41 - Svar

For nyelig mødte jeg tilfældigvis et par nordmænd, der
kunne fortælle mig, at der ikke længere (bor) nordmænd i Oslo.
Jeg troede, det var en joke, og spurgte “hvad der så var blevet
af nordmændene? – “de gemmer sig i skov og krat,,.
Men hvorfor gør de det?

Ak ja, det er sgu længe siden (40 år), jeg har været i Norge.
Et smukt land – meget smukt!
De norske naturområder og ødemarker er så fascinerende, at man taber forstanden.
Men,,, og det skal siges nordmænd er meget naive – glade/naive mennesker.

https://youtu.be/MMGTsVOLm7Q

    sussebassa

    Posted: 5 februar 2018 - 16:03 - Svar

    Takker for den skjønne gjenopplevelsen av vår utrolig vakre og ville trolske natur..man mister pusten.
    Nettopp..derfor tenker vi ikke overgi landet til skitne kameldrivere..ikke uten en reel kamp i vikingenes ånd..de kan ju bare prøve.
    “Vi” har jaget skitt utav landet før, og klarer det igjen.
    Ikke alle gjemmer seg i busk og kratt, men bor i trygge vestkantområder for å slippe muslimene, samme som i Sverige og Danmark, enda ikke så galt som i Sverige.

Leave a Comment