Tänk om det inte går att fixa Sverige…

Engellau har döpt syndromet efter en händelse som ska ha skett år 1980. “En kall vinternatt detta år blev Tjörnbron påkörd av ett fartyg och rasade. Det påstås att en man kom i bil, stannade framför hålet, skakade sedan på huvudet och bestämde sig för att sådant inte händer i Sverige. Han körde därför vidare mot hålet och föll ned i sjön. Både jag och Engellau konstaterar att även vi lider av Tjörnbro-syndromet. Vi har svårt att föreställa oss att det svenska samhället skulle kollapsa. Tänk om det inte går att fixa Sverige.

Sånt händer inte i Sverige

“Tænk hvis Sveriges problemer ikke kan løses,” siger Engellau i udsendelsen. Denne ganske tænkelige tanke er fuldstændig revolutionær i et land som Sverige, hvor ingen i historisk tid er stødt på uløselige problemer. De forekommer ikke på radaren, selvom politikerne hele tiden taler om at løse problemer, der efterfølgende bare bliver værre og værre, men ikke engang det, introducerer idéen om uløselighed.

Sverige har ikke, som filossofen Sørlander udtrykte det, nogen tragisk bevidsthed. Det er ikke det samme, at Bergman lavede melankolske film, og at Lars Noren lavede teaterstykker om traumatiserede mennesker. Figurerne i dem, er ikke hente fra en nylig, historisk erfaring, og manglen på personlig tragedie, er vejen til nye tragedier.

Fotos fra ulykken i 1980. Her har Star Clipper kollideret med Tjörnbron. Otte bilister kørte i dybet og blev dræbt, for “broer forsvinder ikke bare i Sverige.” Selv – og Sverigebilledet trumfer de billeder, øjnene sender elektrisk op til hjernen. Det hedder også Normalcy Bias.