30
mar
Seneste opdatering: 30/3-18 kl. 2041
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!
Del...

Erbarme dich, mein Gott

Bach, Tarkovsky, Erland Josephson og Sven Nykvist på Øland i 1986

Se én af hans andre scener, hvilken skønhed. – Jeg hørt Matthæuspassionen på SR 2 i dag, desværre ikke i koncert. Men jeg vil også spille Odetta, en af Bob Dylans helt tidlige inspirationer. Hun kvitterede med en LP i 1965 kun med Dylan-sange. Hendes Masters of War er som at høre sangen for første gang, så fjernt fra Dylans egen udgave, som tænkes kan. Tarkovskys sidste film Offeret, er en film om angsten for et nukleart ragnarok, der er så virkelig i forestillingen, at det smelter sammen med virkeligheden.

En seer, en kunstner, Josephson (Alexander), der er blevet ‘gal’ af sine syner og må hentes af en ambulance. Det er en af den dødsmærkede Tarkovskys mest symbolske scener. Den urolige familie, det brændende hus, Maria som Alexander rækker ud efter, og som flygter på cykel, og så Bach: Forbarm dig over dem allesammen. De har nedkaldt det over sig selv, men lid med dem alligevel.

Er han en Jesus, der ofrer sig for menneskene? Tarkovsky rammer ikke en falsk tone, og behøver derfor heller ikke at frygte de største følelser. Han er alvor i en ualvorlig tid, en tid der er så bange for sig selv, at den er ladt tilbage med ironiens ensomhed.

Odetta er som en majestætisk spiritual, der siger overbærende til os: “Jeg ved godt dette er en protestsang af en ung mand, der ikke vil acceptere vilkårerne, men jeg ved også, at krig er menneskets evige lod.”

Det er det, hun bibringer sangen, som den helt unge Dylan ikke har, måske fordi hun er kvinde. Accepten af lidelsen, forsoningen og indsigten af, at man intet kan udrette, som Hitchens sagde i Forfatterforeningen i januar. “Vi ville redde jer fra jer selv, men vi opdagede, det var umuligt.” Dette er mere bittert end påskens budskab, men Odetta har overbærenhed nok, til ikke at vrænge af sin skæbne selv med Dylans helt uforsonlige tekst.

Måske kan kun en ung mand, kan være så uforsonlig. Dylan var knap 22 år i 1963, og han forstod ikke senere, det geni den unge mand havde. Hvor kom det fra? Det kom ikke tilbage, og på den måde ligner han andre unge digtere, som har måttet blive gamle.

Dette er også påsken, og som I ved, mener jeg Europa allerede har brygget på sine næste krige i fire årtier. Der er altid en kommende krig, spørgsmålet er kun, hvornår den næste kommer til udbetaling. Det er den bevidsthed, Europa har, og som Sverige har tabt forlængst, hvorfor Sverige vil smage den næste først. Ethvert forsøg på at advare er slået fejl, det var sikkert naivt af mig overhovedet at forsøge. Der kan gå ti eller tyve år, men krigen forekommer mig uafvendelig.

Jeg tror og frygter, som Kai Sørlander skrev, at denne generations ‘galna kvartsekel’ var endnu mere fatalt end den forriges. Man ønsker ikke at være tilstede, når det effektueres, og jeg slipper nok også med lidt held.


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Leave a Comment