13
feb
Seneste opdatering: 13/2-18 kl. 1207
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

sarrazin, 06.04.2013, II 021

Stadig dårligere opinionscifre for den planlagt tyske koalition. Ifølge Die Welt får Merkels CDU kun 29.5 %, Scgitz’ rekordlave 16.5 procent. Socialdemokraterne ligger nu kun lige over AfD, der er tredjestørste parti med 15 procent. Sarrazin skriver om det i Die Achse des Guten:

“Jeg vil… som medlem af SPD stemme imod en fornyet stor koalition”

Af Thilo Sarrazin (foto Snaphanen.dk)

Mellem den 29. januar og den 2. februar foretog tre velrenommerede opinionsinstitutter rundspørger i hele forbundsrepublikken. Disse gav SPD mellem 17,5 og 19%, – endnu en nedgang efter forbundsdagsvalgets historiske lavpunkt på 20.5%. AfD lå derimod i alle 3 rundspørger sikkert på sine 14 %, en tydelig fremgang i forhold til forbundsdagsvalgets 12,6 %.

Hvis den store koalition, ”GroKo”, bliver virkelighed vil AfD blive det største oppositionsparti og har dermed – efter regeringspartierne – første taleret i plenardebatterne. De seneste måneder har vist, at AfD forstår at udnytte sine parlamentariske muligheder til at profilere sig. AfD har i nogle dage ledet forbundsdagens budgetudvalg samt retsudvalget. De øvrige partier bliver tvunget til normal parlamentarisk opførsel og dæmoniseringen af AfD bliver stadig vanskeligere, så længe partiet ikke selv giver anledning til det.

I tre østtyske forbundsstater ligger AfD i de aktuelle rundspørger foran SPD. I Bayern ligger de kun lige under SPD. I Baden-Württemberg ligger SPD og AfD lige med 12,5 %.

Panisk zig-zag kurs

For kun tre år siden havde et sådant resultat være utænkeligt. AfD er godt på vej til at afløse SPD som arbejdernes og de ringere stilledes parti. SPD formand Martin Schulz mærkede truslen, men hans analyse var ikke klar og har ført SPD ad en panisk zig-zag kurs de sidste 5 måneder. Han var fornærmet over, at Angela Merkel og CDU/CSU overtog SPD’s mærkesager i valgkampen og dermed så at sige faldt dem i ryggen. Med så slemme legekammerater ville han ikke længere sidde i samme sandkasse og kastede skovlen fra sig for at løbe væk.

Men den gik ikke så længe. Et folkeparti, som kan regere, men ikke vil regere, fordi man er stødt på sin forfængelighed, gør sig latterligt, og Martin Schulz blev venligt, men bestemt, af ledende venner i partiet ført tilbage til sandkassen. Dér måtte han så – under opsyn, – enes med Angela Merkel om, hvorledes man bygger et sandslot i fællesskab. Denne vanskelige opgave kaldte man i første runde ’sonderende samtaler’ og i næste ’koalitionsforhandlinger’.

Vi bygger et sandslot

Som udkastet til dette fælles sandslot ser ud i øjeblikket, må det bekymre en analyserende statistiker. Hvad man dér forestiller sig, forekommer i højeste grad enten sammenstyrtningstruet eller fuldstændig skudt ved siden af det nødvendige. Hertil 4 eksempler:

Der tales om en pensionsgaranti: Frem til år 2025 må de sociale pensioner ikke komme under et netto-niveau på 48%, – finansieringen uafklaret. Men de egentlige problemer begynder først når de store årgange går på pension: problemet skubbes blot videre, det er ren paradepolitik.

Ældreplejen skal forbedres væsentligt. Plejepersonalet skal aflønnes bedre og der skal ansættes flere. Men børnene skal ikke lide under udgifterne til plejen af deres forældre. Det står åbent, hvorledes dette skal finansieres og betales.

Med en stor ’dannelsesoffensiv’ skal forbundsstaten give stor finansiel støtte til forbundslandene til opgaver, som end ikke falder i dennes regi.

Det tyske uddannelsesvæsens to hovedproblemer berøres overhovedet ikke, nemlig (1) at mulighederne for at styrke de unge menneskers uddannelse bliver stadig ringere pga. deres forskelligartede demografiske og sociale baggrund og (2) at de mangler, som en uddannelsespolitik, som har været rettet mod færre krav, inklusion og gymnasium for alle, slet ikke kan bekæmpes med flere penge, men ligger meget dybere.

Hvad der ikke vil ændre sig

Hvad angår familiesammenføring og flygtninge, som søger beskyttelse, skal der oprettes en regulering af op til 1000 særtilfælde pr. måned. Men den åbne ladeport ’Asylret’ forbliver, som den er, og det [synes] ikke værd at nævne det faktum, at antallet af hjemsendelser fra Tyskland falder og ikke stiger.

De uregulerede problemer om migration og ankomsten af kulturfremmede velstandsmigranter og krigsflygtninge, det fortsatte misbrug af asylretten, de langfristede følger for både arbejdsmarkedet, de offentlige kasser og den sociale sammenhængskraft i Tyskland, står stadig som hvide elefanter i det politiske rum. Denne flok elefanter behandles som om de var usynlige. Men de er det væsentligste problem når det gælder vort samfunds fremtid.

De såkaldt ringere stillede fornemmer dette meget tydeligt. Politisk ønsker de beskyttelse og perspektiv, og når de ikke får det, vender de sig andetstedshen. Karl Marx havde ret: livsforholdene bestemmer bevidsthedsindholdet, og derfor føler flere og flere arbejdere ikke længere, at SPD er deres parti. Og Macheath – i Dreigroschenoper – havde også ret: ”Først kommer maden på bordet, derefter kommer etikken”.

Lykkelige Østrig

For nogle måneder siden var den østrigske forbundskansler Sebastian Kurz på besøg hos Angela Merkel. Da jeg, under den fælles pressekonference, hørte hans friske, klare tale og sammenlignede den med Angela Merkels ordflom, blev jeg forstemt: Østrig, du har det bedre. Og det politiske establishment fornemmede faren: Endnu aldrig tidligere er en udenlandsk statsmand og demokratisk valgt leder af et land, man står på venskabelig fod med, blevet behandlet så nedladende i et tysk talkshow som Kurz hos Maischberger. Den østriske forbundskansler vil ikke glemme det og vil vide at gengælde sin kollega i Tyskland det ved en passende lejlighed. Er man 31 år gammel kan man også i Europa vente ganske roligt til bedsteforældrenes tid er rundet ud.

Angela Merkel og Martin Schulz har mistet kontakten med deres tid, og det virker også sådan. Hvert år der går, med CDU og SPD i koalition, vil blive til tab for den tyske fremtid og et tab af handlingsmuligheder. Derfor vil jeg i de kommende uger som medlem af SPD stemme imod en fornyet stor koalition.

————————————-

De forholdsvis mange læserkommentarer er næsten alle rosende og taknemmelige for ’de klare udtalelser’. Mange spørger, hvorfor Sarrazin stadig arbejder for SPD og ikke hellere hjælper det velmenende men uerfarne parti AfD;

Die AfD löst die SPD ab (Snaphanens oversættelse)


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?